Det kan ende med at blive en rigtig dyr omgang for den danske stat, at Folketinget har vedtaget en ny lov om de danske forbrændingsanlæg.
Norfors-værket i Hørsholm har nemlig stævnet staten og kræver en erstatning på 750 millioner kroner.
Det fortæller bestyrelsesformand for Norfors-værket og borgmester i Hørsholm, Morten Slovted (K) til DR.
Årsagen til stævningen og det massive erstatningskrav er, at værket mener, der er tale om ekspropriering, og det vil i så fald skulle erstattes en til en i kroner og ører.
Hvad handler det hele om?
Det nye lovforslag indebærer en liberalisering af affaldsforbrændingen i Danmark.
Loven er vedtaget, fordi der samlet set er en overkapacitet på Danmarks 23 forbrændingsanlæg, som står til at vokse.
Det stemmer imidlertid ikke overens med regerings målsætning om, at vi skal sortere mere affald og genbruge så meget, vi nu kan (for at sænke udledningen af CO2).
Derfor vil regeringen nedbringe kapaciteten ved at få lukket nogle værker. Det skal ske gennem en liberalisering af værkerne, der skal overgå til at blive selskaber og konkurrere mod hinanden. Det skal ske fra 2025.
Målet er, at et antal forbrændingsværker skal dø i konkurrencen, og på den måde kan kapaciteten blive bragt ned på et passende niveau.
Grundloven kommer i spil
Ser man efter i grundloven står der i paragraf 73 imidlertid:
"Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning."
Og det er den paragraf, Morten Slotved mener, bliver brudt med den nye lov.
Ved udgangen af 2024 vil værket nemlig have en gæld på 750 millioner kroner på grund bl.a. af investeringer i nye ovne. Det betyder, at værket ikke kan få lov til at blive lavet til et selskab.
Åbner for mulig erstatning
Tilbage i 2021 bad klimaministeriet Kammeradvokaten om at vurdere, om en liberalisering af de kommunale forbrændingsanlæg kan være ekspropriation, og i december samme år lød det i et notat, at det "ikke udgør et ekspropriativt indgreb efter grundlovens paragraf 73, og at det derfor vil kunne ske erstatningsfrit".
Det er det juridiske grundlag, som ministeriet fortsat står på og henviser til.
Klimaminister Lars Aagaard (M) skriver til DR i en mail, at ministeriet holder øje med, hvor hårdt kommunerne bliver ramt.
