Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skal hjælpe politiet: Nu får 2 kommuner tryghedsvagter

Kommunalt

24/09/2023 19:17

J. Bøgen

Muligheden blev indført med en ny lov, der trådte i kraft i sommers.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

D. 1. juni i år vedtog et bredt flertal i Folketinget en forsøgsordning, hvor kommunerne fik mulighed for at indføre såkaldte tryghedsvagter.

D. 15. juni trådte den treårige forsøgsordning i kraft, og nu har landets to største byer valgt at benytte sig af den mulighed.

I Københavns Kommunes og Aarhus Kommunes netop vedtagne budgetaftaler, kan man nemlig se, at byrådene i de respektive kommuner har tænkt sig at gøre sig de første erfaringer med forsøgsordningen.

Med loven fik kommunerne som led i en forsøgsordning mulighed for at anvende tryghedsvagter, der kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden i det offentlige rum.

Det politiske flertal bestod af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet, Dansk Folkeparti og Sambandsflokkurn.

Skal hjælpe politiet

Tryghedsvagterne vil kunne sættes ind i områder, hvor borgerne oplever særlig utryghed, for eksempel i områder med mange udendørs fester og større forsamlinger. De vil også kunne sættes ind på stationsområder eller i boligområder, hvor der er særlig risiko for indbrud.

Tryghedsvagterne kan blandt andet dokumentere forstyrrelser af den offentlige orden eller øvrige lovovertrædelser og i den forbindelse overdrage relevant materiale til brug for politiets efterforskning.

Tryghedsvagterne skal ikke erstatte politiets arbejde eller patruljering, ligesom tryghedsvagterne ikke bliver tildelt politimæssige beføjelser. Tryghedsvagter kan være godkendte kommunalt ansatte vagter eller godkendte vagter i autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen, og tryghedsvagterne skal gennemgå en obligatorisk supplerende uddannelse.

Alle kommuner vil uden særlig tilladelse eller lignende kunne gøre brug af forsøgsordningen, der vil blive evalueret inden en eventuel forlængelse eller permanent vedtagelse.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.