Socialkrisen har antaget et nyt niveau, hvor jeg står tilbage med undren. På den ene side står eksempelvis en politiker som Laura Lindahl, der har et spor af sjusk og fejl efter sig, og på den anden side udsatte borgere, der mistænkeliggøres og udstilles som dovne af selvsamme politiker.
Kim Madsen, formand for Jobcentrets Ofre, har i årevis forsøgt at gå efter bolden og ikke manden og gjorde det også på nationalt på TV i Debatten med Clement Kjersgaard som vært. Madsen blev mistænkeliggjort alene i kraft af hans evne til at deltage og tale syge borgeres sag. Folketingspolitiker Laura Lindahl (LA) beskyldte Kim Madsen for ikke at være rigtig syg når nu han kunne mobilisere en masse mennesker, afholde demonstrationer og være aktiv i debatter. Det har Lisbeth Riisager Henriksen skrevet skarpt om her.
Hvorfor mistænkeliggjorde en politiker alle syge i beskæftigelsessystemet?
Læs mere om socialkrisen
Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.
Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet.
Hvorfor så hun stort på den tillid, der burde være til en professionel behandling af borgerne gennem lægevurderinger og sagsbehandling, samtidig med at hun vælger at stå på sin platform som politiker, der alene har netop position og taleret i kraft af, at hun er valgt på grundlag af samfundets demokratiske ordentlighed?
De svage angribes først
Siden Lindahl i den grad vendte ryggen til den samfundsindretning, der har givet hende en stærk platform, har der været en masse postyr frem og tilbage på Facebook og i medierne. Det chokerede mange, at en folkevalgt politiker på den måde gik over stregen. Berlingske fulgte op på debatten hos Clemens, og gik tæt på Kim Madsen, ligesom avisen bragte historien om Kim Osbøl der blev dømt for chikane i sin afmagt over systemets magtfuldkommenhed.
Debatten fortsatte, og en dag lavede Kim Madsen et opslag på Facebook hvor han foreslog at Linddahl blev udstyret med et Kællingebidsel. Det har nu ført til, at LA-politikeren politianmeldte Kim Madsen.
Jeg plejer ikke at være personlig, men når en folkevalgt politiker på denne måde går efter manden i stedet for bolden, vil jeg være personlig for lige at sætte i perspektiv hvad det er vi har med at gøre.
Systemet har anerkendt at Kim Madsen er alvorligt syg. Kim Madsen lever - bl.a. som følge af et sygedagpengestop for fire år siden - på kontanthjælp, men vil vældig gerne arbejde det han kan.
Kim har været på arbejdsmarkedet med hårdt fysisk arbejde i 46 år. Han har betalt skat, fagforening og A-kasse indtil kroppen sagde stop for seks år siden. På trods af at Kim gerne vil arbejde det han kan, hvilket ifølge de sidste 8 arbejdsprøvninger er under 10 timer om ugen, er han fastholdt i systemet år efter år. Ingen har råd til at arbejde så lidt på normale vilkår, når de samtidig skal aflevere halvdelen i skat.
Mediefællesskabet DenOffentlige
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
Hvis du betvivler Kim Madsens tilstand, så skal du også betvivle hans behov for en handicapscooter. Pudsigt nok har det samme system, som har så vanskeligt ved at godkende beskæftigelse til ham, bevilget dette handicapkøretøj, fordi han ifølge funktionsevnetest kun kan gå 300 meter under stort besvær og smerter. Der er nok noget om snakken, når han råber at han ikke burde være fastholdt på kontanthjælp.
Lindahl har skabt en flot politisk platform
Fra Wiki kan vi lære at Laura Lindahl (født 9. juli 1983) er en dansk politiker og medlem af Folketinget (valgt i 2015) samt rådmand og formand for Børneudvalget i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg (valgt i 2013) for Liberal Alliance.
Laura Toftgaard Lindahl blev født på Frederiksberg som datter af læge Hans Lindahl og folkeskolelærer Susie Lindahl.
Fra 2009 til 2013 arbejdede hun på TV2 og TV2 SPORT. Fra 2013 frem til folketingsvalget i 2015 arbejdede hun med kommercielle sportsrettigheder i Dansk Boldspil-Union (DBU).
I dag bor hun på Frederiksberg med sin mand og deres to børn.
Vederlag for at sidde i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg 328.553 kroner om året plus fri telefon, internet og kørsel. For at sidde i Folketinget får Laura 723.550 kroner om året.
I alt får Laura 1.052.103 om året som lokal- og folketingspolitiker, fordi hun har dobbeltmandat selv om mange anser det at være medlem af folketinget som mere end et fuldtidsarbejde.
Lindahl har fravær og dømt for sjusk
Laura Lindahl er rådmand for Børneudvalget i Frederiksberg kommune og som sådan den øverst ansvarlige politiker for området og skal samarbejde med forvaltningen om mangt og meget som formand og er kun overgået af borgmesteren i forhold til det område.
Det var hun også i sidste periode fra 2014 til 2018 hvor hun var rådmand og formand for Arbejdsmarked- og uddannelsesudvalget og ved optælling i 2017 havde et fravær på 12,7 % (7 ud af 57) til kommunale udvalgs og byrådsmøder. Det er vanskeligt at passe det hele, når man har dobbeltmandat, så derfor giver det ofte højt fravær til de formelle møder. Men det har også andre konsekvenser.
I hele sidste valgperiode var Laura Lindahl den øverst ansvarlige (bortset for borgmesteren) for Jobcentret i Frederiksberg kommune. Det var her Bitten Vivi Jensen stod frem som Whistleblower og fortalte om hvordan Frederiksberg systematisk og ulovligt i deres rehabiliteringsteam afviste at afklare alvorligt syge mennesker til førtidspension og fleksjob.
Socialdebat 2018
Følg debatten om socialområdet anno 2018 på DenOffentlige
Bitten Vivi Jensen blev efterfølgende sygemeldt bl.a. med udbrændthed. Men Laura Lindahl - den øverst politisk ansvarlige - blev ikke holdt til ansvar for forvaltningens systematiske ulovligheder. Hun blev heller ikke sanktioneret eller på anden måde straffet, da Frederiksberg kommune ulovligt valgte at give Bitten Vivi Jensen et tilbagebetalingskrav 89.000 kroner, som de efterfølgende tabte i Ankestyrelsen! Skulle man følge tankerne bag den seneste politiske aftale om sanktioner og kontrol med udsatte borgere, så ligger det lige for, at Lindahl som øverste ansvarlige blev modregnet i sine politiske honorarer, når kommunen dømmes for sjusk og fejl. Men den regning har skatteyderne fået i stedet.
Foreløbig har kun få medier interesseret sig for den straf, der blev pålagt en af landets rigeste kommuner. Man skulle ellers tro, at det er væsentligt, når en magtfuld myndighed som en kommune, begår chikane mod en tidligere medarbejder.
Laura Lindahl var også rådmand og formand da Frederiksberg kommune efter meget langs tids pres fra undertegnede og Finn Sørensen (EL) oprullede skandalen om ulovlige afgørelser om samliv og i starten af 2016 betalte 3,225 mio. kr. fordelt på 113 borgere tilbage pga. ulovlige afgørelser om samliv. Heller ikke her skrev medierne kritisk om sagen eller spurgte Laura om hvordan det kunne ske på hendes vagt. Du kan se den endelige redegørelse fra kommune her.
Der blev i alt betalt over 80 millioner tilbage til kontanthjælpsmodtagere i hele landet som følge af den sag.
Danmarkshistoriens største forvaltningsskandale mod kontanthjælpsmodtagere, afslørede at kommunerne ikke selv sørger for at rette op på deres fejl, men har brug for gentagne klager i årevis til borgmestre, ministre og ombudsmand og Ankestyrelsen før de betaler tilbage, blev heller ikke dækket af vores skatteyderbetalte medier skønt de er forpligtiget af public service loven.
Lindahl svigter sit demokratiske ansvar
Laura Lindahl kender altså - forudsat, at hun har læst afgørelser og redegørelser - alt til kommunernes ulovlige behandling af syge på kontanthjælp. Hun har tilmed som øverst ansvarlige rådmand i 4 år fået hundredvis af klager fra borgere i klemme. På Frederiksberg gik det helt galt i forsommeren, da en borger truede med selvmord fra publikumspladserne under et byrådsmøde.
Man kan med rette stille spørgsmålet om Lindahl har gjort sin pligt som folkevalgt og sørget for at hendes forvaltning har administreret lovligt ?
Nej, det har hun ikke.
I stedet har hun som så mange andre politikere og embedsmænd ignoreret de fleste af de henvendelser hun har fået både som formand for jobcentret på Frederiksberg, og som medlem af Folketingets beskæftigelsesudvalg. Jeg vil gå så lang som at sige, at hun sammen med alt for mange danske politikere, offentlige ledere og sagsbehandlere har deltaget i noget der ligner systematiske forbrydelser imod udsatte borgere, hvis man ellers tager forfatter Lisbeth Riisager Henriksens ord for gode varer ;
Jeg er ikke alene om at pege på det her problem. Nærværende medies chefredaktør har afdækket det med sin bog Velfærdsillusionen og masser af artikler de senere år. Et andet eksempel er Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), der i en artikel i politiken har fortæller at
"Jeg har oplevet en meget syg patient, som tog sit eget liv, hun tålte ikke den evige mistænkeliggørelse for at få sin kontanthjælp, skrev hun i et afskedsbrev.
En anden meget syg gigtpatient kæmpede i årevis for pension, som hun klart var berettiget til, men blev psykotisk, da hun endelig ved rettens hjælp fik sin ret og ikke længere skulle kæmpe.
En kafkask virkelighed så grotesk, at når jeg fortalte venner og bekendte om, hvordan det københavnske hjælpesystem for de svageste medborgere fungerede – og gjorde dem mere syge – så troede de ikke på mig. Så slemt kunne det bare ikke være."
Fagforeninger, borgere og organisationer på stribe har gennem årene peget på, at udsatte bliver klemt og mast i et sygt beskæftigelses- og socialsystem. Det er et politisk ansvar, og Laura Lindahl er en af dem med et stort ansvar, der modsvares af de mange penge hun tjener som politiker. Alligevel tillader hendes kolleger og etablerede medier at hun mistænkeliggør borgere og tillader sjusk og fejl i sin forvaltning.
Behandl politikere som de behandler borgerne
Laura Lindahl har svigtet sit politiske ansvar men alligevel fået sine honorarer på over 1 million kroner om året. Betalt af dig og mig for at hun kan varetage samfundets og borgernes interesser og derfor også burde være interesseret i at overholde samfundskontrakten om at vi betaler til samfundet over skatten og underlægger os landets love til gengæld for at vi får hjælp når vi har brug for det og at alle er lige for loven.
Hvordan er vi kommet hertil ?
Efter 15 år med konstante nedskæringer, fattigdomsreformer og skattelettelser til de rigeste er selv rige kommuner som Frederiksberg og København så pressede at de helt systematisk sparer på syge og handicappede for at bibeholde et nogenlunde serviceniveau for resten af kommunen.
Det kan man kun gøre ved at sagsbehandle ulovligt, hvilket kun kan forsvares ved at udskamme og mistænkeliggøre syge på kontanthjælp som bedragere, hvilket har affødt en kæmpe industri med private firmaer der med lægekonsulenter, psykologer og mentorer tjener kassen på at udføre kommunens beskidte arbejde.
Jeg har personligt erfaret som lokalpolitiker at det er alment accepteret i kommuner og KL -kommunernes landsforening - at man da sparer på førtidspensioner og andre ydelser til syge, fattige og handicappede for at få råd til alt det sjove, som metroer og stadioner til folket.
Så hvem er forbryder og hvem er offer i denne sag ?
Hvem lever mest af andre folks penge ?
Hvem betaler regningen for nedskæringer, reformer og skattelettelser ?
Hvem har brudt den sociale kontrakt om at man bliver hjulpet hvis man passer sit arbejde og betaler sin skat i tilfælde af at man bliver ramt af arbejdsløshed, sygdom eller ulykke ?
