Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Fylder 5 år: Her kan du køre gratis hele dagen

Kommunalt

27/04/2024 05:28

J. Bøgen

Mon ikke, der er mange, der vil benytte sig af det?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tirsdag 30. april er det 5 år siden, at letbanestrækningen fra Aarhus til Grenaa åbnede som den tredje og sidste del af Letbanen.

Det betyder, at Letbanen fylder 5 år.

Den særlige begivenhed markeres ved, at du hele dagen tirsdag d. 30. april kan køre gratis med Letbanen på hele strækningen fra Odder til Grenaa.

Det skriver Midttrafik i en pressemeddelelse.

Du kan se afgange på Rejseplanen eller tjekke køreplanen

Dette skal du være opmærksom på

Du kan ikke bruge Midttrafiks rejsegaranti på Letbanen 30. april 2024.

Vær opmærksom på, at du ikke kan få refunderet denne dag, hvis du har pendlerkort, pensionistkort eller ungdomskort.

Midttrafik, der driver letbanen, refunderer heller ikke billetter, der ved en fejl er købt til Letbanen denne dag.

Hvor kører Letbanen?

Letbanen kører fra Odder gennem Aarhus midtby og videre ud til Grenaa. I alt stopper Letbanen på 51 destinationer på en strækning på hele 110 km.

Derudover kører Letbanen i sin egen bane, uafhængig af biltrafikken, hvilket betyder, at rejsetiden altid er den samme.

Strækningen er opdelt i to linjer som hedder L1 og L2. L1 kører fra Aarhus via Risskov og videre ud til Grenaa. L2 kører fra Odder via Aarhus H, Randersvej og Universitetshospitalet og videre ud til Lystrup eller Lisbjerg.

L2 har også en del afgange, der kun kører mellem Aarhus H via Randersvej og ud til Aarhus Universitetshospital.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.