Muligheden for, at kommunen kan budgettere med egne skøn, har haft til formål at give særligt kommuner i vækst, mulighed for at tilpasse deres budgetter til lokale forventninger om høj vækst i skatteindtægter og folketal mod en senere efterregulering for den faktiske udvikling.
Det har fungeret i mange år, hvor ordningen er blevet tilvalgt af få kommuner. I gennemsnit har knap syv kommuner om året valgt at selvbudgettere i perioden 2009 til 2023.
Nu har henholdsvis 82 og 96 af landets 98 kommuner ved budgetlægningen for 2024 og 2025 valgt at selvbudgettere. Det giver usikkerhed for alle kommuner. Også for de kommuner, der har valgt at budgettere med statsgaranti, da efterreguleringen kan få konsekvenser for bloktilskuddet til alle kommuner.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) siger:
"Jeg har med bekymring fulgt udviklingen, hvor flere og flere kommuner vælger at pålægge sig selv og kommunerne samlet set en stigende risiko i budgetlægningen. Nu står vi desværre i en situation, hvor omfanget af selvbudgettering i kommunerne medfører så væsentlig usikkerhed om deres økonomi, at vi er nødt til at handle."
Hun fortsætter:
"Stik imod hensigten er statsgarantien ikke længere et sikkert valg for kommunerne. Hele ideen med statsgaranterede skøn er at skabe budgetsikkerhed og tryghed – også for de kommuner, hvor der fx ikke er udsigt til en højere vækst i skatteindtægterne end gennemsnittet. Når næsten alle kommuner vælger at budgettere med egne skøn, som vi har set det i 2024 og 2025, mister ordningen sin værdi. Det skaber usikkerhed om økonomien for alle kommuner. Det er uholdbart, og det skal vi lave om på."
Forslag til ændring af lov om kommunal indkomstskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner er netop sendt i høring med henblik på fremsættelse i anden halvdel af november 2024.
Muligheden for selvbudgettering har særligt betydning for vækstkommuner. Finansieringsudvalget under Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil derfor få til opgave at se på vilkårene for kommuner med vækst som led i sit kommende arbejde.
Regeringen vil endvidere invitere KL til dialog om lovforslaget, herunder udfordringer og løsninger for vækstkommuner på den korte bane.
16 kommuner kan vælge om for 2024
I forlængelse af den generelle afskaffelse af selvbudgettering vil regeringen samtidig give kommuner, som har valgt at budgettere med de statsgaranterede skøn for 2024 mulighed for et omvalg til selvbudgettering for 2024.
16 kommuner har i september rettet henvendelse til regeringen med ønske om omvalg til selvbudgettering. Borgmestrene argumenterer for, at et omvalg til selvbudgettering de facto vil give større budgetsikkerhed end statsgarantien, fordi så mange har valgt netop selvbudgettering.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde:
De 16 kommuners situation viser tydeligt, hvorfor der er brug for handling. Flertallets valg af selvbudgettering medfører en væsentlig usikkerhed om alle kommuners økonomiske forudsætninger til at levere service til borgerne. Det tager vi nu konsekvensen af. Samtidig vil vi på den korte bane imødekomme de kommuner, der valgte ikke at selvbudgettere i 2024, ved at give dem adgang til at vælge om for i år.
Regeringen er opmærksom på de uhensigtsmæssige konsekvenser, der kan være for visse kommuner som konsekvens af efterreguleringen i 2027 og 2028 – som følge af selvbudgettering i 2024 og 2025 – og vil se nærmere på håndteringen heraf.
Landdistrikterne jubler
Regeringens initiativ møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
"Det er en lettelse, at kommunerne får denne mulighed. Ikke mindst i land-, ø- og yderkommuner, som udgør størstedelen af de 16 kommuner, vil det få stor betydning, da de ellers stod overfor massive besparelser på den borgernære velfærd i en i forvejen presset økonomi," udtaler formand Steffen Damsgaard.
Oprindeligt har fordelen ved det statsgaranterede skattegrundlag været en større økonomisk sikkerhed. Men i 2024 valgte flertallet af kommunerne selvbudgettering ud fra en forventning om, at der ville være en vækst i kommunernes skatteindtægter, der kunne sikre nogle gunstigere vilkår.
Det har størstedelen af kommunerne ”vundet” på, mens de 16 kommuner, der valgte statsgarantien alle stod til milliontab. De 16 kommuner bliver også modregnet i bloktilskuddet, og ville uden den aktuelle dispensation således stå med et historisk stort tab, som skulle bespares primært i år 2027.
Ud af de 16 kommuner, er 10 af dem medlem af Landdistrikternes Fællesråd.
Kort om selvbudgettering og statsgaranti
Kommunerne kan i dag vælge at basere deres budgetter på enten et statsgaranteret udskrivningsgrundlag eller kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlag, folketal mv. mod en senere efterregulering, når den faktiske udvikling i kommunen kendes. Kommunernes mulighed for at anvende egne skøn refereres til som ”selvbudgettering”.
Kommunens beslutning om budgetteringsmetode træffes i oktober i forbindelse med budgetvedtagelsen for det kommende år. Efterreguleringen for den faktiske udvikling foretages for de selvbudgetterende kommuner tre år efter det pågældende budgetår.
Når bloktilskuddet til kommunerne fastsættes, følger det et generelt princip om, at kommunernes samlede indtægter og udgifter skal være i balance. Det gælder også nettogevinster eller nettotab fra selvbudgettering.
