Færre skal være udsatte, flere skal være en del af fællesskabet. Så den sociale indsats er først vellykket, når det lykkes at få mennesker i job, uddannelse og sikre kvalitet i livet. Hvordan det kan lykkes, vil være forskelligt for det enkelte menneske, og det skal de sociale indsatser tage højde for, slog social- og indenrigsminister Karen Ellemann fast, da hun som den første minister på FSD’s årsmøde gik på talerstolen.
- Derfor skal vi have menneskers potentiale og ressourcer for øje, og det er det, de ti mål for social mobilitet handler om. Her har I en vigtig rolle at spille som socialchefer, og derfor er måling af velfærd et velvalgt tema for jeres årsmøde. For jeg tror på, at vi har mulighed for at sætte skub på en god udvikling med indsatser, som er baseret på viden om hvad der virker. Og jeg siger bevidst ikke evidens, men viden, for vi skal skelne, sagde Karen Ellemann.
Ikke gode nok til at udbrede viden
Hun anerkendte også, at ikke alt, som er værdifuldt, kan dokumenteres. Og at der skal gøres op med nytteløs indsamling af data.
- Vi skal kun indberette tal, som rent faktisk bliver brugt, men vi har behov for at vide, hvem borgerne på socialområdet er - og brug for at kende rammerne for at arbejde vidensbaseret. Derfor har vi også en hel legitim ret og pligt til at vide, hvilken forskel indsatserne gør, så vi kan følge op, hvis de ikke er gode nok. Det handler ikke om mangel på tillid til medarbejderne, det er en misforståelse, men om at tage udgangspunkt i den viden, I lokalt har i kommunerne og få den udbredt. Det er vi ikke gode nok til i dag.
Men hele den rehabiliterende fortælling er forsvundet til fordel for fortællingen om, at kommunerne bare vil styre. Kan vi gøre noget for at hjælpe dig, så vi får den rehabiliterende samtale tilbage på sporet, spurgte direktør Charlotte Markussen fra Høje-Taastrup Kommune.
- Det var blandt andet, hvad jeg håbede på med en revision af Servicelovens voksenbestemmelser med et udspil om en trebenet taburet: Udredning, indsatskatalog og handleplan, men det har en meget svært gang på jorden. Og mistilliden til kommunerne kommer jo heller ikke ud af ingenting. Men tag det som en opfordring fra mig til at bruge alle elementerne fra udspillet til at sige: Vi kan godt tage det rehabiliterende tilbage - med udgangspunkt i udredning og handlingsplan. Så tror jeg, at man er godt hjulpet i en fornuftig styring af området.
Vi stiller ikke krav
Udlændinge, integrations- og boligminister Inger Støjberg lagde i sit oplæg ud med at konstatere, at asylopgaven i dag ser noget nemmere, end da hun sidste år gæstede FSD’s årsmøde.
- Stramningerne på asylområdet lagt sammen med at Balkanruten er lukket, EU-aftalen med Tyrkiet og grænsekontrollen har betydet færre asylansøgere til Danmark. Men vi står stadig med en stor opgave med dem, som fået opholdstilladelse - at give drengen, der er vokset op i Gellerupparken de samme muligheder som andre. Det mener jeg faktisk ikke, at vi gør, fordi vi i mange år har haft umådeligt svært ved at turde stille reelle krav.
Hvor får de Danmark under huden?
For, påpegede Inger Støjberg, sandsynligheden for, at Gellerupdrengens forældre er på arbejdsmarkedet er under 50 procent, og sandsynligheden for at de taler dansk er også lille. De deltager derimod i høj grad i foreningslivet, men det er i den lokale somaliske, tyrkiske eller afghanske forening. Og sønnen går på en skole med en andel af tosprogede på 90 procent.
- Så: hvor får han Danmark under huden? Det er ikke i skolen og heller ikke derhjemme. Han har ikke de samme muligheder, som jeg havde, da jeg voksede op. Og det betyder fx, at ikke første, men også anden og tredje generation ikke kommer ud på arbejdsmarkedet. For når de ser, at forældrene ikke lykkes, oparbejder de en modkultur, som vi for alt i verden skal undgå. Og det kræver, at vi tør stille krav, som vi gør nu med vores ydelsespolitik.
Et andet greb er at gøre vejen ind på arbejdsmarkedet nemmere, blandt andet ved at udbrede IGU’en.
- Fx kommer syrerne hertil med en relativ dårlig uddannelsesbaggrund, og hvis vi ikke tager fat og giver dem mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet og uddanner dem samtidigt, får vi ikke integrationen til at lykkes. De har forsørget sig selv i hjemlandet, men kun tre procent af dem, som kommer hertil, vurderes som arbejdsmarkedsparate. Det kan jo ikke passe, at 97 procent af dem mister evnen på vej herop. Så vi skal have IGU’en til at virke. Det er den eneste vej for drengen i Gellerup, sagde Inger Støjberg.
Kom med erfaringer og ideer
I debatten med salen blev fra flere sider spurgt til bureaukratiet i netop IGU’en, og problemer med at flygtninge ikke har cpr-numre og NEM-id, som besværliggør ansættelse og lønudbetaling hos arbejdsgivere.
- Vi ved, at nogle kommuner er lykkedes med IGU’en. Og jeg ved også, at der er noget forsinkelse i behandlingen af dem, så derfor er der flere forløb, end vi hører om. Jeg er også klar over, at selvom vi har indført et fundament med ydelser, IGU osv, som skal skubbe de her mennesker ud på arbejdsmarkedet, har vi ikke fundet de vises sten endnu, så kom endelig og sig til os, hvis I har erfaringer eller forslag.
Det går godt - og også lidt skidt
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen lagde vejen forbi på årsmødets anden dag og kvitterede uden forbehold for kommunernes implementering af reformerne på området.
- Det ser rigtig godt ud. Flere unge er komme i uddannelse. Fleksjob og minifleksjob har åbnet for et nyt arbejdsmarked, og tilgangen til førtidspension er halveret. Ressourceforløbene trækker også i den rigtige retning, så en stor kvittering fra mig for det arbejde, der er foregået hos jer.
Derimod var tonerne om de langvarigt ledige på kontanthjælp mindre muntre.
- Her går det anderledes trægt, og derfor har vi valgt at gennemføre redskaber, som giver jer nogle håndtag til at tynde ud i rækkerne hos de ledige, som godt kan arbejde, med 225 timers reglen osv.
Jobcentrene skal oppe sig
Afgørende for succes her er, mente Jørn Neergaard Larsen, at jobcentrene bliver mere offensive over for virksomhederne.
- Vi kan se, at i håndteringen af kontanthjælpsmodtagerne er der store variationer i kommunernes samspil med virksomhederne. Vi har tit hørt: “Det kan være lige meget, fordi jobbene ikke er der.” Men det passer ikke - de bliver besat med udlændinge. Så bliver der kaldt på jer - jobcentrene skal være det ‘vikarbureau’, man kigger hos, for at fastholde jobs, og det kræver en tæt virksomhedskontakt.
Endelig skal der fokus på at få kontanthjælpssystemet til at fungere bedre.
- De. 35.000, som har været på kontanthjælp i mere end fire år, skal have et særligt review af deres sag med henblik på en håndholdt, helhedsorienteret indsats, der som bringer dem tættere på virksomheder. Og kan man ikke gå den vej, må man afklare, hvad der så skal håndteres for at komme i støttet beskæftigelse eller på førtidspension. Vores plan er at bruge 300 mio. kr. på den støtteindsats.
Mindre processtyring, mere rammelovgivning
Jørn Neergaard Larsen slog også et slag for et større rum til faglighed.
- Jeres hverdag er bygget op over myriader af processer og et mareridt af regelsæt, og jeg er glad for, at jeg ikke er socialrådgiver hos jer. Mit mål er mindre processtyring, mere rammelovgivning og større rum til faglighed hos jer. Derfor er vi i gang med en gennemskrivning af loven om aktiv beskæftigelsesindsats som det første. Her er Refusionsreformen også et godt grundlag for arbejdet, fordi I mere end nogen har en interesse i at udvikle det her for jeres borgere. Og vi har forpligtelsen til at skabe rummet for jeres faglighed. Og med en datastruktur, I kan bruge som ledere i kommunerne.
