Den 2. august 2023 har verden opbrugt vores årlige andel af naturens ressourcer. Det viser en ny beregning fra tænketanken Global Footprint Network. Fra og med den 3. august 2023 bruger vi globalt set flere ressourcer, end jordklodens økosystemer kan regenerere på et år.
Mennesker fisker altså flere fisk og fælder flere træer, end jorden har til rådighed. Danmark trækker desværre i den forkerte retning, da vi er blandt de 15 lande, som presser jordens ressourcer hårdest.
Datoen for den såkaldte Earth Overshoot Day har de seneste fem år ligget nogenlunde stabilt. Dermed ligner det, at vi har formået at stoppe væksten i fodaftrykket fra vores forbrug. Alligevel har vi fortsat et alt for stort naturunderskud i verden.
Det vil kræve hele 1,7 jordkloder at være i balance med naturen. Det er derfor helt afgørende, at vi får vendt udviklingen og sat turbo på den grønne omstilling. Det samme gælder på klimaområdet.
Hvis vi skal nå FN’s mål om at reducere den globale CO2-udledning med 43 procent i 2030 sammenlignet med 2010, vil det kræve, at vi udskyder Earth Overshoot Day med 19 dage om året de næste syv år.
”Vores fortsatte overforbrug rydder verdens have og skove for liv, hvilket leder til hedebølger, skovbrande, tørke og oversvømmelser. Det sætter verdens fødevareproduktion i fare. Tænk bare på oversvømmelserne i Pakistan eller sommerens hedebølge i Sydeuropa, der er hele Europas madkammer. Det er ikke nok kun at stoppe ødelæggelserne. Hvis vi skal undgå naturkatastrofer og fødevaremangel i fremtiden, er vi nødt til at mindske vores fodaftryk på naturen markant,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
Løsningerne findes allerede
Og det er bare med at komme i gang. Vi har nemlig allerede løsningerne til at vende udviklingen, og vi kan sætte ind på mange niveauer: innovative teknologiske løsninger, mere grøn energi, mere bæredygtig produktion, flere grønne investeringer eller såkaldte naturbaserede løsninger, hvor vi mennesker lader naturen løse vores problemer for os.
”Simple ændringer kan flytte Earth Overshoot Day markant. Hvis vi skruer op for andelen af vedvarende energi som vind og sol fra de nuværende 39 procent til 75 procent, kan vi flytte datoen 26 dage. Hvis vi halverer vores madspild, kan vi flytte datoen med 13 dage. Og hvis verdens banker, pensionskasser og andre store investorer investerer mere bæredygtigt, kan vi flytte datoen med hele 22 dage,” siger Bo Øksnebjerg.
På globalt plan er der allerede en række tiltag, som skal trække vores forbrug i den rigtige retning og genoprette den natur, vi har ødelagt via vores overforbrug. I december 2022 vedtog verdens lande den såkaldte Kunming-Montreal-aftale, en slags naturens Paris-aftale, der skal standse og vende tabet af biodiversitet og beskytte 30 procent af verdens land, ferskvand og havareal inden 2030. Og i starten af juli 2023 blev EU enige om en naturgenopretningslov, der skal sikre genopretning af 20 procent af EU's natur på land og i havet i 2030.
”Vi er nu forpligtiget via både FN og EU til at gøre en indsats for naturen, men det kræver, at vi får sat mål og sætter handling bag vores ambitioner. Her kunne vi blandt andet lade os inspirere af Slovenien, der som det første land har sat et bindende mål for at reducere sit økologiske fodaftryk. Lad os også i Danmark sætte nogle ambitiøse mål og handle på dem, så vi kan være med til at trække i den rigtige retning. Der er ingen tid at spilde, og det er nu, vi skal begynde at give mere tilbage til naturen, end vi tager,” siger Bo Øksnebjerg.
Syv tiltag, der kan flytte datoen for Earth Overshoot Day
Reducere madspild: Hvis vi halverer vores madspild globalt, kan vi flytte Earth Overshoot Day med 13 dage.
Udvikle smartere byer: Gør vi vores byer grønnere og smartere ved at udnytte eksisterende teknologier til at gøre både bygninger og el-distribution grønnere samt sikrer mere bæredygtig transport, kan vi flytte Earth Overshoot Day med 29 dage.
Ambitiøse politiske aftaler: Hvis halvdelen af verden implementerer en grøn politisk aftale med samme ambitionsniveau som EU’s Green New Deal, kan vi flytte Earth Overshoot Day med 42 dage i løbet af de næste 10 år.
Bruge (og genbruge) vores tøj i længere tid: Hvis vi bruger vores tøj længere og dermed halverer vores økologiske fodaftryk fra tøj, kan vi flytte Earth Overshoot Day med 5 dage.
Mere vedvarende energi: Hvis vi skruer op for andelen af vedvarende energi som vind og sol fra de nuværende 39 procent til 75 procent, kan vi flytte Earth Overshoot Day med 26 dage.
Flere grønne investeringer: Hvis vi – blandt andet via vores banker – investerer mere bæredygtigt i vedvarende energi, kan vi flytte Earth Overshoot Day med 22 dage.
Kortere arbejdsuge: Hvis vi forkorter arbejdsugen uden at reducere lønnen, kan vi flytte Earth Overshoot Day med 11 dage.
Læs mere om den danske Overshoot Day, og få gode råd til at reducere forbruget på wwf.dk.
Beregningen bag Overshoot Day
Den private tænketank Global Footprint Network udregner hvert år datoen for Earth Overshoot Day. Beregningen er baseret på over 200.000 målepunkter fra blandt andet FN, verdens fødevareorganisation FAO og verdens regeringers egne data. Det tager flere år at indsamle og behandle de mange data. Derfor laver forskerne bag undersøgelsen en fremskrivning, der skal kompensere for dataforsinkelsen.
I 2022 faldt Earth Overshoot Day den 28. juli. I 2023 er datoen den 2. august – altså fem dage senere. Det er dog kun en enkelt af disse dage, der kan tilskrives, at vi er blevet bedre til at udnytte jordens ressourcer. De resterende fire dage skyldes, at Global Footprint Network har fået endnu bedre data at bygge beregningerne på. Læs mere om 2023-beregningen her.
Beregningen viser, hvornår forbruget af naturens ressourcer – det økologiske fodaftryk – overstiger, hvad jorden kan nå at genskabe samme år – dens biokapacitet. Eller lidt forsimplet: om vi for eksempel fanger flere fisk, end havene kan genskabe det samme år.
“Beregningerne giver en god indikation af, hvordan vores forbrug i forhold til jordens bæreevne udvikler sig over tid. Beregningernes udgangspunkt er udviklingen på jorden som helhed. Men Global Footprint Network laver også en beregning for hvert land, der viser, om landet forbruger flere ressourcer, end dets eget areal kan genskabe. Danmark er blandt de 15 lande i verden, der presser jordens ressourcer hårdest,” siger Bo Øksnebjerg.
