Foto: jonathanloew.dk
Foto: jonathanloew.dk

3 konkrete eksempler fra ekspert: Sådan kan kunstig intelligens bruges i kommunerne

Kommunalt

03/10/2024 05:59

Redaktionen

Der er et enormt potenitale for bruget af kunstig intelligens i både det offentlige og det private.

Følgende er skrevet af Jonathan Løw, serie-iværksætter, forfatter og foredragsholder om JORDNÆR AI 

Både offentligt og privat ansatte får tudet ørerne fulde med, at kunstig intelligens er fremtiden. Det er det også på en lang række områder, men det vigtigste lige nu er, at man som leder og medarbejder lærer at skelne hype fra hverdag.

I denne artikel får du en konkret og jordnær introduktion til, hvordan AI kan skabe værdi i hverdagen og samtidig sikre, at implementeringen af AI bliver vellykket og tilpasset den enkelte kommune og afdelings unikke behov. 

AI og generativ AI har potentialet til at løse mange af de udfordringer, danske kommuner står overfor. Derfor er det ikke blot ren hype, og det er ligeledes ikke noget, du som leder eller ansat skal være nervøs for koster dit job. 

Jeg har som serie-iværksætter arbejdet med kunstig intelligens de sidste 15 år. Jeg har bygget internationale virksomheder indenfor området, ligesom jeg har rådgivet både private virksomheder og kommuner i forhold til, hvordan de gør det jordnært og handlingsorienteret. Og så har jeg forklaret, at fremtiden tilhører de nysgerrige frem for de nervøse. 

Lavpraktiske eksempler – sådan gør AI allerede en forskel 

Du bruger allerede kunstig intelligens i hverdagen. Når du får hjælp i Word til at ændre stavningen, er det AI’en, der er på arbejde. Når en mail med beskeden om, at du har arvet 10 millioner kroner fra en ukendt slægtning i Afrika, havner i din spammappe, så er det AI, som har bidraget. Og når du får tilbudt relevante varer, når du shopper i Temu (nåh nej – det gør du naturligvis ikke!), så er det algoritmer, der står for disse anbefalinger på baggrund af din adfærd og persona. 

Den eneste forskel er derfor, at AI kommer til at hjælpe dig med endnu mere i fremtiden, hvis du ellers vælger at drage nytte af det. Det vil ikke blot komme af sig selv. Du skal droppe idéen om at være forandringsparat, for så vil det vælte ind over dig uden, at du er klar. Som forandringsparat er man jo i sidste ende passiv. Parat til at andre gør noget. 

Vælg i stedet at være forandringsskabende og så begynd at udnytte de muligheder, som det giver for at gøre din hverdag lettere, smartere og sjovere. 

Flere lavpraktiske eksempler – sådan vil I kunne få endnu mere gavn af AI i fremtiden 

AI vil i fremtiden kunne bruges til at effektivisere jeres arbejdsgange, forbedre borgerbetjeningen og optimere ressourcestyringen.  

AI-teknologier kan automatisere rutineopgaver, forudsige fremtidige behov og forbedre beslutningstagning. Generativ AI kan hjælpe med at skabe alt fra tekstbaseret kommunikation til analyser og rapporter, der kræver en høj grad af tilpasning og analyse. Dette er især nyttigt i afdelinger, hvor tidspres og store mængder data præger hverdagen – fx i socialforvaltningen, hvor sagsbehandlingen kan speedes op uden at gå på kompromis med kvaliteten. 

Kommuner kan også bruge AI til at målrette ressourcer bedre. For eksempel ved at analysere store datasæt, der viser trends i borgernes behov, som fx hvornår plejehjemsbeboere har behov for ekstra omsorg eller i hvilke områder trafikken skaber sikkerhedsproblemer. AI's styrke ligger i dens evne til at identificere mønstre og præsentere forslag til, hvor jeres ressourcer kan give størst udbytte. 

Sådan flytter I jer fra hype til hverdag

Som iværksætter tror jeg på, at fremtiden tilhører de nysgerrige. Jeg tror også på, at man selv skal skabe en bedre fremtid, man ønsker sig. 

Det mindset tager jeg også med mig ind i arbejdet med danske kommuner og regioner, for det giver en energi, som er præget af optimisme og tro på fremtiden frem for brok eller bekymring. 

Det vigtigste er lige nu, at I får flyttet AI’en fra hype til hverdag. Der er for mange, der snakker om det og for få, der rent faktisk gør noget. 

Det hænger bl.a. sammen med, at der ikke er en klar metode til at gøre det til hverdag, så tillad mig at gi’ lidt input til netop det:

1. Definér klare mål og start småt  

Start med at kortlægge, hvor AI kan skabe mest værdi. Det er vigtigt at definere specifikke mål, fx at reducere tidsforbruget på administrative opgaver med 20 %. I bør vælge en afdeling eller et område, hvor AI-teknologier kan testes i mindre skala. Start med simple AI-løsninger, som fx chatbotter til at besvare borgerhenvendelser eller automatiseret analyse af byggesager. 

2. Skab tryghed blandt kollegerne 

AI og generativ AI kan skabe frygt blandt kollegerne for, at deres job bliver overtaget. Det er vigtigt at kommunikere klart, at AI skal støtte medarbejdernes arbejde, ikke erstatte det. I bør derfor investere i uddannelse og opkvalificering, så medarbejderne føler sig trygge ved teknologien og forstår, hvordan den kan gøre deres dagligdag lettere. 

3. Samarbejd med eksterne eksperter og del erfaringer  

Samarbejd med eksterne eksperter inden for AI for at sikre, at teknologien bliver implementeret korrekt og sikkert. Samtidig vil jeg anbefale danske kommuner at dele erfaringer med hinanden – både de positive og de negative – så hele sektoren kan lære af konkrete cases. Det kan fx ske via netværk mellem kommuner eller deltagelse i tværkommunale innovationsprojekter. 

Gode cases at lære af fra andre kommuner 

Apropos det at lære fra hinanden så lad mig slutte denne korte artikel af med tre konkrete cases og eksempler på, hvordan AI har skabt værdi i danske kommuner allerede. 

Case 1: Københavns Kommune – Effektivisering af socialforvaltningens arbejde

Københavns Kommune har implementeret AI til at analysere sagsdata i socialforvaltningen. Tidligere krævede manuel sagsgennemgang mange timer, men nu anvender kommunen en AI-løsning, der hurtigt kan identificere relevante mønstre og hjælpe sagsbehandlere med at tage informerede beslutninger. Resultatet har været hurtigere sagsbehandling og bedre udnyttelse af ressourcer, hvilket har reduceret ventetider og øget kvaliteten i behandlingen af borgernes sager.  

(Kilde: Københavns Kommune, Innovation og Forskning). 

Case 2: Odense Kommune – Chatbots til borgerbetjening  

Odense Kommune har implementeret AI-drevne chatbots til at håndtere simple borgerhenvendelser om alt fra affaldshåndtering til ansøgninger om økonomisk støtte. Chatbotten er aktiv 24/7 og besvarer spørgsmål hurtigt og præcist, hvilket har aflastet kommunens medarbejdere og frigjort tid til mere komplekse opgaver. Borgernes tilfredshed med kommunikation er steget markant, og chatbotten besvarer nu over 20 % af alle henvendelser uden behov for menneskelig indgriben.  

(Kilde: Odense Kommune). 

Case 3: Aarhus Kommune – Optimering af trafikstyring  

Aarhus Kommune har udviklet et AI-baseret system til trafikstyring, der analyserer trafikdata i realtid. Systemet justerer automatisk trafiklys, styrer omdirigeringer og anbefaler optimale ruter baseret på trafikmønstre og vejforhold. Resultatet har været en betydelig reduktion af trafikpropper i myldretiden, og kommunen har oplevet færre trafikulykker i særligt udsatte områder.

(Kilde: Aarhus Kommune, Smart City Initiatives). 

Om Jonathan Løw

Jonathan Løw er én af Danmarks førende iværksættere og foredragsholdere indenfor kunstig intelligens (AI) og arbejdsglæde.

Han bliver brugt som foredragsholder, workshop-facilitator og til kurser af både virksomheder, kommuner og offentlige organisationer, når de ønsker at arbejde med AI i hverdagen. Han holder foredrag om AI med fokus på, hvordan man flytter hele snakken om kunstig intelligens fra hype til hverdag.

Derudover holder han foredrag om arbejdsglæde i det offentlige og forsøger at bringe noget af passionen, energien og mindsettet fra iværksætteri ind i mere etablerede organisationer.

Han har startet 5 internationale virksomheder indenfor digitale medier, AI og kommunikation og er forfatter til 7 bøger – bl.a. #1 bestsellerne ’Listen Louder’ og ’GURUBOGEN’.

Mest Læste

Annonce

13/10/2024

Er din bolig opført før 1984? Så har du nu chancen for at få et gratis hustjek til en værdi af 3.000 kroner. Se nedenfor, hvordan du gør.