Fire trin til en bedre behandling af børn og unge med skolevægring

Vi har netop udgivet en litteraturgennemgang over forskningen af problematisk skolefravær og skolevægring. Litteraturgennemgangen har til formål at afdække hvilke faktorer, der kan medvirke til udviklingen af skolevægringen, samt hvilke erfaringer der er gjort i behandlingen heraf.

Heterogen gruppe

Skolevægring er et relativt ubeskrevet fænomen i en dansk sammenhæng, imens der både i Sverige og Norge er en del forskning indenfor området. Elever med skolevægring er en sammensat gruppe, som i en længere periode har helt eller delvist fravær fra skolegang. Skolevægringen er et udtryk for en række udfordringer i elevens hverdag, som vedkommende ikke har de nødvendige ressourcer til at håndtere.

En lang række forskellige faktorer kan over tid spille ind i udviklingen af skolevægring, derfor kan det være vanskeligt at afklare, hvad der er den bagvedliggende årsag. Litteraturgennemgangen peger på, at en stor del af elever med omfattende skolevægring har psykiske vanskeligheder såsom depression eller angst og ofte har svært ved at danne sociale relationer i skolen. Nogle kommer fra dysfunktionelle familier, som er præget af et højt konfliktniveau, og hvor forældrene er diagnosticeret med en psykisk sygdom.

En del elever med skolevægring er sensitive overfor uforudsigeligheder i skolen, hvorfor skolevægring ofte bryder ud i forbindelse med skole- eller klasseskift. Endvidere peger nogle forskere også på, at der i samfundet generelt er et øget uddannelsespres på eleverne, og at den digitale udvikling med sociale medier og computerspil for nogle børn og unge kan være et tilflugtssted i en kaotisk hverdag.

Brug for hurtig indsats

Konsekvenserne ved skolevægringen kan være alvorlige. Der er en umiddelbar sammenhæng mellem ubehandlet skolevægring og faglige udfordringer, skolefrafald og familiekonflikter. I alvorlige tilfælde ser det ud til, at fænomenet kan have langstrakte konsekvenser for eleven såsom psykiske problematikker, social tilbagetrækning, arbejdsløshed og kriminalitet. På grund af manglende viden om skolevægring i samfundet og på skolerne kommer elever med disse udfordringer ikke hurtigt nok i behandling, hvilket gør behandlingen vanskeligere. Viden og oplysning om fænomenet er derfor afgørende for at kunne forebygge og behandle skolevægring tids nok.

Fire anbefalinger

Litteraturgennemgangen har samlet vist, at der er fire væsentligste parameter, der øger muligheden for at behandlingen af skolevægring leder til en mere stabil skolegang.

1. Tidlig indsats

Litteraturgennemgangen dokumenterer, at skolevægring skal behandles så tidligt som muligt, da symptomet bliver vanskeligere at behandle jo længere, det har været et problem for barnet og jo ældre barnet er. Derfor bør der arbejdes hen imod en generelt øget opmærksomhed på fænomenet i skolerne såvel som på samfundsplan, således at forældre, lærere og andre fagprofessionelle bliver i stand til at identificere eventuelle tilfælde hurtigt iværksætte en behandlingsplan. Skolerne spiller en central rolle i at identificere tilfælde af skolevægring og her er redskaber som systematisk fraværsregistrering, godt skole-hjemsamarbejde samt god og systematisk intern kommunikation på skolerne et godt skridt på vejen til en tidlig indsats.

2. Grundig udredning

Det er afgørende for en virksom behandling, at den arbejder målrettet med de specifikke årsager til udviklingen og fastholdelsen af skolevægringen. Da børn og unge med skolevægring udgør en forskelligartet gruppe, så findes der ingen universalbehandling. En grundig udredning er nødvendig for, at de personlige, relationelle og systemiske faktorer, som spiller ind i udviklingen af skolevægring, bliver afdækket. Derfor bør netværket omkring eleven også inddrages i udredningen. Forældrene skal inddrages for at kortlægge udviklingen af skolevægringen samt for at forstå eventuelle familiemønstre, som kan have indflydelse på skolevægringen. Elevens lærer kan med fordel også inddrages for at forstå elevens rolle i skolen og klassedynamikken. For at udarbejde en grundig behandlingsplan anbefales det, at udredningen bør bestå af en sundhedsundersøgelse, en psykiatrisk udredning, en undersøgelse af elevens skolehistorik samt kortlægning af familiens ressourcer og eventuelle problematikker gennem et forældreinterview.

3. Tidlig og gradvis genoptagelse af skolegang

Litteraturgennemgangen viser, at eleven tidligt i behandlingen skal geneksponeres til skolegang. Ved tidligt i behandlingsforløbet at eksponere eleven for skolegang undgår man, at barnets angst forstærkes gennem yderligere fravær og at elevens sociale og akademiske færdigheder mindskes yderligere. Samtidigt mindsker man risikoen for, at eleven finder andre for eleven mere attraktive aktiviteter end skolegang, så som computerspil eller anden internetaktivitet. Genintroduktionen skal ske gradvist i en trappestigemodel, i et langsomt tempo og være grundigt planlagt.

4. Inddragelse af familie og netværk:

For at imødekomme skolevægringens kompleksitet skal der i behandlingen arbejdes med et bredt spektrum af risikofaktorer. Indsatsen bør derfor inkludere psykologiske problemstillinger, familieproblematikker, økonomiske problemstillinger, skolevægringens styrke og andre relevante problematikker. Herved mindskes også risikoen for tilbagefald. I forlængelse heraf bør elevens familie og andet relevant netværk også inddrages i behandlingen. Derved bliver flere personer rustet til at hjælpe barnet med sine udfordringer samtidig med, at flere bliver involverede og ansvarliggjorte i behandlingen og derfor bedre kan støtte op om elevens genoptagelse af skolegangen.

Litteraturgennemgangen kan hentes gratis på Metodecentrets hjemmeside.