Debatten om resultatbaseret styring, måling, dokumentation osv. i den offentlige velfærdsledelse er mere aktuel end nogensinde før, og er derfor også det bærende tema på Foreningen af kommunale social-, sund- heds- og arbejdsmarkedschefers årsmøde 2016.
FSD Socialchefer i Danmark
Læs flere indlæg fra FSD og dens medlemmer her.
Spørgsmålene i debatten er blandt andet: Vil resultatbaseret styring føre til mere effektiv drift og ressour- cestyring? Hvad er egentlig resultatbaseret styring – og kan vi leve uden fokus på resultater og styring?
En analyse af målstyring på beskæftigelses-, undervisnings- og socialområdet, som KORA udgav i foråret, (”Målstyring går ud over de svageste”, red.), skabte på ny debat om resultatbaseret styring i den offentlige sektor.
Undersøgelsen hævdede, at resultatbaseret styring i bedste fald kun havde meget ringe effekt, men i værste fald kunne få negative konsekvenser for de svageste borgere.
Kort tid efter kunne man læse følgende i en overskrift fra Berlingske Business: ”Kun 40 pct. af cheferne i dansk erhvervsliv har klare præstationsmål, og kun halvdelen har fuld frihed til at træffe beslutninger, viser en undersøgelse fra Lederne. Det kan bremse både innovation og vækstmuligheder, lyder det fra ledelseseksperter”.
Det interessante er her, at vi bliver bekymrede i den offentlige sektor, hvis nogen sætter mål for indsatsen og opgør, om vi opfylder dem. Men i den private sektor betragter vi det som begrænsende for innovation og vækstmuligheder, hvis vi ikke sætter mål. Hvorfor mon denne forskel i måden at anskue ledelse og styring på?
Der er bestemt forskelle mellem den private og den offentlige sektor – men også ligheder. Det er en grund- læggende ledelsesopgave at sætte retning og udpege mål for, hvor vi skal hen i begge sektorer. I den offentlige sektor er der en demokratisk valgt, politisk ledelse, der udstikker mål for, hvor man f.eks. vil hen med folkeskolen eller beskæftigelsesindsatsen – og den administrative ledelse skal sikre, at det sker. En me- tode hertil vil i mange sammenhænge være at identificere nogle nøgletal, man følger over en periode for at kunne iagttage om målene opfyldes – og ikke mindst for at kunne kommunikere målene ud i organisationen til ledelse og medarbejdere. Med andre ord er basiselementerne i resultatbaseret styring væsentlige for at kunne udføre ledelsesopgaven i den offentlige sektor.
Hvorfor bliver vi så ved med at debattere, om det er en dårlig ide – ja, ligefrem skadeligt? Ingen styring og ledelse vil være betydelig mere skadeligt.
Se programmet for FSDs Årsmøde her
