Med den nuværende klimapolitik ventes klimaet at blive 2,7 grader varmere inden udgangen af dette århundrede. Det vil betyde, at ca. to milliarder mennesker kommer til at leve under så høje temperaturer, at det er decideret farligt for dem.
Med ”farlig varme” mener forskerne gennemsnitstemperaturer på 29 °C eller højere. 29 grader lyder måske ikke slemt for de af os, der har hang til strandliv, men for at ramme 29 grader i gennemsnit i løbet af et år skal der være lange perioder med over 40 °C. Og dén slags temperaturer er dødelige, hvis man arbejder udendørs. Eller hvis man bor i blikskur, eller bare ikke har adgang til køling.
Eller hvis man er husdyr.
Allerede nu er 60 millioner mennesker udsat for farlig varme. I 1980 var det 12 millioner.
En kæmpe katastrofe
"Og to milliarder – 22 pct. af den forventede befolkning ved udgangen af århundredet – vil blive udsat for farlig varme ved 2,7 °C global opvarmning. Det vil være en kæmpe katastrofe,” siger professor Jens-Christian Svenning som er medforfatter på studiet, der netop er offentliggjort i Nature Sustainability.
Han leder Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO), Institut for Biologi ved Aarhus Universitet.
Og han tilføjer:
”For hver 0,1 °C opvarmning over det nuværende niveau vil omkring 140 millioner flere mennesker blive udsat for farlig varme. Men hvis det i stedet lykkes at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C i stedet for 2,7 °C ville betyde, at ”kun” 5 pct. af menneskeheden i 2100 ville blive udsat for farlig varme.”
Studiet fremhæver således det enorme potentiale, som en resolut klimapolitik vil have for at begrænse de menneskelige omkostninger og uligheder ved klimaændringer.
En mere etisk beregning
Bag studiet”Quantifying the Human Cost of Global Warming” er forskere fra Global Systems Institute, University of Exeter i forbindelse med forskernetværket Earth Commission og Nanjing University – med bidrag fra forskere i Tyskland, Østrig, USA, Holland og altså Danmark.
"Omkostningerne ved global opvarmning udtrykkes ofte i økonomiske termer, men vores undersøgelse fremhæver de fænomenale menneskelige omkostninger ved ikke at tackle klimakrisen," siger professor Tim Lenton, direktør for Global Systems Institute ved University of Exeter.
Undersøgelsen viser, at 3,5 gennemsnitlige globale borgere – eller kun 1,2 amerikanske borgere – i løbet af deres liv udleder så store mængder drivhusgasser, at det udsætter én fremtidig person for farlig varme. Det understreger uligheden i klimakrisen, for disse fremtidige varmeudsatte mennesker vil bo på steder, der i dag udleder halvt så meget som det globale gennemsnit.
Menneskenes klima-nicher
Forskningen tager udgangspunkt i, at mennesker de sidste 6000 år konsekvent har koncentreret sig under klimatiske betingelser, sådan at befolkningstætheden topper i områder med en gennemsnitstemperatur på ca. 13 °C, med en mindre top ved ca. 27 °C (hvor der er monsunklima, især i Sydasien). Koncentrationen af afgrøder, husdyr og velstand følger mønstret – om end BNP topper ved de 13 °C. Denne hidtil rimeligt stabile statistiske sammenhæng mellem mennesker og klimaet kan beskrives som menneskets klimatiske niche, og jo mere forholdene afviger fra dens kerne, jo mere vil menneskers livskår komme under pres.
Selvom mindre end 1% af menneskeheden i øjeblikket bor på steder med farlig varme, viser undersøgelsen, at klimaændringer allerede har sat 9% af den globale befolkning (mere end 600 millioner mennesker) uden for nichen.
"De fleste af disse mennesker boede tæt på nichens kølige 13-graders top, men bor nu mellem de to toppe. Der er ikke farligt varmt, men områderne har tendens til at blive meget tørrere og har historisk set ikke understøttet tætte menneskelige befolkninger," siger professor Chi Xu fra universitetet i Nanjing.
Og, supplerer Jens-Christian Svenning:
"Selv med moderat fremtidig opvarmning ser tallene særdeles dystre ud. I 2090 risikerer 40% af Jordens befolkning at blive efterladt uden for menneskets historiske klimaniche ved 2,7 °C global opvarmning, og et flertal af de mennesker vil blive endda udsat for farlig varme”.
Farlige temperaturer rammer de svageste
Forskernes liste over de problemer, som farlig varme sætter os i, er omfattende:
Øget dødelighed, nedsat arbejdsproduktivitet, nedsat kognitiv ydeevne, nedsat læring, graviditetsproblemer, nedsat afgrødeudbytte, øget konflikt og spredning af smitsomme sygdomme.
”Og oven i det kommer indirekte effekter via klimastress og potentielle nedbrud af økosystemer, både naturlige og i landbrug, f.eks. via kæmpebrande og udtørring, i tilgift til direkte varmestress,” pointerer Jens-Christian Svenning.
Mens nogle køligere steder kan blive mere beboelige på grund af klimaændringer, forventes befolkningstilvæksten at være højest på steder med risiko for farlig varme, især Indien og Nigeria.