Vordingborg Kommune har gennem flere år haft udfordringer med at holde budgettet på det specialiserede børneområde, selv om kommunen har forsøgt sig med en stram styring af forebyggende foranstaltninger og anbringelser. I 2018 blev området eksempelvis tilført en tillægsbevilling på omkring 16 mio. kr. Alligevel viste regnskabet for 2018 et merforbrug på 6,5 mio. kr., og udviklingen så ud til at fortsætte i 2019.
Derfor tog kommunen ifølge børne- og kulturdirektør Jakob Thune kontakt til KLK med henblik på at få analyseret sagsbehandlingen og de iværksatte foranstaltninger på det specialiserede børneområde. Med andre ord skulle KLK vurdere, om kommunens nye handleplan matcher de udsatte børn og unges behov.
”Vi oplevede, at budgettet gennem flere år ikke dækkede udgifterne, og at antallet af anbringelser steg. Det kaldte på en naturlig undren og refleksion i forvaltningen såvel som politisk. Derfor lavede vi en handleplan i forhold til de områder, som vi ville have fokus på. KLK skulle kvalificere den i forhold til, om det var de rigtige håndtag og temaer,” forklarer han.
Inspiration fra Sverige
Handleplanen er inspireret af Sverigesmodellen og lægger kort fortalt op til en omstilling af foranstaltningsmønsteret i Vordingborg Kommune. KLK’s kvalificering af handleplanen indeholder bl.a. en potentialevurdering af planens delelementer samt en vurdering af, om kommunen opnår den ønskede effekt. KLK’s anbefalinger går bl.a. på at:
- Sagsbehandlerne skal ned i sagsmængde enten ved flere ansættelser eller ved omrokering
- Der skal være praksisnær undervisning i handleplansarbejdet
- Der skal indføres månedlige sagsgennemgange med hver sagsbehandler
- Der indføres et krav om netværksløsninger i alle sager
- De forebyggende aktiviteter skal imødegå anbringelse og ikke blot udskyde anbringelse
Derudover har Vordingborg Kommune fået et budget- og opfølgningsværktøj, der kan kvalificere budgetlægningen på området og prognosticere udviklingen inden for området. Det giver kommunen mulighed for at kunne følge udviklingen i den iværksatte handleplan - herunder foretage justeringer eller ændringer, såfremt der opstår behov for det.
På rette vej
Ifølge Jakob Thune er der stor tilfredshed med KLK’s analyse, der dels bekræfter, at kommunen har valgt den rette kurs, og dels viser, at der er nogle områder, hvor kommunen skal forbedre sig.
”Vi har fået flere ting ud af det. For det første har vi et eksternt blik på det, vi er i gang med. Vi kan bl.a. se, at sagsbehandlingen og sagsflow er noget, vi skal kigge på og blive bedre til. Vi skal have en systematik, der sikrer, at vi kommer hele vejen rundt. Vi har også fået et værktøj til at arbejde med budgetprognoser, og det har vi manglet. Vi har ikke haft en sikker nok måde at lave prognoser på. Vi har masser af data, men vi manglede en måde at arbejde systematisk med det på”, siger han.
Økonomi og socialfaglighed går hånd i hånd
KLK afleverede sine anbefalinger i november 2019, og nu er kommunen i gang med at lave en konkret tidsplan.
”Der er flere ting, vi skal kigge på, og vi kan ikke gøre det hele på en gang. Vi har forelagt vores plan for politikerne, og vi har lavet en budgetprognose for 2020. Det er det baggrundstæppe, vi styrer efter,” siger Jakob Thune og uddyber:
”Prognosen viser, at vi mangler penge, så nu er vi på vej med plan for finansiering. Vi har en tidsplan og en måde at arbejde systematisk med prognose og opfølgning. Så vi er i gang med de omstillinger, som er anbefalet”.
Han tøver i det hele taget ikke med at sende en anbefaling af KLK videre. Han lægger især vægt på, at KLK formåede at kombinere det økonomiske og det socialfaglige.
”Det var en god proces, hvor der var god en forståelse for vores behov og ønsker. Samme melding er der fra medarbejdere og ledere. Vi var i dialog med forskellige konsulenter, men zoomede hurtigt på KLK. Vi havde et ønske om at få nogen ind, der kender området, og som kender kommunernes vilkår. Det skulle ikke kun være en økonomisk og styringsmæssig analyse. Det var vigtigt med et socialfagligt ben”, siger han.
Faktaboks:
Sverigesmodellen har tre fokusområder, der skal være med til at imødegå de stigende
Udfordringer:
- Mere og bedre opsporing, tidlig indsats og forebyggelse og dermed mindre behov for anbringelser
- Styrket mestring, livsduelighed og inklusion i fællesskabet: sundhed, skolegang, uddannelse og i beskæftigelse
- Større andel af anbringelser i slægt, netværk og plejefamilie, samt lavere andel på institution og med kortere varighed. Større kvalitet i alle typer af anbringelser.