Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Børnenes Klimamøde: En vinder 'vejrmølle' og håbefulde børn

Klima

26/08/2024 19:38

Maria K.

Vinderen blev en 'Vejrmøllen': en mølle, der udnytter alle naturelementer og kan producere energi i al slags vejr

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Til årets Børneklimamøde deltog mere end 2.450 elever fra 3. til 6. klasser over hele landet og præsenterede deres egne klimaløsninger. Hovedprisen gik i år til Estelle, Celina og Idun fra Lemtorpskolen for deres opfindelse, 'Vejrmøllen'.

Det skriver Klimatorium i en pressemeddelelse.

Børnenes Klimamøde 2024 blev afholdt i fredags på Klimatorium, og det var en festlig begivenhed!

Der blev grinet, quizzet, danset, sunget og leget, mens værterne Sofie Østergaard og Nina Bendixen styrede slagets gang i et show, der både lærte eleverne om klimaet og kårede de bedste klimaløsninger.

Cirka 270 børn fra lokale skoler deltog fysisk i Klimatorium for at overvære showet, som samtidig blev filmet og sendt live til klasselokaler rundt omkring i Danmark.

Vinderne blev kåret af børnene selv

Skoleklasserne har på forhånd deltaget i et skræddersyet klimaforløb arrangeret af Klimatorium, hvor de kunne indsende videoer med deres idéer til klimaløsninger. I alt 20 klimaløsninger blev udvalgt som nominerede fordelt på fire kategorier.

Årets vindere blev kåret i kategorierne: 'Det bedste byggeri', 'Den teknologiske klimaløsning', 'Den kreative klimaløsning' og 'Den gentænkte klimaløsning'. Børnene stemte undervejs i showet på de idéer, de mente, skulle vinde.

Hovedprisen gik til Estelle, Celina og Idun fra Lemtorpskolen for deres opfindelse, 'Vejrmøllen': en mølle, der udnytter alle naturelementer til at generere grøn energi og dermed kan producere energi i al slags vejr.

Blandt de øvrige vindere var elever fra Skt. Knud Skole i Aarhus og Harboøre Skole. Deres idéer omfattede en app, der lærer børn om klima på en legende måde, en visuelt imponerende model, der viser, hvordan flere solceller kan placeres på butikkers tage, og en CO2-suger, der hjælper med at fjerne CO2 fra luften.

Børnene skriver klimasang sammen med YouTuber Tobias Madsen

Som en del af showet, skulle skoleeleverne i fællesskab med YouTuberen Tobias Madsen skrive en klimasang. Tobias, der sammen med Mika er kendt for sangen ”Ikke mere mælk” havde forberedt to beats hjemmefra, hvoraf ”ryste-numsebeatet” som Tobias kaldte det, blev valgt af børnene.

Derefter satte Tobias gang i rimeriet sammen med dagens tilskuere – både fysisk og virtuelt – som blandt andet kastede ord i luften som klima, genbrug og kokasser, som Tobias skulle bruge i sangen. Børnene var lynhurtige til at få hele sætninger til klimasangen i hus, hvor blandt andet ”Dyr der skrumper, og folk der ryster deres rumper” måtte siges at passe perfekt til dagens beat.

Tobias Madsen optrådte med den nyskrevne sang sidst i showet, og ’Klimasangen’ var et hit for både børn og lærere.

Børnene er håbefulde for fremtiden

Foruden dagens feststemning, var der også en ekstrem positiv attitude overfor fremtiden blandt dagens deltagere.

Børnene føler generelt at der bliver arbejdet meget med klimaløsninger, fortalte de til dagens klimamøde, og særligt synes de, at det var fedt at få lov til at være med til at udvikle løsninger og at blive lyttet til af de voksne – ”for børn har også meget at byde på” lød det fra en af dagens deltagere.

Klimatorium siger tak til Sofie Østergaard for at skabe fantastisk stemning blandt det unge publikum, tak til Nina Bendixen for at levere klimaviden i børnehøjde og tak til Tobias Madsen for at involvere børnene i hans sangskrivning.

Info om Børnenes Klimamøde

Til Børnenes Klimamøde deltog godt 270 elever på mellemtrinnet fra lokale skoler i Lemvig Kommune, og yderligere 2200+ elever fordelt ud over hele landet så med fra deres klasseværelser.

Forud for klimamødet blev der modtaget 88 videoer med klimaløsninger fra elever i 3-6. klasse. Af disse blev 20 udvalgt til at blive nomineret til Børnenes Klimamøde, og voteret af dagens dygtige og kreative dommerpanel: alle skoleeleverne.

Børnenes Klimamøde blev afholdt for femte år i streg på Klimatorium i Lemvig.

Forud for Klimamødet kunne klasserne hente undervisningsmateriale ned fra Børnenes Klimaunivers på Klimatoriums hjemmeside, her: https://klimatorium.dk/bkm/

Uddrag fra Årets klimasang

Der er alt for meget skrald
Der er alt for meget CO2
Vi skal passe på makrel
Og vi skal passe på en ko

Vi har alt for meget tøj.
Vi har alt for lidt genbrug
Vi har alt for meget møj
Vi skal stadig passe på den ko

Åh åh åh
Hvis vi gør det sammen kan vi gøre det ja
Åh åh åh
Vi skal gøre mer’

Ryst din rumpe nu
Hvis du vil redde det klima
Dyrene skrumper nu
Og det skal blive en ny dag

Hvis vi alle træder til
Så kan vi få alt det vi vil
Ryst den rumpe nu
Så du kan redde det klima.

Related links

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.