Mens regionerne bygger supersygehuse for mere end 40 mia. kr., skal kommunerne stå parat til at overtage borgeren eller patienten, når sygehusbehandlingen er overstået. Byggerierne af supersygehusene er færdige i 2019-21 – altså lige om lidt. Men hvilken betydning får disse supersygehuse for den opgave, kommunerne skal løfte i fremtiden på sundhedsområdet? Da tanken om supersygehusene blev tænkt i 2007 af den daværende VK-regering, gik de fleste kommunale spekulationer på den fysiske placering og de mange fremtidige arbejdspladser. Overvejelserne om konsekvenserne for kommunernes opgaveløsning på sundhedsområdet lå dengang dejligt langt ude i fremtiden.
Udviklingen presser kommunerne
Specialisering og konsolidering af sygehusene er helt nødvendigt, hvis vi fortsat skal kunne levere højtspecialiseret behandling i Danmark. De nye sygehuse skal sikre bedre patientforløb, øge patientsikkerheden, effektivisere arbejdsgangene og rationalisere vagtberedskaberne, laboratoriefunktionerne, røntgen mv.
FSD Socialchefer i Danmark
Læs flere indlæg fra FSD og dens medlemmer her.
Det er en udvikling, vi har kendt til i mange årtier, hvor nedlæggelser og sammenlægninger af sygehuse løbende er effektueret, ofte på et bagtæppe af højlydte lokale protester. Men konsolideringen, de nye behandlingsformer, effektiviseringerne og de voldsomme stigninger i den ambulante behandling i sygehussektoren har samtidig skabt et pres på den kommunale økonomi.
Patienter ligger i dag gennemsnitlig under fire dage på sygehus, mens tallet i 1980 var 10 dage. Med de ny sygehuse vil der ske et yderligere fald. Den gruppe af borgere, som kommunerne har mest kontakt med i sundhedssektoren, nemlig de ældre, har oplevet et endnu større procentvis fald i liggetiderne. Den gennemsnitlige indlæggelsestid blandt ældre faldt fra 6,8 dage i 2008 til 5,3 dage i 2013, svarende til et fald på 22 pct. Der er ingen tvivl om, at det vil falde yderligere i fremtiden.
Kommunal sundhed vil vokse
Hvorfor alle disse tal? Fordi udviklingen tegner et tydeligt billede af et sygehusvæsen, der effektiviserer og omlægger behandlingen fra stationær til ambulant og i samme bevægelse lægger flere opgaver ud til kommunerne, der tidligere blev klart defineret som tilhørende sygehuset, fx intravenøs behandling eller behandling med blodfortyndende medicin.
Disse behandlings- og plejeopgaver vil nu foregå i borgerens eget hjem, ikke på sygehuset. Vi ved også, at ’den ældre medicinske patient’ i de kommende år vil være karakteriseret ved høj alder og svær sygdom, flere samtidige sygdomme, forringet ernæringstilstand, nedsat funktionsevne fysisk og/eller kognitivt. Derfor vil behovet for kommunale støtteforanstaltninger eller sygehusindlæggelse være i kraftig vækst. Samtidig har der kun i begrænset omfang fulgt midler med til de nye kommunale sundhedsopgaver.
Udviklingen vil både indtil, men i særlig grad efter, at supersygehusene er færdigbyggede, lægge et stort økonomisk pres på den kommunale økonomi. Med den seneste økonomiaftale blev kommunerne tilgodeset med et mindre beløb til de nye opgaver, specielt på akutområdet. I efteråret barsler regeringen med den længe ventede plan for Det Nære Sundhedsvæsen, der forhåbentlig kommer med bæredygtige løsninger, som sætter borgerens sundhed i centrum samt vægter regionerne, kommunerne og de praktiserende læger som ligeværdige parter på sundhedsområdet. En meget stor del af sundhedsbehandlingen vil nemlig i fremtiden blive leveret i borgerens eget hjem af praktiserende læger og kommunernes mange dygtige medarbejdere. For med supersygehusene bygger vi samtidig Danmarks største sygehus – i borgerens eget hjem.
