KomDir: Bonusløn er fejlskud

Det er skudt ved siden af, når Produktivitetskommissionen foreslår bonusmodeller a la den private sektor, men ideen om ressourcer til dem, der gør det godt, er god.    "Kommissionen glemmer, at mange resultater i den offentlige sektor skabes af teams, og ikke enkelte personer. Typisk tværfaglige teams," siger Niels Højberg til DenOffentlige.   Han er formand for landets kommunaldirektører, som er den offentlige sektors øverste ansvarlige for langt over halvdelen af den offentlige sektors produktion. Derfor mener de, at man skal kigge grundigt til kommunernes erfaringer med produktivitet og effektivisering, hvis indsatsen skal ske med succes.    "Vi er allerede igang, og synes kommissionen kommer med en række gode råd. Man peger den rigtige vej, så grundlæggende bakker vi op om denne nye logik for udviklingen af den offentlige sektor," siger Niels Højberg, der dog dumper bonusløn, og vil have andre værktøjer i brug.

 

"Noget af det mest effektive jeg har erfaret som motiverende faktor for offentlige medarbejdere er efteruddannelse og bedre muligheder for at løse opgaverne. Eksempelvis bedre teknologi eller bedre rammer i hverdagen. Så det er her, der skal ekstra penge hen, hvis vi vil flytte noget," siger kommunaldirektørernes formand, og peger dermed på, at der er forskel på kulturen i privat og offentlig sektor.

  To verdener   Produktivitetskommissionens baggrundsrapport om de offentlige overenskomster peger selv på, hvor markant forskellen er. I en figur opstiller kommissionen en sammenligning af, hvad ledere og medarbejdere peger på, som de tre væsentligste formål i forbindelse med indgåelse af lokale arbejdstidsaftaler. Forskellen er markant, som det fremgår af billedet her.  Det falder kommunaldirektørerne lidt for brystet, at kommissionen ikke er mere opmærksom på det.   "Produktionen i den offentlige sektors leveres af rigtige levende mennesker, der ofte arbejder i teams, og leverer arbejde til andre levende mennesker, nemlig borgerne. Det er håndholdt arbejde på menneskeniveau, og det skal man lige huske, når man taler produktivitet og effektiviseringer," påpeger Niels Højberg, der mener øvelsen skal rettes ind på noget helt elementært.  

"Brug lidt mere energi på det, der virker, og lidt færre kræfter på at tale om alt det, der ikke virker. Vi har eksempelvis i Aarhus rigtig gode erfaringer med investeringsmodeller, der støtter op om ideer, som kan skabe de gode resultater kommissionen peger på, og det er iøvrigt mit indtryk, at mange politikere også gerne vil ind i det rum, hvor vi taler mere om resultater end processer," fortæller Højberg. Han erkender dog, at Produktivitetskommissionen har en central pointe, når den peger på overenskomsterne. Her foreslår kommissionen at øge fokus på mulighederne i de nuværende overenskomster, og gå efter at forenkle de fremtidige overenskomster. 

"Vi er ikke dygtige nok til at bruge de overenskomster, der allerede ligger. Det handler om, at de kan være så vanskelige at manøvrere rundt i, at det ofte kun er de faglige organisationer selv, der forstår dem," siger Højberg.