Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Ny CEPOS-analyse: Sådan kan udbygning af havvind blive en gevinst for samfundet og den grønne omstilling

Klima

02/11/2024 19:26

J. Bøgen

Udbygningen af havvind kan optimeres, så den ikke blot understøtter den grønne omstilling, men også bliver en økonomisk gevinst for samfundet, viser ny analyse fra CEPOS

Folketinget har indgået en aftale om at intensivere udbygningen af havvind de kommende år. 

Derfor har CEPOS lavet en ny analyse, der viser, hvordan gevinsterne kan maksimeres, og hvordan skatteyderne kan beskyttes mod unødvendige økonomiske risici. Hvis det ikke håndteres rigtigt, kan det nemlig ende med en markant regning til skatteborgerne.

Vindudbygning bør ikke være et mål i sig selv, og den massive statsstøtte til vedvarende energi bør udfases.

"Vi skal sikre, at udbygningen sker under hensigtsmæssige økonomiske rammer. Staten bør ikke være medejer af havvindsprojekter eller yde unødvendig støtte. Det vil nemlig være skatteyderne eller elkunderne, der ender med regningen. Betalingen til staten bør udelukkende bestå i bortauktionering af retten til at bruge havarealerne til at stille møller op," siger Otto Brøns-Petersen og fortsætter

"Vi har en enestående mulighed for at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling ved at lade markedskræfterne råde. Vindudbygningen skal drives af markedsaktørernes efterspørgsel og ikke af politiske ønsker om kapacitet," afslutter Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS. 

5 anbefalinger

CEPOS anbefaler følgende for en optimal udbygning af havvind:

  1. Markedets interesse bør drive hastigheden for udbygningen

  2. Staten bør bortauktionere retten til at anvende et havareal

  3. Staten bør ikke være medejer på havvindsprojekter

  4. Infrastrukturen bør reguleres

  5. Uanset ejerskabet bør tariffer fastsættes kostægte og afspejle belastning af infrastrukturen

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.