Når kommuner i hele landet nu er ekstraordinært pressede på økonomien kan mange sende en hilsen til Københavns Kommune for at have et medansvar. I løbet af blot ti år har kommunen formået at føre en beskæftigelsespolitik, der har eksporteret omkostninger til udsatte borgere til resten af landet. Forskellene er enorme, som jeg vil vise i det følgende.
Københavns kommune har fra 2007 til 2017 haft et fald i samlede offentlige udgifter til førtidspensioner så de nu ligger 515 millioner kroner om året lavere end i 2007. I Norddjurs har vi i samme periode haft en stigning på 43 millioner.
Læs mere om socialkrisen
Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.
Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet.
Samtidig har Folketinget hjulpet landets hovedstad gennem flere reformer, der har øget presset på kommunerne. Eksempelvis er refusionen på førtidspensioner tildelt efter 1-7-2014 nu helt nede på 20 procent, hvor der før var 35 % refusion eller endnu højere på tilkendelser før 2003.
Når man dykker ned i tallene, så viser det sig, at Århus Kommune faktisk bruger flere penge end København på førtidspensioner selv om de har meget færre indbyggere og har haft en stigning i offentlige udgifter til førtidspensioner per år fra 2007 til 2017 på 687 millioner kroner.
Derfor er min påstand, at Københavns Kommune fastholder borgere uden arbejdsevne på kontanthjælp gennem denne politik og dermed opnår to fordele. Dels sparer kommunen penge på ydelser, og dels presser den borgere til at flytte til andre kommuner, der lever op til den sociale kontrakt - at velfærdsstaten holder en hånd under mennesker i udsathed og ledighed.
København har danmarksrekord i antallet af borgere på langvarig kontanthjælp. Hele 13,2 procent af borgerne har været på kontanthjælp i mere end 10 år. Nummer 2 på denne kedelige rangliste er Odense Kommune med 8,9 procent mens landets andenstørste by Aarhus har 5,7 procent, som har været på kontanthjælp i mere end 10 år.
For mennesker med alvorlige sygdomme, mén efter ulykker eller kroniske sygdomme, der gør dem uarbejdsdygtige, er det essentielt, at man kan blive afklaret til fleksjob eller førtidspension. Her svigter Københavns Kommune mere og værre end nogen andre.
Kæmpe forskel på København og Aarhus
Min påstand bliver dokumenteret, hvis man sammenligner landets to største kommuner. I København har man fra 2007 til 2016 oplevet et fald i antal førtidspensionister på i alt mere end 7.000. For godt ti år siden, 2007, var der 20.216 førtidspensionister I Københavns Kommune. I 2016 er antallet faldet til 13.173. Samtidig er antallet af borgere i København vokset med over 100.000. Man kunne selvfølgelig tale om en succes, når en kommune kan fremvise et fald i antallet af førtidspensionister på afsindige 35 procent, men førnævnte tal for antallet af langvarige kontanthjælpsmodtagere dokumenterer, at det er ren kassetænkning. København fører en usolidarisk social- og beskæftigelsespolitik, der bryder alle intentioner med vores velfærdsstat.
For at sætte tallene fra København i perspektiv kan man se på Aarhus Kommune. Den har i samme periode oplevet en lille stigning på ca. 400 borgere på førtidspension. I 2007 var der 14.506 førtidspensionister. I 2016 var tallet 14.903.
Man kan også sætte tallene op, så de er direkte sammenlignelige. Antallet af førtidspensionister per 10 000 indbyggere i Aarhus Kommune er 450. i København er det under det halve, nemlig 219. (KMD's register for sociale pensioner)
Et andet tal: Seneste opgørelse fra foråret 2017 viser, at der i Aarhus er 4.778 personer i et fleksjob. I København er der kun 2.452 personer i fleksjob. Direkte sammenligneligt altså 145 per 10.000 indbyggere i Aarhus mens tallet er 41 i København.
Københavns Kommune har altså over 3 gange så få fleksjobbere per indbygger end Aarhus Kommune. Hvorfor finder en stor kommune som Aarhus sig i den opførsel, kunne man spørge. I Norddjurs Kommune er vi i den situation, at vi skal spare over 400 millioner kroner de kommende år. En af grundene er øgede omkostninger til førtidspensionister. Jeg har kigget på, hvor mange penge Københavns Kommune har sparet på førtidspensionskontoen de sidste ti år. Altså hvor meget mindre har kommunen brugt i forhold til det budgetterede hvert år siden 2007. Ifølge mine udregninger har København siden 2007 sparet 490 millioner på at tilkende færre førtidspensioner og på den måde jage sine syge borgere ud af kommunen og sende det sociale ansvar til andre kommuner. København har altså tjent godt 500 millioner kroner ved at føre en restriktiv social- og beskæftigelsespolitik, som medierne i nu flere år har dokumenteret med den ene skandalesag efter den anden. Bare et enkelt eksempel er historien om Vladimira Kristensen, som TV2 Lorry afdækkede sidste år. Hun endte efter medieomtale med at få tilkendt førtidspension. Andre tvinges gennem endeløse ressourceforløb, som bl.a. Kim Madsen her. Hvorfor landets øvrige kommuner finder sig i det, forstår jeg simpelthen ikke for de betaler prisen dels ved at bloktilskuddet bliver mindre år for og og dels ved tilflytning af fattige mennesker uden arbejdsevne, som ikke er blevet afklaret til førtidspension, men fastholdt på kontanthjælp i årevis.
