Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Kommune hæver parkeringspriser med 400 procent

Kommunalt

22/09/2023 11:40

J. Bøgen

Derudover bliver gratis parkering afskaffet på en række veje og strækninger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Aarhus Kommune har et mål om at være CO2-neutral i 2030.

Det kræver nogle markante initiativer, og et sådan et kan man roligt sige er dukket op i det nye budget for 2024, som byrådet er nået til enighed om.

For hvor beboerparkering for bilejere i dag koster 500 kroner om året, bliver det en helt anden pris i 2024.

Faktisk vil omkostningen stige med hele 400 procent til 2500 kroner om året. Ejer man en eller flere biler derudover, vil det koste 3750 kroner.

Hvis du altså har en benzin- eller dieselbil. For prisen for beboerparkering for nul-emissions biler som elbiler holdes nemlig på 500 kroner om året.

Det fremgår af den nye budgetaftale, som 29 ud af byrådets 31 medlemmer støtter.

Også gode nyheder for bilejere

Til DR fortæller borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S), at den massive stigning i prisen for beboerparkering, ganske rigtigt er en del af kommunens mål om klimaneutralitet.

"Det er for at skabe et incitament til at få skiftet diesel- og benzinbil ud med en elbil, eller at man i højere grad bruger offentlig transport og cykel," siger han.

Udover den store prisstigning vil to timers gratis parkering også blive sløjfet på udvalgte strækninger og veje.

Det skal dog siges, at kommunen også kommer bilejerne lidt i møde i det nye budget.

Der bliver nemlig indført gratis parkering om søndagen, ligesom det også vil være gratis at bruge parkeringshuse i aftentimerne.

I 2020 indførte Aarhus Kommune såkaldte miljøzoner, så dieseldrevne lastbiler, busser og varebiler har skulle have monteret et partikelfilter for at køre i miljøzonen i det centrale Aarhus.

Den 1. oktober 2023 blev ordningen udvidet, så den også omfatter dieseldrevne personbiler.

Der bor mere end 350.000 mennesker i Aarhus Kommune

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.