Det største flygtningepres siden anden verdenskrig har skabt en ny situation for Danmark. Værdifællesskabet er til debat, civile kræfter mobiliseres, og mange byder ind med ideer og forventninger til kommunerne. Det er i hvert fald oplevelsen i Aarhus. Samtidig skal vi i kommunerne omsætte de mange politiske initiativer og beslutninger til reel handling. Det er ikke en let opgave. Men det er afgørende, at vi løser den, for vi har hverken menneskeligt eller samfundsøkonomisk råd til, at en stor gruppe af nye borgere marginaliseres.
Vi ser nye samarbejder
Kommunerne er udfordret i krydspresset mellem få ressourcer og mange direkte og afledte krav på integrationsområdet. Det understreger behovet for, at vi deler inspiration og erfaringer. Hvad der virker i Aarhus, fungerer måske ikke i Aabenraa. Men kommunerne tilegner sig løbende ny, metodisk viden, og den bør vi dele med hinanden.
FSD Socialchefer i Danmark
Læs flere indlæg fra FSD og dens medlemmer her.
I Aarhus Kommune har vi mange års erfaring med integrationsarbejdet, men de seneste års tilflytning af omkring 1.000 nye borgere – hertil skal lægges familiesammenførte – har givet opgaven en anden dimension. Selvom de udmeldte kvoter har været højere end det faktiske antal i 2015 og 2016, er det stadig en betragtelig opgave. Men opgaven rummer også muligheder for kommunen. For eksempel har den styrket samarbejdet mellem forvaltninger og magistratsafdelinger, og vi har gode erfaringer med en matrix-organisering, hvor medarbejdere fra Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen deler lokaler og daglig ledelse.
Mange bolde på banen
Det er afgørende, at vi alle spiller sammen for at nå i mål med alle de bolde, der er på banen: På skoleområdet når vi op på 40 modtageklasser i skoleåret 2016/2017 – en fordobling siden 2013/14. Vi har modtageklasser på otte skoler, men når eleverne skal udsluses til almenklasser, sker det til hovedparten af kommunens 46 folkeskoler.
Det stiller krav om, at vores lærere får viden og kompetencer i forhold til at undervise børn, hvoraf mange har problemer med koncentration, adfærd og manglende tillid. Vi er også ved at uddanne en række tosprogskoordinatorer, der skal være lokale kapaciteter for lærerkolleger i arbejdet med elever, der har dansk som andetsprog. På daginstitutionsområdet efterspørger pædagogerne viden om, hvordan de skal håndtere traumatiserede børn og forældre samt et til tider vanskeligt kulturmøde.
Det er også et kendt problem, at de store byer mangler boliger, der kan betales ud af en kontanthjælp. Problemet er ikke blevet mindre, efter integrationsydelsen blev indført. I Aarhus Kommune bestræber vi os på, at børnefamilier tilbydes en permanent boligløsning med det samme, fordi efterfølgende flytning er kontraproduktiv. Vi forsøger os også med privat indkvartering, som dog er en svær øvelse.
Målet er varige jobmatch
På beskæftigelsesområdet arbejder vi efter Job Først-modellen, hvor læring af sprog, kultur og samfundsforståelse foregår parallelt med arbejde på virksomhederne. Vi udvider og forstærker løbende samarbejdet med både små og store virksomheder for at finde plads til vores nye borgere. Det er centralt for samarbejdet, at vi tager bestik af virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Det fungerer som pejlemærke for jobformidling og kompetenceudvikling, hvor målet er intelligente og gerne varige jobmatch.
Men den måske vigtigste pointe i hele integrationsdebatten er, at kommunernes indsats ikke kan stå alene. Vi kan åbne døren til samfundet, men den reelle integration finder sted i det levede liv mellem mennesker i hverdagen. Derfor er det et fælles samfundsansvar at bidrage til en vellykket integration.
Det budskab er nødvendigt for os i kommunerne at gentage ofte.
Erik Kaastrup-Hansens indlæg har været bragt i FSD's Årsmødeavis 2016,som kan læses her.
Læs mere om FSD's Årsmøde her.
