Det er en musvåge som denne, der har angrebet to mennesker de seneste dage. Foto: Shutterstock
Det er en musvåge som denne, der har angrebet to mennesker de seneste dage. Foto: Shutterstock

Kig op: Nu angriber rovfugle mennesker

Kommunalt

27/05/2022 14:23

J. Bøgen

To brugere af en skov omkring Esbjerg er blevet angrebet af aggressive rovfugle. Den ene fik en bule i hovedet, og den anden blev hakket.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er med at holde begge øjne åbne, hvis man nærmer sig Krebsestien i Esbjerg, der ligger tæt på forstaden Sønderris, lyder det fra Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) lokalforening i byen.

De har de seneste dage været i kontakt med to brugere af skoven, som er blevet angrebet af en vred musvåge på deres skovture.

"Den ene har fået en bule i hovedet, og den anden er blevet hakket i hovedet," siger Karin Gustausen fra DOF.

Den ene person skulle efter angrebet havde blødt for hovedet, men ikke være kommet alvorligt til skade.

Det skriver JydskeVestkysten.

Nu er der kommet advarselsskilte

Det fik onsdag Karin Gustausen til, på vegne af DOF, at sætte skilte op i skoven om, at man skal være varsom, når man færdes i område - og allerhelst holde sig væk fra netop det område til slutningen af juni, hvor yngletiden slutter.

Musvågen yngler lige nu i området, og dens aggressivitet kan skyldes, at nogen er kommet for tæt på dens rede eller ligefrem er kravlet op i træet, hvor den holder til.

Karin Gustausen vil desuden ikke afvise, at nogen ligefrem kan have kastet ting efter reden, og at det kan have tirret musvågen.

Den kan også have mistet et æg.

Der kommer flere rovfugle

Ifølge biolog hos DOF, Knud Flensted, er bestanden af musvåger de seneste 30 år gået frem. Dog er den siden 2010 gået en smule tilbage igen, oplyser han til JydskeVestkysten.

Generelt kan man sige om rovfugle i Syd- og Sønderjylland såvel som resten af Danmark, at der de seneste årtier er kommet flere af dem. Det drejer sig blandt andet om havørne og vandrefalke og skyldes, at flere af rovfuglene i dag er fredet og ikke længere skal døje med den forurening fra eksempelvis metaller, som de gjorde før i tiden.

Desuden understreger han, at der ikke er noget nyt i, at nogle rovfugle, som eksempelvis musvågen, kan finde på at angribe et par gange hvert år i ynglesæsonen fra slutningen af maj til slutningen af juni.

Husk at have øjne i nakken

Men hvad kan man så gøre for at undgå disse angreb?

Jo, først fremmest skal man være opmærksom, hvis man er løber, for det er særligt dem, der kan blive udsat for angreb, fortæller Knud Flensted. Men også cykler kan være mål for fugleangrebene. Derfor skal både løbere og cyklister ikke færdes for tæt på musvågernes reder.

Er ens løbe- eller cykelrute alligevel placeret i nærheden af en af fuglenes reder, så foreslår Knud Flensted, at man tager en kasket på med øjne i nakken, da dette kan skræmme musvågen væk.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.