I juni måned udkom en undersøgelse fra TrygFonden og SFI (nu VIVE) ved navn Fællesskabsmålingen. Den viser, at cirka hver femte dansker føler sig udenfor eller på kanten af samfundets fællesskaber.
Problemet synes at være selvforstærkende: Er man først kommet udenfor ét sted, kan det let føre til social eksklusion fra andre sammenhænge. Vi ved f.eks., at borgere, der står udenfor arbejdsmarkedet, har tendens til at være mindre aktive i frivillige foreninger.
FSD Socialchefer i Danmark
Læs flere indlæg fra FSD og dens medlemmer her.
Jeg har en stærk tro på, at hvis vi skal skabe et endnu bedre velfærdssamfund, så skal det foregå gennem et samarbejde mellem den offentlige sektor og de frivillige organisationer. Så når en borger møder systemet, skal der tænkes over, hvordan civilsamfundet og borgeren selv kan inddrages. Der kan være vidt forskellige årsager til, at et menneske havner i ensomhed og isolation, og socialt udsatte kæmper ofte med en kombination af flere problemer. Det skal vi tage højde for, når vi vil hjælpe, hvilket netop er tænkt ind i regeringens ti mål for social mobilitet under overskriften ”Færre skal være udsatte, og flere skal være en del af arbejdsfællesskabet”.
Børne- og Socialministeriet udgiver årligt en socialpolitisk redegørelse, der følger op på, hvordan det går med hvert mål. Den giver jer i kommunerne og alle os andre mulighed for at følge udviklingen og holde hinanden op på, om vi gør det godt nok for borgerne.
Redegørelsen viser i år små fremskridt, bl.a. når det kommer til antallet af borgere uden for arbejdsmarkedet, der er en del af den frivillige verden. Det er positivt, men vi skal nå længere end det.
Frivillighed kan være vej ud af social eksklusion
Et positivt resultat i Fællesskabsmålingen er, at mange faktisk ønsker at deltage mere. Det er en vigtig forudsætning for vores arbejde. I kommunerne skal I tilbyde vidensbaseret og effektiv hjælp til socialt udsatte. Det kan f.eks. være misbrugsbehandling, bostøtte eller gældsrådgivning.
Men der er også opgaver, som kommunen ikke nødvendigvis vil være den bedste til at stå for. Frivillige fællesskaber kan have stor betydning for, hvordan man som udsat har det lige nu og her, men også for ens fremtid og muligheder. De kan være en vej ud af social eksklusion. Derfor er det nødvendigt med et godt samspil mellem jer i kommunerne og det frivillige Danmark, og jeg glæder mig over, at det er noget, mange af jer har på dagsordenen.
Måske har I hørt om den socialøkonomiske virksomhed Settlementet. Den har ændret Saxogade i København til en handelsgade, hvor udsatte voksne kan være frivillige og møde andre mennesker. Fx er der café, børne tøjsbutik og blomsterhandel.
Her smelter det frivillige sammen med de sociale indsatser, men også hele lokalsamfundet. Uhomogene fællesskaber kalder de det, når socialt udsatte og de øvrige beboere på Vesterbro drikker kaffe på samme cafe og mødes hos købmanden.
Civilsamfundet kan noget særligt
Det er et eksempel på, at civilsamfundet kan noget særligt, når det handler om at skabe nære relationer, stærke fællesskaber og succesoplevelser.
Det er en hjertesag for mig, at der er optimale vilkår for at tage ansvar i lokalsamfundet, og at jeres samarbejde med de frivillige kan blomstre.
Derfor har regeringen en civilsamfundsstrategi på vej, som skal gøre op med de barrierer, der kan være. En task force med aktører fra hele om rådet og et dialogmøde med omkring 50 repræsentanter fra organisationer har givet anbefalinger til strategien, og jeg glæder mig til at præsentere den senere i år.
Indlægget har været bragt i FSD's Årsmødeavis som optakt til foreningens årsmøde, som finder sted i denne uge.
