Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Alkoholforbud på vej i Odense

Kommunalt

20/11/2022 09:12

J. Bøgen

Det skal gøre pladsen til hele byens igen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

By- og Kulturforvaltningen i Odense vil nu prøve med et alkoholforbud for at få en gruppe udsatte borgere til at stoppe med at bruge Odense banegårdspladen som dagligt mødested.

"Det er vores allesammens plads, men lige nu er det kun en lille gruppe udsattes plads."

Sådan lyder det fra by- og kulturrådmand i Odens, Søren Windell (K), til TV 2 Fyn, da han bliver spurgt, om det er moralsk forsvarligt at flytte de udsatte væk fra banegårdspladsen.

Windell er ikke alene med sit ønske om at få de udsatte grupper væk fra den centrale plads i Fyns største by. Faktisk har både By- og Kulturforvaltningen, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Fyns Politi udtrykt ønske om et alkoholforbud på den velbesøgte plads.

Problemet er, at gruppen af udsatte, som dagen skrider frem, bliver mere og mere højlydte, og i større og større grad henvender sig til de forbigående borgere. Det skaber utryghed på pladsen og i området, for ikke at snakke om lugten, da pladsens udsatte er begyndt at bruge den nærliggende parkeringskælder som privat toilet.

Søren Windell fortæller desuden, at han har fået flere henvendelser omkring direkte handel med stoffer på pladsen - handel, der foregår, imens mange børn og unge færdes i området.

Ydermere giver det også et dårligt indtryk hos turister, hvis det første, de møder, når de ankommer til H.C. Andersens hjemby, er højtråbende og berusede udsatte.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen samt Fyns Politi har, ifølge indstillingen til udvalget, allerede forsøgt sig med flere forskellige tiltag, der skulle få de udsatte til at søge ny græsgange - men ingen af dem har haft den ønskede effekt.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.