Arbejdsmarkedsbalancen er en udfordring. Den nationale bruttoledighed på 4,3 procent sammenholdt med de paradoksproblemer, vi står overfor, giver jobcentrene udfordringer i at honorere virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft.
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
Et paradoksproblem betegner en situation med rekrutteringsvanskeligheder og høj ledighed på samme tid inden for samme branche. Den seneste rekrutteringsanalyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra foråret 2016 viser, at seks procent af landets virksomheder har haft udfordringer med at rekruttere inden for det seneste år. Det svarer til, at virksomhederne på landsplan måtte opgive at ansætte medarbejdere svarende til 15.600 stillinger – det højeste niveau siden foråret 2008.
Rekrutteringsproblemerne er primært i brancherne bygge og anlæg, handel, hotel og restauration samt information og kommunikation. Samtidig er det brancher, hvor jobmulighederne ifølge arbejdsmarkedsbalancen vurderes at være gode. Så hvori består rekrutteringsproblematikken?
Nødt til at tænke nyt
Efter min vurdering skyldes den flere ting: Vi har brug for et opgør med den måde, vi traditionelt har sammensat vores beskæftigelsespolitik på. Vi kan se på tallene, at vi har en stor gruppe ledige, som er vurderet arbejdsmarkedsparate, men vi er ikke gode nok til at få dem i arbejde.
Vi har brug for friere rammer til at sammensætte den bedste plan for borgeren, som sikrer den smidigste vej tilbage til arbejdsmarkedet. Det er ikke en tilfældighed, at Social- og Indenrigsministeriet har modtaget 21 ansøgninger om frikommuneforsøg i et forsøg på at tænke nyt og samordne nogle af indsatserne på beskæftigelsesområdet, så de både giver mening for borgerne og sparer ressourcer.
Læs mere fra social-, arbejdsmarkeds- og sundhedscheferne
FSD - Foreningen af social-, arbejdsmarkeds- og sundhedschefer i Danmark - deler erfaringer, historier og viden på DenOffentlige. Læs mere fra FSD lige her.
Derfor er det også glædeligt at se, at forslag til regelforenkling på beskæftigelsesområdet indgår i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2017. Vi har brug for et opgør med kortsigtede, hurtige løsninger. Placering af ledige på diverse kurser er ikke altid den rette vej frem. Der skal noget andet og mere til end et seks ugers AMU-kursus. Det handler ikke kun om omskoling, men også om et opgør med den vanlige tankegang om, at kortsigtet opkvalificering kan løse problemet.
Vi skal motivere de ledige til at tænke mere langsigtet og stræbe efter de jobs, der giver dem de bedste beskæftigelsesmuligheder på lang sigt, også selv om det kræver en ekstra indsats på SU eller elevløn i en længere periode.
Jobcentrene skal være rekrutteringspartneren
Der er behov for at se indad og arbejde med, hvordan vi i fællesskab med den ledige skaber de bedste forudsætninger for at komme i beskæftigelse og blive selvforsørgende hurtigst muligt. Vi skal give de ledige magten tilbage over deres eget liv. Det betyder, at vi sammen skal finde ud, hvad vedkommende er god til, og hvordan vi styrker den lediges empowerment og vilje til at tage kontrol over eget liv og jobsøgning.
Det indebærer også at være med til at åbne øjnene for nye muligheder inden for nye brancher og jobmuligheder. Vi skal også blive bedre til at samarbejde med virksomhederne. Rekrutteringsundersøgelsen viser, at virksomhederne i knap halvdelen af tilfældene med forgæves rekruttering havde slået stillingen op på Jobnet. Det kan vi gøre bedre ved at øge antallet af jobåbninger, som publiceres på Jobnet, og styrke samarbejdet med virksomhederne ved blandt andet at tænke nyt i den måde, vi arbejder med virksomhedsservice på. Vi skal være synlige og tilgængelige, vi skal deltage i sponsornetværk, foreninger osv., hvor vi kan synliggøre den service, vi kan yde for virksomhederne. Jobcentrene skal være virksomhedernes foretrukne rekrutteringspartner.
Har brug for friere rammer
Det kræver imidlertid, at vi får friere rammer at arbejde ud fra. I dag oplever vi, at proces- og aktivitetskrav spænder ben for vores arbejde med de ledige og virksomhederne. Når vi sender en ledig i praktik hos en virksomhed, kan vi ikke garantere, at vi sender den bedst egnede kandidat, fordi vi skal overholde tidsfristerne for aktivitetskravet.
Det betyder, at vi kan være nødt til at sende den borger, der er ’den næste i køen’ i stedet for at sende den bedst egnede, men som måske kun lige er trådt ind gennem jobcenterdøren. Det er utilfredsstillende både for virksomhederne, kommunerne og ikke mindst de borgere, det handler om, og som bør være i centrum. Men regel- og processtyringen afleder fokus fra det, der altid bør være målet – at få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet.
Derfor skal samspillet mellem kommunerne, virksomhederne og borgerne være i højsædet. Sammen skal vi finde bærdygtige løsninger til gavn for de ledige og i sidste ende for hele samfundet. Vi skal fokusere på, hvad virksomhederne efterspørger og sammen med dem bakke op om, hvad der kræves, for at den ledige kommer godt på vej. Men hvis vi skal skabe kreative og fleksible løsninger, har vi brug for et mere fleksibelt sagsbehandlingssystem og dermed et opgør med den nuværende regelstyring.
Kirsten Jacobsens indlæg har været bragt i FSD's Årsmødeavis 2016,som kan læses her.
Læs mere om FSD's Årsmøde her.
