Arkivfoto: HOFOR A/S
Arkivfoto: HOFOR A/S

Oversvømmelser i hovedstadsområdet: 3 ting, du skal passe på

Kommunalt

05/08/2024 05:55

J. Bøgen

Flere kommuner i hovedstadsområdet blev søndag 4. august ramt af meget kraftig regn og lokale skybrud. Det er vigtigt at færdes forsigtigt på gader, indtil vandet er væk, da der kan være risiko for åbne kloakhuller.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Søndag midt på dagen faldt der meget kraftig regn og muligvis skybrud flere steder i hovedstadsområdet.

Det har resulteret i lokale oversvømmelser i de berørte områder.

Det gælder blandt andet i det nordlige København, hvor der er oversvømmelser ved Bispeengbuen, Helsingørmotorvejen og viadukten på Lersø Park Allé.

Beredskabet var søndag eftermiddag i gang med at håndtere akutte oversvømmelser og hjælpe folk ud af biler, men det gælder om at være påpasselig, indtil vandet er væk.

Derfor opfordrer HOFOR, der forsyner mere end en million mennesker i hovedstadsområdet med blandt andet vand, varme og afledning af spildevand, til, at man er opmærksom.

Pas på løse dæksler

Forsyningsselskabet HOFOR opfordrer alle til at være forsigtige, når de færdes i gaderne. Mange steder kan vandet have presset kloakdækslerne op, og der kan derfor være hul ned til kloakken.

HOFOR er umiddelbart efter skybruddet gået i gang med at kontrollere dækslerne og modtager gerne henvendelser om løse dæksler, der ikke er på plads. Ring til HOFORs vagtstation på 3888 2424.

Pas på spildevand 

Efter et skybrud, er det også vigtigt at undgå direkte kontakt med spildevandet. Spildevand indeholder en lang række bakterier, som kan give alvorlige sygdomme.

Hvis legepladserne har været oversvømmet, bør man også undgå at lade sine børn lege på dem umiddelbart efter skybruddet. Hvis det er spildevand, der har oversvømmet legepladserne, skal sandet måske skiftes ud.

I kommuner med strande eller havnebade kan vandkvaliteten være forringet ved skybrud. Man kan holde sig opdateret om vandkvaliteten på kommunens hjemmeside eller via app’en ”Badevand”.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.