Socialchefformand: Vi leverer gerne velfærd i verdensklasse

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at byde de nye ministre i VKLA-regeringen velkommen. I FSD ser vi frem til at fortsætte den dialog, vi har haft med både integrations-, social-, beskæftigelses- og sundhedsministrene i den tidligere V-regering det seneste års tid, blandt andet om de velfærdsudfordringer, vi står med i kommunerne.

Regeringen skriver i sit regeringsgrundlag, at danskerne ”med rette forventer velfærdstilbud i verdensklasse”. Men samtidig kan man læse, at de samlede offentlige udgifter skal udgøre en mindre andel af sam­fundsøkonomien. Jeg ved godt, at der ikke nødvendigvis er en lineær sammenhæng mellem ressourcer og resultater, men uanset hvad så hænger de to størrelser sammen.

Kan godt blive bekymret
Derfor kan jeg godt blive bekymret for, hvordan det skal kunne lade sig gøre at dæmpe offentlig udgiftsvækst og samtidig levere velfærdstilbud i verdensklasse – især med min viden om de udfordringer, borgere i vores kommuner står med. Og forventningerne fra mange sider om, hvad vi kan gøre ved disse udfordringer.

Det kræver en meget klar forventningsafstemning og en prioriteringsdebat: Vi er nødt til at tale om de forventninger og holdninger til, hvad ”velfærdstilbud i verdensklasse” dækker over, og hvem som definerer det. Men jo i høj grad også en prioritering af disse verdensklasseydelser, når pengene viser sig ikke at række til det hele.

Den diskussion skal vi have, og her respekterer vi naturligvis, at regeringen med et folketingsflertal i ryggen definerer rammerne. Omvendt har regeringen og flertallet så også et ansvar for konsekvenserne – og derfor også et ansvar for at afstemme med befolkningens og dermed kommunerens forventninger.

Husk, hvad velfærd er
Regeringen ønsker økonomisk vækst. Her vil jeg gerne minde om, at velfærdssamfundet udgør et væsentligt grundlag for denne vækst. For selvom jeg ofte oplever, at folk ikke tænker over det, så hører det med til velfærden, at vi kan få passet vores børn – det gælder både far og mor. Velfærd er, at når man har et barn med et handicap, så er der også hjælp at få til det. Velfærd betyder, at vores børn kan få en uddannelse og dermed det bedste afsæt for at klare sig videre i livet. Og endelig rækker det offentlige også en hjælpende hånd til familien, når den ældste generation får brug for ekstra omsorg og pleje.

Hvis disse velfærdsydelser ikke er til rådighed i samme omfang fremover, betyder det også, at vi ikke vil have så mange familier, der arbejder så meget, som vi ser det i dag. Og det fremmer ikke vækst.

Husk at tænke på tværs
Vi har atter set nye ministerier opstå. Flere af dem ligger så tæt på hinanden i fagområder, at der næsten er tale om overlap. Her vil jeg komme med en anbefaling: At tage den samme medicin, som vi gør i kommunerne, nemlig at arbejde sammen på tværs af siloerne. Det gælder fx ældre og sundhed, beskæftigelse og psykisk syge, social indsats og uddannelse. Det skaber en sammenhæng i løsninger, som kommer flest til gavn – er vores erfaring.

Samtidig håber jeg, at det nye og noget brede innovationsministerium også vil innovere på tværs. Innovation kan ikke stå som en selvstændig opgave, men skal være en del af de aktiviteter, som sættes i værk over en bred kam – med grobund ude i virkeligheden og med fokus på at forbedre det, vi allerede gør godt. I den proces skal vi huske, at innovation ofte er noget, som kommer nedefra. Ikke oppefra. En god ide er fx at rette blikket mod vores dygtige medarbejdere og de nye måder, de finder ud af at løse arbejdsopgaverne på.

Tilliden har trange kår
Jeg får lyst til også at knytte et par ord til om tillid. I regeringsgrundlaget står bl.a., at ”vi har tillid til medarbejderne og deres faglighed. Det vil vi vise gennem afbureaukrati­sering og forenkling. I dag spildes for meget energi på kontrol og papirarbejde.”

Det håber jeg står til troende. Jeg ved godt, at balancen mellem målstyring og tillid kan være svær, og som vi talte om vores årsmøde i oktober, har vi ikke råd til ikke at gøre det, som virker. Men vi skal heller ikke havne i den modsatte grøft. Vi skal måle, hvor det er meningsfuldt. Og her oplever jeg, at tillid er ved at være en mangelvare – til trods for den enormt store økonomiske ansvarlig, jeg ved, at vi lægger for dagen i kommunerne.

Konkurrencen er hård
Det sidste punkt i regeringsgrundlaget, jeg vil adressere, er målsætningen om større konkurrenceudsættelse på velfærdsydelserne. Vi er bestemt åbne for nye muligheder og samarbejder, men jeg mener, at det samtidig er meget vigtigt at holde et skarpt øje med, om de private virksomheder, der inviteres indenfor, kan stå distancen. Vi har set mange eksempler på det modsatte på ældreområdet – til stor gene for både borgere og kommuner.  

Med disse ord vil jeg byde den nye regering velkommen i arbejdstøjet.