- Sikke et år at skrive beretning i, bemærkede FSD-formand Helle Linnet, da hun mandag morgen åbnede foreningens årsmøde i Vejle med omkring 200 medlemmer og gæster.
Med det henviste hun til de mange reformer og lovforslag, som folketingsåret allerede har budt på – og flere er på vej, som hun forventer vil skabe store forandringer for både borgere, medarbejdere og ledere i det offentlige. Særligt fremhævede Helle Linnet det ansvar, de offentlige ledere har for at nå i mål med de umiddelbart sympatiske målsætninger i både Ledelseskommissionen anbefalinger og i Sammenhængsreformen.
- Vi er i FSD langt hen ad vejen enige i Ledelseskommissionens anbefalinger. Vi er enige i, at vi (kommunale topledere, red.), som sidder her i dag, har et kæmpe ansvar, og at vi skal gå forrest, når vi skal gøre mere af det, der er vigtigst og det, der er rigtigst.Vi har et stort ansvar for, at de strategier og handleplaner der udfoldes, opleves som meningsfulde af vores medarbejdere. Og for, at det menneske, som vi fagligt involverer os i, føler sig hørt og forstået. Som ledere skal vi synliggøre hvilke rammer, vi har at gøre godt med, og politikerne skal stå ved de prioriteringer, de foretager, sagde hun.
Stadig behov for dokumentation
Ledelseskommissionens konklusioner harmonerer fint med sporene i Sammenhængsreformen, som også tager udgangspunkt i, at borgeren kommer først,fortsatte Helle Linnet. Men selvom målet er at gøre vejen igennem systemet mindre kompliceret og bureaukratisk for den enkelte, bør kravene til dokumentation ikke negligeres, understregede hun.
FSD Socialchefer i Danmark
Læs flere indlæg fra FSD og dens medlemmer her.
- I dag behandles borgere for deres sygdom i eget hjem. Det ville jo være utænkeligt, hvis de havde ligget på sygehuset, at der ikke kunne redegøres for, at behandlingsplanen var fulgt, og at patientens symptomer var velbeskrevet, påpegede Helle Linnet og understregede også behovet for data i benchmarkingens hellige navn.
- Her er dokumentation jo en forudsætning. Hvis vi skal lære af hinanden, skal vi kunne sammenligne data, og de kommer ikke ud af ingenting. Det kræver tid og ressourcer at indberette. Vi ville jo i denne sammenhæng allerhelst måles på effekten, og at dokumentationen af processerne udgår som en del af afbureaukratiseringen.
Vi skal have ’de sidste unge’ med
En særlig udfordring for fremtidens velfærdssamfund bliver at få ’de sidste unge’ med i fællesskabet, understregede FSD-formanden i sin beretning. For mange unge kæmper i dag med livet.
- Det er svært at sige, om det er opdragelsen, uddannelsessystemerne, kammeratskabet gennem de sociale medier eller de almene krav til at leve det perfekte liv, der gør, at så stor en del af vores unge er mentalt dårligt fungerende. Men vi bliver nødt til at gøre en indsats, så de får en god ungdom og så de kommer til deres voksentilværelse som velfungerende mennesker. Her er Den Forberedende Grund Uddannelse (FGU) et spændende nyt tiltag. Men jeg har et stort ønske til Christiansborg i forhold til både den koordinerede ungeindsats og FGU’en: Tro ikke, at vi kan se effekten fra den ene dag til den anden. Det vil tage tid, og når vi skal måles, så gør det på effekt, ikke proces. Det gør, at vi kan den enkelte medarbejder den nødvendige tillid, så de i samarbejde med den unge kan løse opgaven.
Må acceptere forskelle i sundhedsklynger
Også på sundhedsområdet er den kommende reform ventet med stor spænding, konstaterede Helle Linnet – ikke mindst fordi det forlyder, at den også vil lægge op til større strukturændringer.
- Jeg havde håbet, at jeg i dag kunne kommentere på udspillet, men sådan blev det ikke. Jeg vil dog gerne gøre opmærksom på, at vi allerede i dag i det nære sundhedsvæsen løser mange opgaver, også behandlingsopgaver. Det har udfordret vores organisering og vores faglighed, men begge dele er lykkedes. Ikke mindst kompetenceløftet har krævet et stort fokus og mange ressourcer.
- Jeg vil også gerne gøre opmærksom på, at de fleste kommuner reelt ikke har et nærsygehus, hvis det ligger mere end 60 km væk. Men hvis vi skal bygges op om akutsygehusene og de hertil hørende sundhedsfællesskaber, er det afgørende, at Sundhedsministeriet ser på, hvor store forskelle, der kan accepteres for de enkelte klynger. Det kan ikke være rigtigt, at man i nogle klynger er frataget flere funktioner pga. manglende rekruttering.
Vi skal fjerne stenene i skoen
Helle Linnet rundede af på den helt store klinge med velfærdsmodellen, som er under kritisk pres fra mange sider. Og vel er der plads til forbedringer og læring fra både ind- og udland samt behov for prioriteringer, men FSD-formanden efterlyste samtidig politisk opbakning til måden, kommunerne forvalter velfærden på.
- Det koster i det yderste led, hvor medarbejderne møder borgerne. Her står de for skud, når tilskud eller udførelsen af opgaver er sparet væk. Og der er en tendens på alle områder til, at det er blevet legalt at kritisere højlydt, hvis ikke alt er efter den enkeltes eget ønske. Der er skabt en meget negativ ånd over for jobcentrene - ikke mindst medarbejderne her. Vi oplever, at vi har en befolkning, som bliver bange for at skulle henvende sig til jobcentret, da de forventer at blive mødt med en hård og umenneskelig behandling, og det er ikke i orden.
Og her sluttede Helle Linnet, hvor hun startede: Med ledernes ansvar. Både for den optimale drift på et højt fagligt niveau, så borgerne får den nødvendige hjælp, kvalificeret og omsorgsfuldt. Og for at rydde vejen fri for forhindringer for medarbejderne.
- Vi har et ansvar for at skabe nogle rammer for, at netop den medarbejder, borgeren møder, har de optimale vilkår for at kunne løse opgaven. Vi skal ikke give medarbejderne flere sten i skoen, men fjerne dem der er, så det bliver så nemt og ukompliceret som muligt at udføre sit arbejde.
På årsmødets generalforsamling mandag aften blev Helle Linnet genvalgt som formand for FSD for en ny toårig periode. Årsmødet fortsætter tirsdag med oplæg fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og formanden for Folketingets sundhedsudvalg Liselott Blixt.
