Her er en af de tusindevis af historier, som Foreningen Far modtager.
Far er skolelærer og fortæller:
"Hvilken weekend. Mor er sygemeldt og gået på kontanthjælp de sidste 12 år. Hun og jeg stoppede i fællesskab hendes lykkepiller for at hun kunne blive gravid. Da hun blev gravid mente psykiateren, at det kunne skade fosteret, da hendes problemer var slemme. Efter fødslen ville hun så ikke gå i gang igen, da hun jo efter egen mening mirakuløst var blevet rask. Hun får medhold hos statsforvaltningen for stopper man selv sin behandling ved psykiatrien er det jo ikke noget man skal se på efter 2 år. For så er man jo blevet rask.
Da barnet er 6 måneder vælger hun at flytte, da vi ikke er enige omkring plejen af vores søn. Eksempelvis foreslår jeg at han sover udenfor i barnevognen eller at der bliver gået ture med ham, når han sover. Jeg ville gerne selv gøre det, men må ikke for hun tør ikke gå ud med ham. Hun begynder at give ham medicin uden lægens anvisning og når lægen siger noget ikke er en god ide, er det jo ikke et nej. Hun giver ham paracetemol fordi han græder lidt pga. tænderne, men det står ikke i sønnens lægejournal og sådan kan jeg blive ved.
Jeg har ingen mulighed for at afgive bopælen for at beskytte mit barn, så da hun flytter til hendes familie i Ålborg, kan samvær ikke fastsættes til mig fortæller statsforvaltningen. Moren holder herefter vores søn væk fra mig.
På statsforvaltningen støtter de hende i, at 2 gange 5 timer om ugen er mere end rigeligt og skriver det ned, dog er hendes ønske 3 timer hver 4. weekend. Statsforvaltningen fortæller mig at jeg godt kan ønske mere samvær, men det kan de ikke give mig, medmindre jeg afgiver bopælsadressen.
Jeg laver nødtvungent for at se mit barn en privat aftale med moren om få timers samvær uden om statsforvaltningen. Da jeg kører fortæller jeg hende jeg tager ham med hjem, hvor han officielt bor, da det er bedst for ham og nødvendigt. Politiet kommer herefter straks og tager min søn fra mig, selvom jeg forklarer, at jeg er på vej hjem med ham til hans bopæl. Hendes undskyldning er amning. Han er 8½ måned og har været på fast føde i rigtig lang tid. Når jeg har ham er den normale kost trekvart banan og et halvt bonde rugbrud med smør og leverpostej, og herefter mellem 250 og 400 ml mælk.
Jeg forstår det ikke.
Hvordan kan det være man som kontanthjælpsmodtager og så syg, at man ikke kan aktiveres, står stærkere i statsforvaltningen og hos politiet end en sund og rask far med fast arbejde som folkeskolelærer, der bor i barndomshjemmet og er en god forælder. Jeg har nu mistet bopæl og forældremyndighed i statsforvaltningen og kan ikke beskytte mit barn, som jeg elsker overalt på jorden. Jeg anser mit barns opvækst er i fare, men ingen gør noget.”
Foreningen Far anbefaler:
Foreningen Far anbefaler at der sker undersøgelse af socialsagerne i alle landets kommuner og kvalitetssikring i statsforvaltningerne, herunder undersøgelse af statistikken for midlertidige afgørelser baseret på type, region, årstal, køn og sagsbehandler.
Vi anbefaler fokus på den monopol lignende tilstand i ankestyrelsens familieretsafdeling, som i årtier har udarbejdet lovforslag til politikerne, bekendtgørelser og vejledninger samt behandlet klagesager med personlige fortolkninger og evalueret familieområdet – dermed eget arbejdet.
Foreningen Far oplever hver eneste dag forskelsbehandling baseret på køn, istedet for sagsbehandling baseret på forældreevne i Danmark. Dette er imodstrid med gældende lovgivning og det bedste for barnet.
Foreningen Far anbefaler at barnets økonomi i lovgivningen ændres baseret på forældrenes frie valg for de mange forældre der selv laver positive aftaler for far, mor og børn. I tilfælde af uenighed bør barnets økonomi baseres på samværsdage med mulighed for, at statsforvaltningerne efter klart definerede regler og dokumentation kan træffe afgørelse om opsplitning af barnets økonomi og bopæl.
De offentlige ydelser følger idag alene bopælsforælderen. En lovgivning som er forældet, skaber længerevarende socialsager, meget dyr offentlig administration og som oven i købet bringer en gruppe af danske børn i fare.
Vi må forstå at det følelsesmæssigt i familierne, hvor snart halvdelen ikke er kernefamilier, er lige så hårdt, at opleve misinformering, fejl og forskelsbehandling hos de offentlige myndigheder, som skal beskytte ens barn, som det er at vente på en kræftdiagnose. Alligevel ser vi kun kvalitetssikring og sagsbehandlingstider overholdt på sundhedsområdet.
Foreningen Far støtter hele familien og alle familier i Danmark.
Det handler om det bedste for barnet.
