Mere end hver fjerde dansker udfører frivilligt arbejde. Helt præcist 41 procent ifølge den undersøgelse, som Rambøll lavede for Børne- og Socialministeriet og publicerede i september. Det vidner om engagement, viljestyrke og overskud blandt borgerne.
Der er mange forskellige parametre, der motiverer danskerne. Den anerkendte frivillighedsekspert Ellen-Margrethe Dahl-Gren har identificeret syv forskellige typer af frivillige.
Bliv redaktør for dit eget indhold
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
Kort fortalt motiveres frivillige af henholdsvis det sociale aspekt, ledelsesansvar, altruisme, materiel belønning, kompetence- og identitetsudvikling – foruden naturligvis den givne sag eller det projekt, de gennem deres indsats støtter op om.
Kommunerne står i en særligt stærk position
Denne vifte af motivationsfaktorer tydeliggør, hvorfor både velstående forstadsforældre i fyrrerne og socialt udsatte danskere er at finde som medlemmer af den to millioner store hær af danske frivillige. Den tydeliggør også den enorme energi, vi som land rummer – og dermed det samfundsmæssige potentiale, der ligger i denne energi.
Der er kommunalvalg i dag, og netop kommunerne står i en særligt stærk position, når det kommer til at gribe fat i frivillighedens unikke energi og målrette den gennem værdiskabende initiativer og platforme.
Derfor bør alle ny- og genvalgte byrådspolitikere i samtlige 98 kommuner stille sig et altafgørende spørgsmål, når de vågner op onsdag morgen:
”Hvordan kan vi som kommune aktivere frivilligheden blandt borgerne og anvende den til at skabe positive forandringer, som kommer hele kommunen til gode?”
8 idéer til de 98 kommuner
Hver kommune har sine egne særlige potentialer og forudsætninger, som er afgørende for, hvad der vil udgøre de bedst mulige initiativer og platforme at involvere de frivillige kræfter i. Men herfra skal alligevel lyde en række bud på oplagte og forhåbentlig inspirerende tiltag, som man som kommune kan iværksætte med almenvellet for øje:
- Et folkekøkken, hvor de frivillige laver mad til socialt udsatte
- Saloner, hvor borgernes egne projektidéer præsenteres og diskuteres
- Udvikling af grønne områder baseret på borgernes visioner
- Kurser, hvor frivillige repræsentanter fra forskellige organisationer deler ud af deres viden
- Indsamlinger til specifikke projekter og velgørende formål
- Koncerter og andre kulturbegivenheder med lokale optrædende
- Udstillinger med kunst skabt af psykisk sårbare
- Sportsturneringer arrangeret af frivillige fra lokale klubber
Blot et spørgsmål om initiativ
Vi kan som danskere nemt blive enige om, at medmenneskelighed, kreativitet, rekreation, kompetenceudvikling, fysisk udfoldelse og velgørenhed alle sammen bidrager til at gøre et lokalsamfund rigere og stærkere.
Enhver dansk kommune har allerede de frivillige kræfter, der skal til for at øge graden af alle disse parametre. Det er blot et spørgsmål om at tage initiativ.
Forhåbentlig bliver 2018 året, hvor danskernes frivillige energi får frit løb og de positive transformationer kommer til at stå i kø.
