Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Supersygehus: 400 rum inficeret på grund af regn

Kommunalt

15/02/2023 11:06

J. Bøgen

Derudover er også 200 toiletkabiner ramt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det skulle være så godt, men byggeriet af det nye supersygehus i Odense har efterhånden udviklet sig til en farce.

For siden det første spadestik til byggeriet blev taget tilbage i 2016, er Nyt OUH, som byggeriet kaldes, blevet forsinket flere gange, og nu har et nyt problem ramt arbejdet.

Hele 400 rum og 200 toiletkabiner er nemlig blevet angrebet af skimmelsvamp.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Man er allerede i gang med at komme de trådformede mikrosvampe til livs, og man regner med, at det vil tage yderligere et halvt år.

Utætte tag

Nu kan man jo passende spørge sig selv, hvordan et så stort anlagt byggeri af et hospital kan blive ramt af sådan et problem, og ifølge Fyns Stiftstidende skal man kigge op for at finde årsagen.

Der er nemlig trængt regn ned igennem utætte tage på byggeriet, og ifølge den italienske entreprenør, JV CMB/Itirena, der står får konstruktionen, opdagede man problemet for et års tid siden.

Taget er leveret af en underentreprenør, og det er det samme tag, der bruges på alle bygninger til det kommende supersygehus.

I et skriftligt svar til Fyns Stiftstidende skriver Arolodo Tegon, der er chef for den italienske totalentreprenør, at man er i kontakt med underleverandøren for at finde ud af, hvad der helt konkret et sket.

Konkret er der ifølge avisen tale om cirka 400 rum og 200 toiletkabiner, der skal stå på sengestuer.

Et problem kommer sjældent alene

Det vil være synd at sige, at byggeriet af Nyt OUH er gået som smurt.

Så sent som i december 2022 blev der føjet yderligere et år til den forventede tid, før hospitalet kan tages i brug. I samme ombæring blev det meldt ud, at prisstigninger ville betyde, at regningen for byggeriet ville blive en halv milliard kroner dyrere.

Oprindeligt var det planen, at sygehuset skulle stå færdig i slutningen af 2022, men nu forventer regionerne, at Nyt OUH først kan tages i brug i slutningen af 2025.

For nuværende vides det ikke, om angrebet med skimmelsvamp kommer til at forsinke byggeriet yderligere.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.