Alle forældre har samme ønske for deres børn: At de skal vokse op i tryghed, være glade og udvikle sig til sunde og samfundsduelige borgere. Og at der skal være kvalificeret og fagprofessionel hjælpe at hente, hvis de møder vanskeligheder på deres vej.
Den samme målsætning har vi i kommunerne: At alle børn og unge skal have mulighed for at realisere deres personlige, sociale og faglige potentialer, når de vokser op. Kommunerne skal være med til at tage hånd om det, der er svært for både børnene, de unge og deres forældre for at sikre gode muligheder for alle.
Bliv redaktør for dit eget indhold
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
Derfor har vi systematisk arbejdet på at optimere den forebyggende og tidlige indsats. Vi har haft fokus på at samle mere og bedre viden om, hvad der virker i indsatserne. Og vi har målrettet søgt at arbejde tæt sammen med forældrene, men også at inddrage børn og unge i at finde fodfæste i livet. Og vi har arbejdet bevidst på at inddrage civilsamfundet som et supplement til den professionelle indsats.
Trivsel – og polarisering
Arbejdet ser heldigvis ud til at bære frugt: Vi kan spore en positiv udvikling i børn og unges trivsel. Det viser undersøgelser fra blandt andet VIVE af den generelle velfærd og trivsel blandt børn og unge: De lever sundere og mindre risikofyldt i dag end tidligere. Det afspejler sig blandt andet i den faldende ungdomskriminalitet.
Men vi ser desværre også et gab mellem udsatte – især tidligere anbragte børn – og øvrige børn og unge, både når det handler om deres trivsel, deltagelse i fællesskaber, karaktergennemsnit, fravær og start på ungdomsuddannelse. Helt nye undersøgelser peger også på, at de er mere udsat i forhold til selvskadende adfærd og selvmordsforsøg/selvmord.
FSD Socialchefer i Danmark
Læs flere indlæg fra FSD og dens medlemmer her.
Der er altså tale om en øget polarisering blandt børn og unge. Vi ser tillige en tendens til større usikkerhed hos forældre, når det handler om at håndtere fx angst, depression og selvskadende adfærd hos deres børn. En usikkerhed, som lægger pres på kommunernes familieafdelinger om hjælp.
Og samtidig viser den voksende opmærksomhed på børn og unges trivsel sig i form af langt flere underretninger. De er med til at skabe et økonomisk pres på området.
Overgange volder vanskeligheder
Endelig er kommunerne generelt udfordret på 'overgange', fx fra anbragt til ikke-anbragt, mellem anbringelser – men allermest i overgangen fra ung til 18-årig og dermed voksen.
Her er et alvorligt mismatch mellem forventningerne til kommunernes formåen på området, og så de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer, der er for støtte og hjælp efter reglerne på voksenområdet. De er langt mere begrænsede, end både de unge og deres forældre er klar over.
Derfor er det vigtigt at starte forberedelserne til ungelivet tidligere, og ikke mindst forberede de unge og deres forældre på realiteterne. Det er en fælles samfundsmæssig opgave – ikke kun et opdrag for kommunerne som myndighed.
Indlægget har været bragt i FSD's Årsmødeavis som optakt til foreningens årsmøde i november.
Læs mere om FSDs holdning til børneområdet på socialchefforeningen.dk/det-mener-fsd
