Særligt de unge føler sig markant mere utrygge i hverdagen. Foto: Shutterstock
Særligt de unge føler sig markant mere utrygge i hverdagen. Foto: Shutterstock

DF Aarhus: Bandepakke skal bekæmpe utryghed

Kommunalt

11/05/2022 11:53

J. Bøgen

Tryghedsmålingen 2021 viser, at danskerne aldrig har følt sig så utrygge som nu. En af faktorerne er frygten for fysisk vold og overgreb, og det vil Dansk Folkeparti i Aarhus nu sætte ind mod.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Utrygheden i Danmark har slået rekord. Mere end hver femte svarer nemlig i en undersøgelse, at de føler sig "utrygge i deres hverdag", og samlet er utrygheden i Danmark på det højeste niveau nogensinde.

Det viser TrygFondens Tryghedsmåling 2021.

Og det vil Dansk Folkeparti i Aarhus nu til livs med en ny "bandepakke", som skal diskuteres på et byrådsmøde i aften, onsdag d. 11. maj.

"For Dansk Folkeparti har tryghed længe været en mærkesag. Vi peger på en række konkrete tiltag, som kan være med til at øge trygheden i Aarhus og give banderne kamp til stregen," forklarer medlem af byrådet i Aarhus, Jakob Søgaard Clausen (DF).

Overgreb og stress er største frygt

Ifølge Anders Hede, der er forskningschef i Trygfonden, er det særligt frygten for vold af forskellig art, der slår ud hos de unge:

"Godt hver femte unge kvinde svarer i vores måling, at de er utrygge for at blive udsat for seksuelle overgreb. Ligesom der er tre gang højere utryghed i aldersgrupperne op til 30 år for at gå alene i nærområdet i mørke, som hos dem, der har passeret 50 år."

Han tilføjer, at en anden forklaring er vores mentale sundhed:

"Angsten for at gå ned og ikke kunne klare hverdagen er en af de utrygheder, der slår hårdt helt generelt og er den utryghed, der scorer næsthøjest, når vi måler. Her er de yngre målgrupper særligt i risikozonen."

Jacob Søgaard Clausen fortæller, at man i Dansk Folkeparti i Aarhus er opmærksom på, at andet end fysisk vold spiller en rolle i borgernes tryghed.

"Men der er et tværpolitisk arbejde i gang med at finde værktøjer mod for eksempel ensomhed i Aarhus Kommune, og derfor mener vi, at en bandepakke er et godt sted at starte med en konkret indsats."

Corona gav støre tryghed

Man kunne tro, at utrygheden ville blive større under en global pandemi, hvor risikoen for at blive alvorligt syg er højere end normalt. Men det er faktisk ikke tilfældet, fortæller Anders Hede:

"Faktisk steg trygheden kortvarigt - og for første gang i mange år. Det hænger sandsynligvis sammen med, at nedlukningerne også lukkede nogle af de kendte kilder til utryghed ned. Der var fx færre indbrud, færre voldelige overfald og overgreb, færre konkurser eller mennesker i pengenød, og der var færre, der frygtede at gå alvorligt ned med stress."

Faktisk er tre af de utryghedsfaktorer, som Anders Hede nævner, blandt de fire mest almindelige utrygheder i vores hverdag i følge undersøgelsen. De fire faktorer er nemlig:

  • At jeg bliver overfaldet eller slået

  • At familiens økonomi trues af dårligt helbred

  • At mine indkomster er uregelmæssige

  • At jeg får alvorlig stress, så jeg i længere tid ikke kan klare kravene i hverdagen

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.