Foto: Derma
Foto: Derma

Sådan kan du få is og solcreme for at samle skrald

Kommunalt

10/07/2023 12:18

J. Bøgen

Det er da ikke helt skidt at få som tak for at gøre en god gerning!

Den Nordsjællandske Livredningstjeneste og Hansens Is står bag projekt ’Fra skrald til is’, som går ud på at opfordre glade strandgæster til at tage ansvar for naturen og være med til at rydde op – med en gratis Hansens Is som tak.

Og nu får strandgæsterne et ekstra incitament til at gøre en god gerning og rydde op på vores badestrande.

Hudplejefirmaet Derma har nemlig valgt at slutte sig til initiativet ved at donere gratis Derma Sun-minisolcremer til alle deltagere samt en lille tegneserie om Solhelten Sille til de mindste skraldesamlere – en bog, der handler om sikkerhed på stranden og i vandet.

”’Fra skrald til is’-projektet er lige i Dermas ånd! Hansens Is er et dansk brand, som vi deler mange værdier med, og det er alt i alt bare et superfint og sympatisk projekt, som vi egentlig ville ønske, at vi selv havde fundet på. Derfor støtter vi med glæde op om den gode sag,” fortæller Mette Bohnstedt, Head of Marketing hos Derma.

Valgt af en grund

Men det er ikke tilfældigt, at det blev netop Derma, der skulle være en del af projektet.

”Vi har i snart 10 år haft et tæt samarbejde med Derma omkring sikkerhed på strandene, og da Derma har en grøn profil, var det nærliggende at invitere dem med på dette projekt,” siger John Heine Mogensen, Livredderchef ved Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste og stifter af projekt ’Fra skrald til is’, og fortsætter:

”Vi kan godt lide Derma, fordi de har taget et miljøvalg. Og så er vi nødt til at vide, at der er styr på allergicertificeringerne – og dét er der hos Derma.”

For Hansens Is, der med deres isbutikker er til stede i mange af områderne nær strandene, er ’Fra skrald til is’ også et oplagt projekt:

”Vi ønsker at få opmærksomhed på affald i naturen og opfordre til, at vi tager ansvar og rydder op efter os selv. Vi kommer jo alle sammen som gæster på stranden, og vi ser helt klart os selv som en del af et lille økosystem. Potentielt kan en ispind eller et isbæger også ende som skrald på stranden, og det vil vi selvfølgelig gerne være med til at undgå i respekt for naturen og strandene,” siger Anders Eiby Hansen, kommunikationsdirektør hos Hansens Is.

Vil du være med?

Du kan bytte skrald til is (og Derma-solcreme) fra uge 28 til slutningen af skolernes sommerferie på 27 forskellige strande på den sjællandske nordkyst – fra Nivå til Lynæs.

Sådan gør du
  • Hent en skraldepose hos livredderne på en af strandene ved nordkysten

  • Fyld posen med skrald fra stranden – eller 30 cigaretskodder

  • Aflever posen til livredderne, og få gavekort til din Hansens Is og en Derma SUN-minisolcreme udleveret

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.