Regeringen har offentliggjort et forslag til en ny model for den landsudligning, der fordeler tilskud mellem kommunerne, og som regeringen lige nu forhandler om. Her står Ishøj til at få 54 millioner kroner mindre om året. Det skyldes primært en halvering i landsudligningens tilskud til udlændinge fra ikke-vestlige lande – den såkaldte udlændingeudligningsordning.
Det rammer Ishøj ekstra hårdt, da kommunen har landets suverænt største andel af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund – helt præcist 33 procent. Ishøjs borgmester er uforstående overfor, hvorfor Ishøj som en af landets fattigste og mest etnisk sammensatte kommuner skal rammes så hårdt på pengepungen. Konsekvensen vil enten være store forringelser af integrationsindsatsen på alle velfærdsområder eller en stor skattestigning på to procent.
Læs mere om udligningsdebatten her
Udligningsordningen er jævnligt emne for uenighed og debat mellem kommunerne. Læs meget mere på temasiden her.
”Med en andel på 33 procent af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere kan det ikke undgås at ramme integrationsindsatsen uanset, hvor byrådet vælger at spare. Det bliver en ren massakre. Det er regeringen, der bestemmer, hvem og hvor mange der må komme ind i landet, mens vi som kommune har integrationsbyrden, og Ishøj har i årtier båret den største byrde af alle kommuner. Hvorfor skal Ishøj pludselig straffes for skiftende regeringers fejlslagne integrationspolitik, som har resulteret i en mildest talt ulige fordeling af integrationsbyrden mellem landets kommuner? Der er behov for en national diskussion om fordelingen af flygtninge og indvandrere i Danmark,” mener Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp. Et synspunkt han også vil fremføre på Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg den 8. marts.
Stigende udgifter til ikke-vestlige
Ishøjs borgmester peger også på, at det er forkert at fjerne penge fra integrationsområdet, når udgifterne stiger til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Ifølge en ny opgørelse fra Finansministeriet kostede ikke-vestlige indvandrere og efterkommere statskassen 36 milliarder kroner i 2015. Det er en stigning på fire milliarder siden 2014. I Ishøj har kommunen også brugt adskillige millioner kroner på integrationsindsatsen med flere positive resultater, fortæller Ishøj-borgmesteren. Han frygter, at Ishøj nu vil blive sat mange år tilbage, og at det ikke kun vil ramme kommunen, men hele landet, fordi Ishøj bærer så stor en del af integrationsbyrden i Danmark.
”Til trods for at vi har den suverænt største andel af indvandrere og efterkommere i landet, er ingen af vores boligområder på ghettolisten, og jeg vil gerne kvittere for, at regeringen i sit nye ghetto-udspil giver os flere af de værktøjer, vi i årevis med succes har gjort brug af for ikke at havne på ghettolisten. Samtidig vil regeringen så fratage os muligheden for at finansiere brugen af de selvsamme værktøjer som fx at kunne styre beboersammensætning i vores udsatte boligområder,” siger Ishøjs borgmester.
Siden 2005 har kommunen haft 100 procent anvisningsret til alle almene boliger. Nytilflyttere skal være i arbejde for at kunne få en almen bolig. Regeringen har i sit ghetto-udspil også bebudet, at man vil tvinge forældre til at sende deres børn i dagtilbud. I Ishøj går samtlige tosprogede børn, med én enkelt undtagelse, i en af kommunens daginstitutioner. Helt uden tvang i øvrigt. Det skyldes ifølge Ishøjs borgmester en årelang målrettet indsats fra kommunens sprogkorps, som er eksperter i tosprogede børns udvikling.
Frygter at havne på ghettoliste
”Men gratis er det ikke. Den samlede udgift til sprogkorpset er 3,3 millioner kroner om året. Dertil kommer 9,6 millioner kroner i udgifter til økonomisk fripladstilskud til de forældre, der ikke selv har penge til at betale, og hvor en stor del har indvandrerbaggrund. Sidstnævnte tæller endda slet ikke med i de officielle tal for integrationsudgifter i en kommune. Det selvom vi ved, at der generelt er flere indvandrere og efterkommere, der er dårligt økonomisk stillet end i befolkningen som helhed, og som derfor oftere vil have brug for fripladstilskud og andre former for økonomisk hjælp fra kommunen,” siger Ishøjs borgmester og fortsætter.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
”Vi har brugt millioner på integration. Men med det udligningsforslag, der er på bordet, kan jeg frygte, at vi igen havner på ghettolisten, for hvor skal pengene komme fra til vores integrationsindsats i fremtiden?” siger Ole Bjørstorp med henvisning til, at Ishøj største almene boligområde, Vejleåparken, var på regeringens ghettoliste i tre måneder i 2009 for første og eneste gang.
Ishøjs borgmester mener generelt, at regeringen strategi med at sende flere og flere penge og arbejdspladser fra øst mod vest er gået over gevind.
”Ishøj ligger og roder rundt i bunden af listen over kommuner med flest statslige arbejdspladser. Med kun 85 statslige arbejdspladser i kommunen og udsigt til at miste 54 millioner kroner i landsudligningen, spejder vi forgæves efter et Danmark i bedre balance her i Ishøj.”
Regeringen har meldt ud, at den forventer en aftale om en ny udligningsordning inden påske. Ordningen skal kunne træde i kraft fra 1. januar 2019.
Eksempler på integrationsindsatser i Ishøj Kommune
- Sprogkorps i dagtilbud:
Ishøj Kommune har etableret et sprogkorps med særlig ekspertise i tosprogede børns sprogudvikling, som varetager opgaven med sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn i kommunens dagtilbud.
Som en del af indsatsen for de tosprogede børns sprogstimulering arbejdes der målrettet på, at tosprogede børn starter i dagtilbud så tidligt som muligt.
Resultater:
Kommunen har lige nu kun har et barn i det obligatoriske 30 timers sprogstimuleringstilbud til tosprogede børn, der ikke er indmeldt i dagtilbud.
Pris:
3,3 mio. kr. om året.
- Samlet pris for alle integrationsindsatser for børn i dagtilbud og skole inkl. sprogkorpset:
11,9 mio. kr. om året.
Indsatser:Fokuseret indsats for bedre skoleresultater for tosprogede elever, Undervisning i dansk som andetsprog, Særlig indsats for tosprogede skolestartere med de svageste dansksproglige forudsætninger i dagtilbud og skole, Helhedsskolen på Strandgårdskolen og Sprogkorps i dagtilbud.
- Boliganvisning:
Ishøj Kommune har siden 2005 haft 100 % anvisning til ledige boliger i de almene boligorganisationer i kommunen. Formålet med ordningen er at styrke beboersammensætningen i de enkelte boligafdelinger og at få flere ressourcestærke familier til at flytte ind i de almene boliger.
Resultater:
Siden 2005 er den gennemsnitlige husstandsindkomst for nytilflyttere steget med 59 procent.
Pris:
2,2 mio. kr. om året.
Ishøj Kommunes integrationsudfordringer i tal
-
33 procent af Ishøjs borgere er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. I alt har 39 procent af borgerne anden etnisk baggrund end dansk.
- 62 procent af de fødte børn i Ishøj Kommune i 2017 har en mor af udenlandsk oprindelse. På landsplan er tallet 22,2 procent.
- Ishøj er den kommune, som har den laveste skatteindtægt per borger i landet.
- Seks procent af Ishøjs børn er fattige. Dermed har Ishøj 7. flest fattige børn i landet. Ishøj har næstflest fattige borgere i landet – 4,5 procent af alle borgere i kommunen er fattige.
- Ishøj har landets højeste arbejdsløshedsprocent. Den er lige nu på 7,2 procent.
- 33 procent af Ishøjs langtidsvarige kontanthjælpsmodtagere er borgere med anden etnisk baggrund end dansk.
- Ishøj er den kommune i landet med den største andel elever med udenlandsk herkomst. 36 procent af eleverne i Ishøj er tosprogede.
- På landsplan udgør ikke-vestlige indvandrere og efterkommere en udgift på 36 mia. kr. Det er en stigning på fire mia. kr. på et år. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 33 procent af borgerne i Ishøj.
Kilder: Ishøj Kommune, Danmarks Statistik, Finansministeriet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Undervisningsministeriet.
