Foto: Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp i opråb: Sådan bør pengene fra flyafgift bruges

Klima

13/07/2024 19:46

J. Bøgen

Det er et samarbejde med nogle af de mest udsatte lande i verden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Flere østater er tæt på at skylle i havet på grund af klimaforandringerne, og får ikke den nødvendige hjælp fra det internationale samfund.

I samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp tager nogle af de værst ramte lande, Samoa og Vanuatu, nu initiativer til at skaffe flere penge til klimatilpasning og klimarelaterede katastrofer.

Et af forslagene til nye initiativer er afgifter på CO2-udledende aktiviteter, som for eksempel nationale flyafgifter.

”Der er akut brug for finansiering til blandt andet kystsikring og diger til de mest klimaudsatte lande i verden. Små ø-stater som Vanuatu og Samoa risikerer at blive ubeboelige inden for vores levetid. Flyafgifter er et godt bud på alternativ finansiering, og det rådgiver vi dem om”, siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Kan ikke vente

Jonas Nøddekær understreger, at Vanuatu, Samoa og resten af verdens fattigste og mest klimaudsatte lande ikke kan vente på, at de internationale klimaforhandlinger fører til konkret handling.

Dr. Christopher Bartlett, chef for klimastrategi i Vanuatu siger:  

”Det internationale samfund lover og lover, men der sker for lidt. En stor del af vores egne budgetter går til klimahandling, men der skal langt mere til. Derfor er vi nødt til at udvikle nye og retfærdige idéer – De rigeste står for de største udledninger, og skal derfor betale mest – ikke fattige og sårbare familier.”

"Vores land forsvinder"

Samoas minister for naturressourcer og miljø, Cedric Schuster, uddyber:

”Havet stiger, og vores land forsvinder. Vi har oversvømmelser, og vi har tørke, og det er blevet vores hverdag. Vi har brug for handling. Og det skal være nu. Vi har udarbejdet flere klimaplaner, men foreløbigt har vi kun fået penge til to projekter. Der er brug for at tænke nyt og afgifter, for eksempel på flyverejser, er en god idé”

I følge Jonas Nøddekær er fordelen ved flyafgifter og lignende afgifter på CO2-udledende aktiviteter, at de kan introduceres af hvert enkelt land, uden at man skal igennem lange og svære internationale forhandlinger.

Generalsekretæren lægger ikke skjul på, at den globale klimakamp til tider er dybt frustrerende, og at de fattige og klimaudsatte lande ikke bare kan sidde på hænderne og vente på, at der sker noget på de årlige klimatopmøder.

“Vi arbejder året rundt bag om de officielle klimaforhandlinger på at styrke den internationale klimakamp og udvikle lokale løsninger i samarbejde med landene i det globale syd, herunder ø-stater som Vanuatu og Somoa. Det handler om deres overlevelse”, siger Jonas Nøddekær.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.