Allan Søgaard Larsen: Vi skal have en ny balance mellem styring og tillid

 – Helt overordnet svinger pendulet mod mere åbenhed og decentralisme i styringen af den offentlige sektor. For ja, det er problematisk at måle på tosserier – der er for megen detail- og processtyring. Det kommer vi til at pege på i vores anbefalinger. Men også på, at vi ikke skal lede uden data – det skal være en del af enhver ledelsesdagsorden at have styr på sine relevante data.

Ordene er Allan Søgaard Larsens, formand for ledelseskommissionen. De seneste måneder har han rejst landet tyndt i jagten på input og svar på, hvordan den offentlige sektor kan ledes og styres bedst muligt. Og inden længe skal han sammen med resten af kommissionen præsentere anbefalingerne for at fremme god, offentlig ledelse som et led i at forny den offentlige sektor.

Imponeret over pædagogernes progressionsmålinger 
Ikke overraskende deler kommissionsformanden både ros og ris ud til landets kommuner. Især er han blevet imponeret over det pædagogiske områdes brug af progressionsdata i arbejdet med børn og unge.
– Jeg har set noget virkelig solidt arbejde, som har virket styrkende og identitetsskabende for den pædagogiske fagprofession. De har taget det at måle på børnenes fremskridt – resultaterne frem for processen – til sig, og de kan dokumentere, hvad de gør. Det har imponeret mig. Jeg er med på, at der er lokale og regionale forskelle, som gør, at one size doesn’t fit all, så vi skal passe på ikke at benchmarke på et outcome, man ikke kan sammenligne. Men man skal kunne måle og dokumentere resultaterne af sin indsats.

Derfor undrer det også Allan Søgaard Larsen såre, at kommunerne ikke er bedre til at kopiere hinandens gode ideer og resultater.
– Spredningen af god praksis i det offentlige er ikke god. I den private sektor, hvor jeg kommer fra, ville vi som det første altid forsøge at kopiere, hvis andre gjorde noget godt. Derfor skal vi have maksimal mulig transparens og sammenlignelige data på landsplan, når det gælder de offentlige velfærdsindsatser.

Økonomisk ansvarlighed kan reducere processtyring
Rosenbladene daler også over den offentlige sektors økonomiske ansvarlighed. Kommunernes budgetsikkerhed er stor, fremhæver Allan Søgaard Larsen, og det baner vejen for at kunne reducere den processuelle styring.
– Med den ansvarlighed og det, at vi har en budgetlov, er tiden kommet til at reducere den processuelle styring, som vi kender den i dag – lade nogle blomster blomstre – og arbejde videre mod en styring, der måler på outcome, fx som vi har set det hos pædagogerne. At indsamle data og indrette sin indsats efter det er også styring.

I styringsdebatten har New Public Management længe været udråbt som den store skurk, der spænder ben for nye tanker og tiltag, ikke mindst tillidsdagsordenen. Om ledelseskommissionen vil være medunderskriver på NMP’s dødsattest, er Allan Søgaard Larsen dog ikke sikker på.

– Men vi skal fjerne de negative sider af NPM. Basere os på tillid, om du vil, og på de ledere, som skal føre resultaterne ude i livet. Deres skal udfoldes. Vi kan dog ikke, understreger han, alene basere os på ledelse. Der skal også måles.

– Derfor kommer vi til at understrege, at man skal bevæge sig i retning af mere tillidsbaseret ledelse – med en stærk support af dataunderlag og dokumenterede effekter. Jo, vi skal være visionære, men vi skal også kende det grundlag, vi står på. Det skal ikke bare være ledelse ud i det blå. Så drift- og mellemlederniveauet kan altså se frem til medvind i ønsket om større personligt ledelsesrum, forudser Allan Søgaard Larsen.

– Jeg har haft mange møder med både lederforeninger, forvaltninger osv., og jeg kan i den grad forstå både lederes og medarbejderes behov for at få mere rum. Plads til ledelse er vigtig.

MED-systemet skal ses efter i krogene
Men noget stikker også i rosenbuketten, fx det ’dobbelte hierarki’ i de offentlige organisationer, som både har et ledelsessystem og et MED-system. Det er et ledelsesmæssigt vilkår, som man må arbejde med og forholde sig til. For ifølge Allan Søgaard Larsen spænder det nogle steder ben for både god ledelse og godt samarbejde, mens det andre steder fremmer det at skabe resultater for borgerne.

– Nogle steder, hvor man trækker på samme hammel, virker MED-systemet fremragende, mens det andre steder fratager lederne deres dispositionsret, fordi MED-systemet er så stærkt, som det er.
– Så ligesom vi ser på alt andet i den offentlige sektor, vil vi som kommission også beskrive det som et vilkår i offentlig ledelse, man bør se nærmere på. Personligt forstår jeg slet ikke komplekset af overenskomster med den store detaljeringsgrad. Her er nogle, som sidder tungt og konservativt på tingene. Det skal innoveres, mener jeg.

Et sidste tema, der kommer til at fylde i kommissionsanbefalingerne, er politisk ledelse.

– Vi skal have politisk ledelse, men det er ikke ligegyldigt, hvordan politikerne udøver den, og hvad de blander sig i. De skal lede på det politiske og ikke på det operationelle niveau, mener vi. På skoleområdet er der i øjeblikket en vanskelig situation. Nogen steder står man så at sige i hver sin ende af skolegården og råber – forældre, faglige repræsentanter mv. i den ene ende og politikerne i den anden. Det vil vi forsigtigt nærme os i vores anbefalinger.

Læner sig lidt ud af vinduet
Når det gælder kommissionens konkrete anbefalinger, er Allan Søgaard Larsen sikker på, at de vil rokke båden lidt.

– Vi står på et meget stærkt og solidt grundlag af praksis og forskning – vi har fået input fra alle de ledende forskere på området. Vi har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere, og vi har besøgt rigtig mange kommuner, regioner, institutioner og mennesker. Så det, vi vil sige, bliver svært sige imod. Og, lover formanden, en række af kommissionens anbefalinger vil ”pege udover det fundament, vi står på”.
– Vi er nødt til at læne os frem og anbefale noget, som kan diskuteres. Men det vil ikke kunne fejes af bordet som pjat, men man kan selvfølgelig godt vælge at sige, at vores anbefalinger ikke matcher den aktuelle politiske psykologi. Det er jo sket før med kommissioners anbefalinger. Men jeg er faktisk ret optimistisk – jeg oplever, at der også fra centralt hold er stor interesse for, at vi skal videre.

Artiklen er bragt i FSD's Årsmødeavis som optakt til foreningens årsmøde 2017 i november. Læs den her.