Psykisk syge har brug for bedre tilbud om behandling

De privat praktiserende læger, de regionale klinikker og kommunernes psykiatri- og handicapforvaltninger oplever i stigende grad en magtesløshed over for den gruppe af borgere med psykiatriske diagnoser, som ikke er tilstrækkeligt behandlet. 

Disse borgere er kendetegnet ved at have alvorlige psykiatriske diagnoser og ønsker ikke umiddelbart at deltage i behandling. Nogle af dem belaster og truer deres omgivelser. Og de lever et uværdigt og marginaliseret liv med deres ubehandlede sindslidelser. 

Det bekræftes af en ny rapport fra Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet, som netop er offentliggjort. Den tegner et dystert billede af psykiatrien, hvor mangelfuld behandling kædes sammen med vold og drab.

Konklusionen er bl.a., at i 74 procent af sagerne om vold og drab fik personen »utilstrækkelig psykiatrisk behandling« i tiden op til, at vedkommende begik kriminalitet. Og det vurderes også, at den utilstrækkelige behandling »er en risikofaktor for kriminaliteten«. 

Bliver udskrevet for hurtigt

Det matcher, hvad vi oplever i kommunerne. Der er en generel oplevelse af, at de regionale behandlingstilbud er så belastede, så selvom borgerne bliver indlagt, bliver de meget hurtigt udskrevet efter ordineret medicinsk behandling. En udskrivelse uden sikkerhed for, at de kan tåle behandlingen, eller at behandlingen afhjælper deres psykiatriske dysfunktion. I mange tilfælde kommer den rette diagnose alt for sent – med et mangelfulgt behandlingsforløb til følge. 

Ofte bliver de udskrevet med en henvisning til distriktspsykiatrien, som i praksis ikke i fornødent omfang har mulighed for at træde til. De kan ved udskrivelse blive henvist til privatpraktiserende psykiater, hvilket umiddelbart ikke er hensigtsmæssigt, da ventetiden er så lang, at det ikke er en reel mulighed for at afhjælpe den vanskelige situation. Disse borgere har i den grad brug for behandlingstilbud under psykiatriloven og med de fornødne behandlingsværktøjer til rådighed. 

Dog skal det understreges, at der er regionale forskelle og gode eksempler på vellykket indsats nogle steder.

Skræmmer de ansatte

Et helt særligt problem er dog, at denne gruppe skræmmer de ansatte, der jævnligt oplever situationer, hvor de er bange for, hvilket udfald kontakten vil give. En anden gruppe, vi også oplever er meget vanskelig at nå et behandlingstilbud, er de unge med psykiske udfordringer. 

Udfordringerne skaber barrierer for at kunne leve et godt ungdomsliv med uddannelse. Unge har især brug for sammenhæng i indsatsen, som også omfatter pædagogiske og boligsociale tiltag. Der er i hele landet gode eksempler på, at en tæt og forstærket indsats mellem region, praktiserende læge og kommune kan gøre en forskel. Ja, det er ressourcekrævende, men meget meningsfuldt. Men skal vi for alvor løfte kvaliteten i indsatsen, starter udviklingen med at bringe den regionale psykiatri, de praktiserende læger og kommuner i tættere dialog med hinanden. 

Psykiatrien har et særligt ansvar

Vi vil dog stadig holde fast i, at man regionalt har helt særlige muligheder i forhold til psykiatriloven og derfor har et særligt ansvar for at sikre, at borgere der udgør en trussel for deres omgivelser bliver indlagt og behandlet indtil der kan registreres en bedring i deres tilstand og adfærd.