Siden Strukturreformen i 2007 har kommunerne udviklet sundhedsområdet markant: Ensartede tilbud om genoptræning efter indlæggelse, samarbejde med regionerne om bedre patientforløb og udvikling af sygeplejen til at spille en central rolle, fx gennem akuttilbud og forebyggelse for at undgå unødvendige indlæggelser.
FSD Socialchefer i Danmark
Læs flere indlæg fra FSD og dens medlemmer her.
Alle kommuner har også udviklet fagligt velfunderede, patientrettede tilbud om forebyggelse indenfor de store livsstilssygdomme, samtidig med at vi arbejder forebyggende med KRAM-indsatser (kost, rygning, alkohol og motion).
Vi har fået inddraget frivillige både i forebyggelse og genoptræning, især igennem det lokale idrætsliv. Og vi har taget et stort skridt på misbrugsområdet, når det gælder om at hjælpe borgere med både misbrug og psykiske problemer, ligesom den forebyggende indsats med bl.a. oplysning til skoler er blevet styrket.
Opgaver og ressourcer hænger ikke sammen
To hovedtendenser efterlader os imidlertid med udfordringer: Den ene er, at patienter generelt er kortere tid på sygehusene, før de udskrives og overgår til kommunal hjemmepleje. Det betyder, at vi skal håndtere borgere, som er dårligere og har mere komplekse sygdomsbilleder.
Den anden tendens er, at flere hospitalsopgaver løses fremskudt i borgerens eget hjem, fx KOL-behandling og akutindsats. Samlet set øger det både opgaver og udgifter i kommunerne. Det er en ligning, som ikke går op, og som vi har gjort opmærksom på i flere år.
En anden hovedudfordring er samarbejdet med de praktiserende læger, som ikke fungerer optimalt. Hvis det skal lykkes kommunerne at løse stadigt mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver i det nære sundhedsvæsen, er det samarbejde helt afgørende.
Værd at bemærke her er også, at de praktiserende læger ikke har forebyggelse med i deres afregningssystem. Det fremmer ikke den kommunale dagsorden om forebyggelse på sundhedsområdet.
En svær nød at knække
Indsatsen for at udligne uligheden i sundhed er også en nød, vi mangler at knække ordentligt.
Mange kommuner arbejder målrettet med sundhedsindsatser for særligt udsatte borgere med gode resultater, fx rygestop. Men der er stadig store regionale forskelle, og det langsigtede perspektiv har trange kår, når den økonomiske tænkning kun strækker sig frem til næste budgetår.
Nye sundhedstilbud til udsatte borgere og viden om at arbejde med deres motivation for bedre sundhed står derfor højt på ønskelisten. Skal vi i mål med de store udfordringer på sundhedsområdet de kommende ti år, bliver tre ting afgørende: Vores evne til at udvikle nye teknologiske løsninger i borgerens eget hjem. Et endnu større fokus på forebyggelse for at undgå, at problemerne vokser sig store. Og langt bedre sammenhænge og overgange mellem kommune, sygehus og praktiserende læger.
Hertil kommer helt nye scenarier i samarbejdet om de akutte patienter, når de nye supersygehuse står klar. Det kræver forsøg med nye samarbejdsformer og tværgående tilbud, fx med fælles ansvar, fælles ledelse og fælles økonomi. Hvis det ikke lykkes at udvikle nye, innovative løsninger, har kommunerne kun et sted at placere regningen: I et lavere serviceniveau overfor borgerne.
Indlægget har været bragt i FSD's Årsmødeavis som optakt til foreningens årsmøde i november.
Læs mere om FSDs holdning til børneområdet på socialchefforeningen.dk/det-mener-fsd
