Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

2 måneder med 19 grader - så meget har kommunerne sparet ved at skrue ned for varmen

Kommunalt

01/12/2022 08:47

J. Bøgen

Det er vildt, at så lidt kan gøre så stor forskel!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der gik kuldegysninger gennem store dele af den offentlige arbejdsstyrke i det tidlige efterår.

Energi- og forsyningsministeren havde været ude på et pressemøde og advare om, at vi risikerede at kigge ind i en reel forsyningskrise til vinter, hvis vi ikke alle gjorde noget for at sænke vores energiforbrug.

Derfor blev det besluttet, at temperaturen i offentlige bygninger skulle sænkes til 19 grader fra de normale 20-21 grader. Snart fulgte en række kommuner trop og kom med det samme initiativ.

Nu er vi nået til d. 1. december, kulden har for alvor meldt sin ankomst, og energipriserne er tilbage på det absurde niveau fra august, efter de har været på et mere spiseligt niveau i november.

Men efter to måneder taler tallene alligevel sit tydelige sprog i forhold til, hvilken effekt sænkningen af temperaturerne har haft. Det viser en rundspørge, som DR har lavet blandt landets kommuner.

I Tårnby kommune er varmeforbruget i de kommunale bygninger faldet med hele 20 procent i oktober sammenlignet med samme måned sidste år, selv hvis man regner det milde efterårsvejr med.

Den store reduktion skyldes, at kommunen helt konkret har kigget på, hvor og hvornår der er brug for varme, fortæller Rune Klitgaard, der er energimedarbejder i Tårnby til DR.

"Vi har blandt andet kigget på at reducere på driften af vores ventilationsanlæg, så vi skærer driftstiderne lidt mere til, hvornår der rent faktisk er nogen i bygningerne, så vi eksempelvis ikke drøner afsted med ventilationen blot, fordi der går noget rengøringspersonale rundt om natten," forklarer han.

Også i Fredensborg er varmeforbruget faldet. Alene på Rådhuset er det faldet med 45 procent i oktober sammenlignet med samme måned sidste år.

Ikke bekymret for vinterkulden

I Haderslev og Esbjerg har skolerne formået at bruge 21 procent mindre fjernvarme i oktober måned i 2022 sammenlignet med sidste år.

Ifølge Henrik Bisp, der er fagekspert i energi hos Videncentret Bolius, havde en del af kommunerne allerede gode energibesparende løsninger før energikrisen.

Derfor mener han, at det er meget interessant, at det alligevel er lykkedes en del af kommunerne at reducere deres varmeforbrug med mere end en femtedel.

Derfor tror han også, at denne vinter byder på en række erfaringer, som vi kommer til at tage med os videre i fremtiden

"At vi bliver opmærksomme på vores forbrug, og at vi kan se, at det har en effekt, at vi aktivt går ind og gør noget, er klart noget, jeg tror, at vi vil tage med os, og som kan sikre, at vi fremadrettet får sænket vores energiforbrug i bred forstand," siger han til DR.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.