Flyrejser, kød i indkøbskurven, affaldssortering, plastik i legetøjet. Valgene og prioriteringerne står i kø, når vi som forbrugere skal navigere i junglen af miljøhensyn. Men hvad er de valg egentlig styret af?
I tidligere studier er følelserne skyld og skam blevet fremhævet som noget, der ofte fremprovokeres i os mennesker, når vi skal forholde os til netop miljøproblemer. Men i et nyt studiedykker forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet nu dybere ned i hvordan vores valg i miljøspørgsmål er styret af de to følelser.
Hovedkonklusionen i studiet er, at personer som er meget miljøbevidste oftere oplever skyldfølelse, når de ikke lever op til deres egne høje standarder for miljøet, mens personer med lav miljøbevidsthed oftere oplever en skamfølelse over deres manglende engagement.
”De der bekymrer sig meget om miljøet føler skyld over ikke at gøre nok, fordi de påtager sig et stort ansvar for deres handlinger og deres påvirkning på miljøet, mens de der bekymrer sig mindre føler skam over deres mangel på interesse og handlekraft i miljøspørgsmål, som ofte udløses i sociale sammenhænge,” forklarer ph.d. Rikke Sigmer Nielsen som er førsteforfatter på studiet.
Forskerne har lavet dybdegående interviews med 18 danskere, som på baggrund af deres køn, uddannelse, alder, bopæl og engagement udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Nye jeans og forkerte varer i indkøbskurven
Blandt de deltagere med størst interesse i at være miljøvenlige, fyldte bæredygtighed og omtanke for miljøet meget i deres hverdag og var noget, de havde mange moralske principper omkring. Alligevel oplevede de ind imellem en skyldfølelse. For med nogle ting blev det alligevel for svært altid at gøre, hvad der var bedst for miljøet.
”En deltager fremhævede, at det kunne være svært at finde jeans i en genbrugsbutik, så der endte hun sommetider med at købe nye. Selvom hun havde et princip om ikke at købe nyt tøj, måtte hun af og til gå på kompromis, når det bæredygtige valg blev for besværligt. En anden følte skyld over at rejse meget i sin autocamper, der jo kører på fossile brændstoffer og forurener relativt meget i forhold til fx tog, men retfærdiggjorde det med, at man jo skulle leve livet, og at det også var vigtigt at se verden,” fortæller Rikke Sigmer Nielsen.
De personer som havde en lavere interesse og bekymring for miljøet syntes omvendt, at samfundets stigende fokus på klima, miljø og bæredygtighed til tider kunne være for meget. De brugte blandt andet manglende overskud og økonomi, som forklaringer på, at de ikke gjorde mere for at præge deres forbrug i en miljøvenlig retning.
”Miljøspørgsmål var ikke noget der fyldte for dem i deres hverdag, og de syntes generelt at det hele var gået lidt for vidt, når det kom til klima og miljø. Men samtidig kunne de godt føle skam i sociale sammenhænge fordi de var bevidste om, at andre muligvis syntes, at de havde forkerte holdninger eller puttede de forkerte ting i indkøbskurven,” forklarer Rikke Sigmer Nielsen.
Viden er vigtig for at ændre adfærd
Det nye studie bidrager til en dybere forståelse af, hvordan følelser som skyld og skam påvirker folks daglige beslutninger i miljøspørgsmål. Forskningen hjælper med at forklare, hvorfor nogle mennesker reagerer på miljøproblemer med skyld eller skam, og hvordan følelserne kan føre til forskellige reaktioner.
Ny viden som fremover kan bruges når der på Christiansborg og i forskellige myndigheder skal udvikles politik, strategier og kommunikation der opmuntrer til en mere miljøvenlig adfærd.
”Resultaterne kan hjælpe beslutningstagere og organisationer med at designe mere effektive kampagner og politiske tiltag, der sigter mod at fremme en mere miljøvenlig adfærd,” siger Rikke Sigmer Nielsen.
Studiet åbner også en bredere diskussion om, hvorvidt det etisk og moralsk er okay at bruge skyld og skam som redskaber i miljøkommunikation. Samtidig skal man ifølge forskeren være kritisk og forsigtig med at bruge skyld og skam som redskaber til at påvirke folk, da det kan have utilsigtede konsekvenser.
”At prikke til folks skamfølelse fører ofte til modstand og en trodsreaktion, frem for en positiv ændret adfærd og der skal vi ikke hen. Men nogle mennesker – dem som går op i miljøspørgsmål – vil i nogle tilfælde kunne bruge deres skyld- og skamfølelser som en slags moralsk kompas, der kan motivere dem til at agere mere bæredygtigt. Så følelserne er komplicerede og nødvendige at forstå i dybden, hvis vi skal fremme en adfærd, der gavner miljøet,” slutter Rikke Sigmer Nielsen.
Studiet er lavet i samarbejde med Thomas Bøker Lund og Christian Gamborg fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Studiet kort fortalt
Studiet undersøger, hvordan følelserne eco-guilt (miljøskyld) og eco-shame (miljøskam) påvirker folks daglige beslutninger om bæredygtighed.
Ved at interviewe 18 danske deltagere med forskellige niveauer af miljøbekymring fandt forskerne, at personer med høj miljøbekymring primært oplever eco-guilt, mens personer med lav bekymring oftere oplever eco-shame.
Begge følelser kan føre til bæredygtig adfærd under visse omstændigheder, men eco-shame kan også føre til negative reaktioner som tilbagetrækning eller modstand.
Studiet understreger behovet for at forstå og håndtere disse følelser i miljøkommunikation.
