Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Første kommune indfører vandingsforbud

Kommunalt

09/06/2023 10:49

J. Bøgen

Der er simpelthen ikke nok vand, hvis forbruget fortsætter på denne måde.

Kalundborg Forsyning indfører vandingsforbud.

Det oplyser kommunen i en nyhed på sin hjemmeside.

Årsagen er, ikke overraskende, de seneste tørre måneder, og selvom der er tilstrækkeligt med vand til at drikke, tage bad og bruge toilettet, så er der ikke nok til at holde alle plæner i Kalundborg og omegn grønne.

Det fortæller Hans-Martin Friis Møller, direktør i Kalundborg Forsyning.

"Vores overvågning viser lige nu, at der i forbindelse med den seneste manglende regnfald ikke sker en tilstrækkelig grundvandsdannelse. Det er ikke unormalt, men det er vores opgave at sikre, at der er vand nok til alle", lyder forklaringen.

Det betyder det for borgerne

Sommerperioden er historisk set den tid, hvor der bruges store mængder i private hjem, fx til have- og plænevanding eller når badebassinet skal fyldes op.

Når dette falder sammen med tørre sommerperioder, betyder det stort set ingen grundvandsdannelse.

Derfor er det vigtigt, at alle i Kalundborg i perioden med indskrænkningen af vandforbruget, bruger vand med omtanke.

Under en indskrænkning af forbruget af vand må du som forbruger benytte vand næsten som sædvanligt. Det betyder helt konkret, at vandet fra hanen må benyttes til at drikke, bade, gå på toilettet, lave mad med og derudover andre huslige gøremål.

Indskrænkningen omfatter det, der kan kategoriseres som unødigt brug af vand, fx vanding af græsplæne, hyppig vanding af haveplanter eller opfyldning af badebassiner i haven m.v.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.