Supersygehuse og kortere indlæggelsestid, en større ældrebefolkning og boom i antallet af kronikere. Det er de udfordringer, det nære sundhedsvæsen står overfor, og som vil betyde flere og nye opgaver til den kommunale sundhedssektor i en tid med færre og færre ressourcer.
FSD Socialchefer i Danmark
Læs flere indlæg fra FSD og dens medlemmer her.
Opgaven er at være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren i centrum og med fokus på kvalitet og sammenhængende forløb, så vi undgår uhensigtsmæssige indlæggelser. Vi har et fælles ønske om et stærkt og nært sundhedsvæsen, som kan supplere indsatsen på hospitalerne. Men kommunerne kan ikke klare opgaven alene.
Udnyt kompetencer på tværs af sektorer bedre
De øgede og mere komplekse plejeopgaver i kommunerne kræver koordinering og bedre adgang til specialviden og kompetencer fra blandt andet læger og andre aktører i praksissektoren og i regionerne.
Med de kommende decentrale aftaler om sygebesøg og den nationale pulje til faste læger tilknyttet plejecentrene forbedres mulighederne for tættere samarbejde med de alment praktiserende læger. Håbet er, at indholdet i de kommende aftaler kan være med til at sikre bedre samarbejde om borgerne i eget hjem og på kommunale plejepladser. Om fremtiden også sikrer bedre anvendelse af rammedelegationer og et opgør om ordinationsret på visse områder for den kommunale sygepleje, må tiden vise. Det ville være med til at løfte og forenkle behandlings- og plejeindsatsen over for særligt den ældre medicinske patient.
Se bort fra kassetækning
Med Sundhedsaftalen 20152018 i Region Hovedstaden afprøves nye samarbejdsformer i samarbejdet i sundhedstrekanten. En af modellerne er tværsektoriel stuegang på kommunernes midlertidige døgnpladser. Udviklingen af sundhedshuse rundt om i landet viser også nye veje i det tværsektorielle samarbejde, og mange forskellige målgrupper favnes af sundhedshusene med tilbud om helhedsorienterede forløb, hvor tilbuddene i sundhedstrekanten spiller sammen.
Når der udvikles videre på nye samarbejdsformer, forudsætter det, at behandling og pleje ikke foregår på et højere specialiseringsniveau end det, der er fagligt nødvendigt for en høj kvalitet af ydelsen – det såkaldte LEONprincip (Lavest Effektive Omkostningsniveau). Det tankesæt findes delvist også i Triple Aim-begrebet, som rummer bedre borger og patientoplevelse, bedre befolkningssundhed og reduceret omkostninger pr. borger.
Samarbejde kræver tillid mellem parterne
Udvikling af nye samarbejdsformer kræver tillid mellem parterne og ikke mindst evnen til at se bort fra kassetænkning i de enkelte sektorer. I den fortsatte udvikling af samarbejdet mellem sektorerne er samordningsudvalgene nøgleaktører.
Helle Hagemann Olsens indlæg har været bragt i FSD's Årsmødeavis 2016,som kan læses her.
Læs mere om FSD's Årsmøde her.
