Et klimaskifte
Der er et paradigmeskifte på vej inden for håndtering af regnvand. Regnvandet skifter status fra affald til ressource og flytter fra den usynlige rørlagte by under jorden til den fleksible og klimarobuste by på overfladen. Løsningerne skal kunne vokse med nedbøren, og de enorme investeringer skal have en rekreativ merværdi.
Når private regnbede anlægges med et kontrolleret overløb til en offentlige overfladeløsning, så er det muligt at holde både hverdagsregn og skybrud ude af kloakkerne på en meget kosteffektiv måde. I boligområderne udgør det offentlige areal kun omkring 20 % af det samlede areal, så med en offentlig løsning alene er det vanskeligt at få styr på skybrudsafstrømning fra de private matrikler.
Derfor arbejder vi i Haveselskabets projekt ”Intelligent brug af regnvand” med koblede helhedsløsninger, der, som regnvandet, bevæger sig på tværs af private og offentlige skel.
Fra holdning til handling
Klimaforandringer og skybrud ligger højt på listen, over ting danskerne bekymrer sig om. Der er ingen tvivl om, at den husejer, som står i vand til knæene, er naturligt motiveret for at handle, men ofte ligger de bedste og billigste handlemulighederne opstrøms i områder der ikke har opstuvningsproblemer. For borgeren, der bor opstrøms, er trinnet fra holdning til handling meget højt. Information og viden kan skabe holdningsændring, men der skal mere til at skabe handling. Der skal dannes ejerskab.
Haveselskabet og Rådgivningsvirksomheden NIRAS har i forbindelse med projekt ”intelligent brug af regnvand” udviklet en værdibaseret borgerproces, som sikrer et stærkt ejerskab hos alle involverede, også hos den gruppe, vi kalder opstrømsborgeren. Kommune, forsyning og rådgivere vurderer det eksisterende vidensgrundlag, og som en integreret del inddrages borgernes viden og oplevet erfaring med regnvand.
Haveejerne i projektområdet inviteres til to workshops med kommune og forsyning i rollen som iagttagende bordformænd. Den første workshop har til formål at informere om projektet. Her udfoldes klimaudfordringen på samfundsniveau, og der vises konkrete eksempler på regnhaveløsninger og samspillet mellem private og offentlige løsninger. Det er en samfundsudfordring med et håndtag i øjenhøjde med haveejeren, og hvor fokus ligger på regnvand som ressource.
Herefter engageres haveejerne i et brætspil i mindre grupper, hvor personlige haveværdier og barrierer for privat brug af regnvand afdækkes. Det er en central videndelingsproces, som styrker naboskabet, og som giver kommune og forsyning et uvurderligt erfaret supplement til de tekniske analyser: Hvor afviger modellerne og kortgrundlaget fra den oplevede virkelighed, og hvilke værdier centrale for borgerne i området?
Som mennesker motiveres vi meget forskelligt. En vellykket proces skal ikke blot flytte holdninger, men også skabe et privat ejerskab til udfordringerne. Og den bedste driver er handlemuligheder med en personlig merværdi.
Hvor den første workshop har fokus på egen have, så løfter den anden workshop fokus over hækken. I gruppesamtaler afdækkes nuværende brug af og fremtidige ønsker for områdets offentlige arealer. Det er en kortlægning af skjulte værdier og potentialer på veje, stier, fælles arealer og rekreative nærmiljøer, som kan indgå i overfladehåndtering af regnvand.
Workshoppen har fokus på rekreative muligheder i regnvandshåndtering på overfladen. Det lyder dyrt, ikke sandt? Borgere med en ønskeliste, der slippes løs på offentlige areal, men det er faktisk en besparende øvelse. Der afdækkes nemlig eksisterende privat initiativ og engagement, som uden offentlige kroner har stor rekreativ værdi for området.
Det kan være en hjemmegjort gynge i et fremragende klatretræ, eller en planke over en spændende grøft bag ved bebyggelsen, der trækker væsentlig mere i børnene end den dyrt anlagte traditionelle legeplads midt i bebyggelsen, som stort set aldrig bruges. Ved at tænke regnvandshåndtering sammen med det eksisterende initiativ, kan det offentlige løse udfordringer og for beskedne midler, give et rekreativ puf til en borgergynge, der allerede svinger.
Fra flerfaglighed til tværfaglighed
Der findes ikke én superelastisk model for regnvandshåndtering, som kan krænges ud over alle udfordringer. Variationer i topografi, jordbund, lokale interesser, infrastruktur, aktører, gældende praksis osv. gør alle projekter unikke, men værdien af tidlig aktørinddragelse er fælles. Borgerinddragelsen handler jo ikke kun om at tilgodese borgerinteresser. Den handler også om at kvalificer det faglige beslutningsgrundlag, afstemme forventning og dele ansvar. Det samme er tilfældet for andre aktører.
Det er en forudsætning for et vellykket projekt, at de relevante fagligheder i forvaltning og forsyning sidder med i projektgruppen – fra start. Ejerskab er også den primære driver, når professionelle skal fra flerfaglig sagsbehandling i adskilte fagområder til tværfagligt samarbejde i hele vandets kredsløb på tværs af forvaltning og forsyning.
Den kompetente borger
Vi har i Danmark en god tradition for at involvere borgerne i offentlige planer. Planer sendes i høring og borgerne får mulighed for at lufte bemærkninger og gøre indsigelse. Det klassiske borgermøde er et fint høringsformat, når borgerne skal orienteres. Men en sal fuld af parallelle borgere rettet mod et fagpanel, der præsenterer deres løsning, er ikke en helhjertet opfordring til debat og ansvarsdeling. Det er også vanskeligt at trække i et repræsentativt udsnit af befolkningen til forsamlingshuset en tirsdag aften. Derfor tænker mange kommuner i andre baner, når planer skal debatteres.
Det er som myndighed udfordrende, når man møder sine borgere tidligt i processen. Til gengæld møder man i denne fase den nysgerrige, engagerede og kompetente borger, når rammen for mødet er inviterende. Den kompetente borger er på banen som en ressource, der kvalificerer den viden, som forvaltningen har. Hvis den kompetente borger først bliver hørt på borgermødet i slutningen af en lang sagsbehandling, så møder kommunen borgeren som en modstander, der ikke forstår, hvorfor der ikke er taget højde en helt afgørende faktor. Og så kan man enten sætte kikkerten for det blinde øje, eller lave en kostbar ommer.
Haveselskabets projekt ”Intelligent brug af regnvand” har stærke erfaringer med tværfaglig organisering, det juridiske grundlag og økonomien samt ikke mindst med den værdibaserede borgerinddragelse. I samarbejde med rådgivningsvirksomheden NIRAS udarbejder projektet et kommunalt planlægningsredskab, som skal hjælpe landets kommuner og forsyninger med at navigerer fra planer til virkelighed og flytte borgerne fra holdning til handling. Vi tror på, at gode erfaringer skal møde andre gode erfaringer og ser derfor frem til nye samarbejder med kommuner, forsyningsselskaber og ikke mindst - borgere.
Ugens blogger, Dan Gabriel Jensen, er Projektleder for Intelligent brug af regnvand, Kampagneleder for "ditRegnvand".
