Læsehesten kommer!
Der er iver og gensynsglæde, når Lisbeth Pontoppidan ankommer til daginstitutionen Skjoldungerne i Lejre. Den tidligere skolelærer er en af Lejre Kommunes ca. 15 ”læseheste” – frivillige, som læser for mindre grupper af børn i kommunens institutioner og dagplejer.
”Jeg gik på pension i september 2017. Og da kommunen lancerede ideen med læseheste, var det oplagt for mig at være med. Jeg har været skolebibliotekar og dansklærer, og jeg har altid interesseret mig for børns sproglige udvikling. Som frivillig fik jeg en mulighed for stadig at følge med fagligt, selv om jeg ikke længere arbejder”, fortæller Lisbeth Pontoppidan.
Hvad er DenOffentlige for et medie?
Læs om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.
Læsehestene er en del af det større program +DIG, som arbejder for at styrke trivslen for børn og unge i Lejre Kommune. Det var ansatte på Lejre Bibliotek & Arkiv, der fik ideen til projektet. Udgangspunktet var, at den sproglige udvikling er en vigtig forudsætning for at klare sig godt senere i livet. Højtlæsning stimulerer børnenes egen nysgerrighed på bøger og historier. Dermed øger det også chancen for, at de selv bliver gode læsere, og der er god dokumentation for, at det har betydning for deres senere uddannelsesniveau.
Pernille Dyrvig er pædagogisk leder i Lærkereden, som er en af kommunens daginstitutioner, og hun har været med i Læsehest-tiltaget fra første dag.
”Læsehestene er et værdifuldt supplement til institutionens øvrige tilbud. I det daglige er det sjældent, at pædagoger har tid til at sætte sig med mindre grupper af børn og bare fordybe sig i ord og billeder. Jeg har i dag haft besøg af en frivillig, der læste højt for to små piger. Det var tydeligt at se, hvordan pigerne var helt optagede af samværet, og det var læsehesten også. Det rører mig faktisk at se glæden i øjnene hos både børnene og den voksne”, siger Pernille Dyrvig.
Hun fortæller at samarbejdet med læseheste bliver virkelig godt modtaget af børnenes forældre. Og det hænger nok sammen med, at tilbuddet er for alle.
”Pædagogerne vælger de børn, læsehesten skal være sammen med. Det kan være børn, der har brug for ekstra sproglig stimulering, men det kan også bare være nogle, der vil have glæde af den stille stund. Samværet og fordybelsen kan give alle børn et boost”.
Læsehesten kommer hver eller hver anden uge. For at sikre den tætte kontakt, er der højst tre-fire børn med ad gangen.
Nede i Fru Hansens kælder…
”Jeg læser for de samme børn flere gange i træk. Og faktisk læser jeg tit den samme bog op som sidste gang”, fortæller Lisbeth Pontoppidan.
Det kan være et klassisk eventyr, og tit læser jeg også gamle rim og remser med sjove eller ukendte ord, som vi så snakker om. Hvad betyder for eksempel ”margarine” eller ”lave skæg” i rimet ”Nede i Fru Hansens kælder”?
Nede i Fru Hansens Kælder
Kan man købe frikadeller
Når man køber margarine
Må man ikke stå og grine
Når man køber æg
Må man ikke lave skæg
(Ukendt forfatter)
Med et smil betegner Lisbeth Pontoppidan sin frivillige indsats som en træning til at blive bedstemor.
”Og det er spændende, når man kan se en udvikling, og børnene f.eks. begynder at sætte ord på deres eget liv. For nylig læste jeg Konen i Muddergrøften for en gruppe børn. Jeg spurgte, hvad konen mon nu ville være, og et af børnene svarede resolut: Dykker! Det er også den slags små gyldne øjeblikke, der gør det sjovt at være med”.
Det er svært at vurdere, hvad disse gyldne øjeblikke konkret vil betyde for børnenes senere færd i livet. Men Egmont-rapporten fra 2016 om ”En bedre start” beskriver, hvordan børn og unges ”livsduelighed” grundlægges tidligt og hænger tæt sammen med deres sproglige udvikling. Det var ikke mindst den rapport, der ansporede gruppen bag +DIG til at sætte ind over for den sproglige ulighed.
Lejre Kommune deler viden
Lejre Kommune er medlem af DenOffentlige og deler viden med hele Danmark. Læs mere fra Lejre her.
De sprogligt svageste børn har som 4 1/2-årige et sprogligt niveau, der svarer til de gennemsnitlige 3-åriges. Det påvirker deres evne til at indgå i sociale sammenhænge. Egmont-rapporten fortæller, at risikoen for senere at få adfærdsmæssige problemer er markant forhøjet, hvis man som 3-årig halter sprogligt efter sine jævnaldrende.
Og risikoen for at dumpe eller få lave karakterer ved folkeskolens afgangsprøve hænger også tydeligt sammen med den tidlige sproglige udvikling.
Professionelle og frivillige lærer sammen
Der er mange måder at læse højt på, og holdet bag +DIG besluttede for nylig at tilbyde kurser for både de frivillige og ansatte i institutioner, i dagplejer og på biblioteket. Sådan gik det til, at læseheste, pædagoger og bibliotekarer sammen kom på skolebænken i Lejres medborgerhus tidligere på året. Underviseren var Christina Stær Mygind fra MaryFonden, og hun introducerede begrebet ”læseleg”. Deltagerne fik teoretisk indsigt i, hvordan læsning og sproglig udvikling hænger sammen, og samtidig fik de konkrete redskaber til leg og højtlæsning. For mange deltagere tændte det også nysgerrigheden efter at læse nogle af de nyere forfattere.
Der er brandbiler, kranbiler,
gamle veteranbiler,
sølvbiler, blå biler,
racerbiler, rå biler,
Volvo, Toyota og Mazda RX 7.
Biler alle vegne,
man sku’ tro, at det var lyv.
(fra Axel elsker biler af Marianne Iben Hansen)
”Jeg kendte godt Marianne Iben Hansen, men ikke lige den bog. Nu har jeg købt den og en del andre bøger. Jeg kan ganske enkelt ikke lade være. Jeg er meget optaget af billedbøger og alle de fantastiske illustrationer, der oftest ledsager teksterne. De giver stof til samtalen. Jeg læser mest for de større børn, men det er sjovt også at snuse lidt til litteratur for de mindre. Og i det hele taget er jeg glad for den faglige udvikling, som initiativet tilbyder", siger Lisbeth Pontoppidan.
”I begyndelsen havde jeg da lidt kvababbelser, for overtog jeg nu nogle opgaver, som pædagogerne burde have? Men jeg ender med at konkludere, at børnene jo ikke får læst nok højt, hvis ikke jeg kommer. Og det er afgørende, at pædagogerne og forældrene også sætter pris på os som læseheste. Jeg havde et godt møde med lederen af institutionen, da jeg begyndte. På den måde fik vi afstemt forventninger og kridtet banen helt op”.
Pernille Dyrvig understreger, at læsehestene nok er ulønnede, men at institutionen skal kunne afsætte tid til dem:
”Det er vigtigt, at vi kan tilbyde læsehestene en god modtagelse. Der skal være tid til indkøring og til at anvise dem den gode plads, fortælle hvor kaffen er og give anerkendelse og feedback. Det er jo ikke mindst det sidste, som gør det meningsfuldt at være frivillig. Det er også vigtigt at huske, at læsehestene netop ikke er en del af personalet. Vi har jo tavshedspligt, så vi fortæller ikke læsehestene ret meget om børnene. Derfor opstiller vi heller ikke konkrete mål for f.eks. pædagogisk udvikling i forhold til læsehestene. Deres opgave er alene at være til stede med ord, billeder og samvær - og med den ekstra værdi, der ligger i at være oppe i årene. Det er godt for børnene at møde mennesker, som har passeret pensionsalderen. Og selv om vi nok ikke kan pege på de konkrete effekter af de frivilliges indsats, kan vi i hvert fald se genkendelsen og begejstringen hos børnene, når læsehesten kommer”.
Læsehesten på billedet er Lone Andersen, som læser for børnene Liv og Ida i Den Grønne Kile - en af de større institutioner i Lejre Kommune.
Læsehest-initiativet er en del af +DIG, som er et partnerskab mellem Lejre Kommune, Socialt Udviklingscenter SUS og Helsefonden.
+Dig har netop lanceret hjemmesiden: www.plusdig.dk
Interesserede er velkomne til at kontakte tovholder på +DIG Sine Jung Gormsen på [email protected] / 6119 5831 eller tovholder for læsehest-initiativet Kari Haugan Engberg på [email protected] / tlf. 24 79 03 12
