Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

8 drømme går i opfyldelse - føtex og Salling Fondene donerer millioner

Kommunalt

22/12/2022 12:10

J. Bøgen

På 10 år har fondene doneret 1,8 milliarder kroner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Snart kommer der sved på panden til ældreidræt i Odense, vandsprøjt fra landgang til kanoer og kajakker i Kolding midtby og gang i løjerne på legepladsen i Skive.

ra Frederikshavn i nord, over Varde i vest og til Nykøbing Falster i sydøst får engagerede ildsjæle nu en økonomisk håndsrækning fra Salling Fondene til at realisere de lokale initiativer.

I alt otte lokale, borgerdrevne projekter bliver en realitet, efter at føtex og Salling Fondene ovenpå en skarp udvælgelsesproces endnu en gang sætter tryk på de lokale ambitioner.

Salling Fondene har i samarbejde med føtex udvalgt de mest lovende projekter, der forventes gennemført i 2023. Ansøgninger til projekterne kommer fra lokale foreninger og borgere og er indsamlet via føtex-varehuse landet over.

Det skriver Salling Group i en pressemeddelelse.

Overskuddet fra føtex og resten af Salling Group investeres hvert år tilbage i forretningen i form af lavere priser, bredere vareudvalg og moderniserede butikker eller doneres af Salling Fondene tilbage til samfundet. Til gode formål, der skaber en bedre hverdag for danskerne.

Per Bank, bestyrelsesformand i Købmand Ferdinand Sallings Mindefond (den ene af Salling Fondene), glæder sig over det todelte formål.

"En meget væsentlig del af vores formål og drivkraft i Salling Group og Salling Fondene er, at vi hvert år kan støtte gode formål. De lokale projekter som vi er med til at realisere gennem føtex, gør en reel forskel tæt på borgerne og styrker det helt nære fritidsliv og det lokale sammenhold," siger Per Bank.

Hvert af de otte lokale initiativer har kunnet søge op til 300.000 kroner.

Lokale ildsjæle brænder igennem

Udover de lokale donationer fra Salling Fondene støtter hvert enkelt føtex-varehus hvert år yderligere lokale tiltag med mindre beløb, ligesom at føtex’ kunder bidrager til det blomstrende, lokale fritidsliv. Med et bip på pantautomaterne donerede kunderne sidste år mere end 1,2 mio. kr.

til foreninger og initiativer i lokalsamfundet, og den fælles indsats fra fonde, kunder og medarbejdere glæder føtex-direktør Anja Madsen.

"Når vi sammen tager ansvar for at skabe en bedre hverdag, kan vi virkeligt rykke noget lokalt. Det er fantastisk at opleve de frivillige foreningers entusiasme for nye borgerdrevne projekter, og samtidig er jeg oprigtigt imponeret over den lokale idérigdom og stolt af mine kollegers engagement for at forstærke det lokale sammenhold over alt i Danmark," siger Anja Madsen.

Med de otte nye projekter har Salling Fondene via føtex i alt støttet 62 borgerdrevne projekter i 44 byer fordelt ud over hele Danmark.

Kort om de otte nye projekter

De otte projekter er indstillet gennem lokale føtex-varehuse, der i nærområdet har søgt specifikt efter initiativer, som styrker sociale fællesskaber og tiltag med fokus på bæredygtighed samt understøtter sundhed og bevægelse lokalt. Salling Fondene står bag donationerne til unikke oplevelser og styrket sammenhold i nærmiljøet, og initiativerne er:

  • Ungemiljø på Palmestranden – Frederikshavn

  • Flydeponton i fjorden – Faaborg

  • Natur- og Aktivitetspark Spentrup - Randers

  • Overdækket udendørs træningshal - Odense

  • Anlægsbroer for småbåde på åen i bymidten - Kolding

  • Oplevelsesrig samlingsplads for hele lokalområdet – Skive

  • Torvescene i midtbyen – Varde

  • Træningsrum og sammenhold – Nykøbing Falster

Om Salling Fondene

Salling Fondene er eneejer af Salling Group, som omfatter bl.a. føtex, Netto, Bilka, BR og Salling stormagasiner. Fondene har gennem en årrække bidraget til en lang række lokale og nationale initiativer og projekter til glæde og gavn for mennesker i hele Danmark inden for blandt andet uddannelse, kultur, kirke og idræt.

Alene siden 2012 har Salling Fondene doneret godt 1,8 milliard kroner til velgørende formål.

Salling Fondene omfatter de to fonde Købmand Herman Sallings Fond og Købmand Ferdinand Sallings Mindefond. Begge fonde bidrager i 2023 med donationer til gennemførelsen af de otte lokale projekter.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.