Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Tidligste nogensinde: 2 kommuner har allerede fået et års nedbør

Klima

22/07/2024 14:31

J. Bøgen

Samtidig har de forgangne 12 måneder været de vådeste nogensinde i dansk vejrhistorie.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi er 22 dage inde i juli. Det vil altså sige, vi er 22 dage inde i andet halvår af 2024.

Og alligevel har to kommuner allerede nu rundet, hvad der svarer til et helt års nedbør.

Vejen og Vejle Kommune har nemlig rundet 759,1 mm nedbør i 2024, og det er lige så meget nedbør, som danske kommuner får i gennemsnit i løbet af 12 måneder.

Og de to kommuner har altså fået den mængde på mindre end otte måneder.

Meget usædvanligt

Til DR siger klimatolog hos DMI, Frans Rubek,. at det er meget usædvanligt, at kommuner når over klimanormalen, som det kaldes, så tidligt på året.

Faktisk fortæller han, at der er meget, der tyder på, det er det tidligste nogensinde, når det kommer til at runde klimanormalen.

Sidste år blev det vådeste år nogensinde målt i Danmark. Her fik Billund Kommune mest nedbør af alle med 1.215 millimeter regn.

Sidste år nåede Billund Kommune årsnormalen sidst i september.

Vådeste 12 måneder i træk

Faktisk er der også sat en anden rekord, og denne er helt sikker: DMI har netop målt de vådeste 12 måneder i træk i dansk vejrhistorie.

Fra og med juli 2023 til og med juni 2024 fik Danmark nemlig ufattelige 1125 mm nedbør.

Så nej, du er ikke paranoid, hvis du føler, det har regnet mere end normalt det seneste års tid - du har nemlig helt ret i den opfattelse!

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.