En række forhold tyder på, at budgetloven til oktober vil tvinge de danske kommuner til at skære ekstraordinært mellem en halv og halvanden milliard i de budgetter, som byrådene i de kommende uger får forelagt i alle landets kommuner. Nægter kommunerne at spare, så kan de miste op til tre milliarder kroner i tilskud fra staten.
KL har i et brev til samtlige borgmestre kraftigt opfordret til, at der ikke indgås bindende aftaler om budgetterne, før et eventuelt behov for at skære er afklaret.
“KL vil i den forbindelse opfordre til, at der ikke indgås bindende budget-
forlig tidligt i processen, men derimod at handlemulighederne holdes åbne, indtil vi i fællesskab sikrer, at budgetterne stemmer med de aftalte
rammer for henholdsvis service, anlæg og skat,” hedder det i et brev til landets borgmestre fra KL’s cheføkonom Morten Mandøe.
Bliv redaktør for dit eget indhold
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
Forklaringen på den usædvanlige opfordring er, at en række forhold tyder på, at kommunernes budgetter for 2019 samlet set overskrider den såkaldte serviceramme. Sker det, er kommunerne tvunget til at skære i serviceudgifterne indtil de 98 kommuner samlet holder sig indenfor rammen.
Derudover tegner meget også på, at kommunerne igen i år har større anlægsønsker end der er plads til i rammen, men på det område er kommunerne vant til at skulle justere budgetter og planer efter, der er indgået budgetaftaler i kommunerne.
Afledt effekt af manglende udligningsreform
Risikoen for at kommunerne overskrider deres serviceramme er ekstra stor i 2019, fordi en række primært udkantskommuner har fået 1,1 milliard ekstra i udligning på grund af en revision af dataene for udlændinges uddannelse.
Normalt ville sådan en ændring i udligningen være neutral, fordi andre kommuner skulle aflevere et tilsvarende beløb. Men regeringen valgte i juni at kompensere 27 kommuner for det tab, og dermed er der pludseligt 1,1 milliarder kroner ekstra på kommunernes indtægsbudgetter.
NB-Økonomi har talt med en række af udkantskommunerne, og langt de fleste planlægger at bruge de ekstra udligningskroner til at reducere ellers planlagte nedskæringer. Samtidig er der intet som tyder på, at de 27 kommuner, som har fået kompensationen på de 1,1 milliard kroner, planlægger at skære ekstraordinært i deres udgifter.
Dermed er der en stor sandsynlighed for, at kommunernes samlede serviceudgifter stiger med op til 1,1 milliard kroner.
Samtidig er der en frygt for, at især en række mindre velhavende kommuner begynder at bruge en større andel af det særlige finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner på service. Tidligere har kommunerne set under brugt pengene til at styrke deres kassebeholdning, men de seneste likviditetstal viser, at 87 ud af de 98 kommuner ved udgangen af 2017 havde så mange penge i kassen, at det ikke længere er en central bekymring.
Modsat trækker dog at enkelte kommuner som eksempelvis Århus planlægger store besparelser i 2019, som vil reducere deres udgifter i forhold til i år.
KL har gemt reserve på 1,2 milliarder kroner
KL sender hvert år en såkaldt “teknisk opgørelse af servicerammen”, som populært sagt er den enkelte kommunes andel af den samlede serviceramme, som i 2019 er på 251 milliarder kroner. Her har KL i år valgt ikke at indregne 1,2 milliarder kroner, som kommunerne fik af regeringen til øge den borgernære service ved kommuneaftalen i juni. Pengene ligger med andre ord som en reserve.
NB Økonomi
NB-Økonomi er Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik.
Det udgives af Arne Ullum og deler udvalgte historier med læsere på DenOffentlige.
Det sker angiveligt i håb om, at de enkelte kommuner og byråd vælger at tage udgangspunkt i den tekniske serviceramme uden kommunens andel af de 1,2 milliarder kroner, som er godt 200 kroner pr. borger, eller cirka 10 mio. kroner for en kommune med 50.000 indbyggere.
Økonomiforvaltningen i København har i deres arbejde lagt op til, at budgetarbejdet taget udgangspunkt i KL’s tekniske rammer.
“Københavns Kommune arbejder for, at kommunerne under ét kan overholde økonomiaftalen. På den baggrund tager Københavns Kommunes budgetlægning udgangspunkt i det af KL udmeldte servicemåltal til kommunerne for 2019,” skrev forvaltningen inden økonomiaftalen var kendt.
Men NB-Økonomi har også talt med en række kommuner, som allerde har lagt de ekstra penge ind i budgetrammen for 2019.
Det er første gang siden budgetloven blev vedtaget i 2012, at kommunerne er på vej til at overskride servicerammen. Det store og ubekendte spørgsmål er derfor, hvordan landets kommunalpolitikere reagerer, når de kan se, at der er penge i kassen til at reducere planlagte besparelser eller sikre finansering af nye udgifter.
Flere kilder peger på, at byrådspolitikerne ofte vil vælge at fokusere på deres egne borgere ved at reducere sparekravet eller sætte nye ting igang. Dermed vil det blive overladt til borgmestrene at fordele de ekstraordinære nedskæringer imellem sig.
Borgmestrene mødes første gang den 30. august for at diskutere problemet i det mange betragter, som en historisk svær budgetproces i KL.
Fare for at kommunerne hamstrer serviceramme
NB-Økonomi har talt med en række kommunale økonomichefer, og flere peger på faren for, at kommunerne forsøger at hamstre serviceramme i et forsøg på at sikre sig mod en sanktion. Det kan i givet fald få problemerne til at vokse dramatisk.
Det samme billede tegner sig ikke nødvendigvis i de større kommuner, fordi tilfældige udsving i udgifter til eksempelvis anbringelser af børn og plejekrævende handicappede fylder relativt mindre.
I Esbjerg Kommune er der således ikke lagt at indarbejde ekstraordinære reserver siger kommunens økonomichef Eddie Dydensborg.
“Vi oplever en meget høj grad af budgetdisciplin hos vores decentrale ledere, og samtidig giver den slags tekniske reserver problemer med budgetopfølgningen,” siger han.
Kommunerne er særligt optaget af, at sikre sig mod budgetoverskridelser ved denne budgetproces, fordi de enkelte kommuner i 2019 løber en større risiko for at få en individuel straf, hvis regnskaber viser et større forbrug på serviceområdet end budgetteret. Årsagen er en regel om, at såfremt kommunerne samlet overskrider servicerammen, så reducerer Økonomi- og Indenrigsministeriet kommunernes bloktilskud krone til krone med op til tre milliarder kroner.
Fordelingen er ifølge loven sådan, at de 40 procent tages fra alle kommuner efter folketal, mens de resterende 60 procent tages forholdsmæssigt hos de kommuner, som har overskrevet budgetterne.
Flere kommuner bekræfter overfor NB-Økonomi, at de planlægger med ekstra store reserver i budgettet for 2019 for at reducere risikoen for at kommunen overskrider budgettet og dermed skal være med til at betale for en sanktion fra staten.
Forstå på fem minutter: Derfor truer en markant overskridelse af servicerammen
