Direktør bliver sundhedschef

Ledelse

01/10/2017 10:28

Nick Allentoft

Direktør i Haderslev Kommune rykker til Odense som ny sundhedschef.
Charlotte Scheppan bliver ny sundshedschef i Odense Kommune. Charlotte kommer fra stillingen som direktør for Voksen, Sundhed og Personale i Haderslev Kommune og tiltræder sit nye job 1. november 2017. Hun får ansvar for kommunens tværgående sundhedssekretariat, hvor hun blandt andet skal betjene kommunens sundhedsudvalg. Det skal hun i en tid, hvor den kommunale sundhedsopgave bliver stadig mere omfattende og kompleks.
Ældre- og Handicapforvaltningens administrerende direktør, Gitte Østergaard, er også den sundhedsansvarlige direktør i Odense, og hun udtrykker stor tilfredshed med valget af Charlotte Scheppan:    - Det er svært at forestille sig en mere kompetent og erfaren kapacitet end Charlotte. Hun har et indgående kendskab til sundhedsområdet og kender også Odense Kommune, hvor vi tidligere har haft glæde af hende. Sundhedsområdet er under kraftig forandring, og det kræver en sikker hånd på rettet. Det ved jeg, at Charlotte kan levere. Jeg ser frem til, at vi i samarbejde med den tværgående chefgruppe for sundhedsområdet, kan gøre Odense gældende på de store nationale og regionale dagsordner.    Stærkt fokus på sundhed Sundhedsområdet er et højt prioriteret område for Odense Kommune. Og netop det tværgående samarbejde med forvaltninger, kommuner og praktiserende læger kræver en stærk ledelsesmæssig og koordinerende indsats. Den opgave melder Charlotte Scheppan sig klar til at løfte:   - Jeg glæder mig til at blive del af holdet, der skal virkeliggøre de politiske visioner for borgernes sundhed i Odense Kommune. Det tiltaler mig meget, at Odense Kommune så klart siger, at sundhed er noget, der skal arbejdes med på tværs af forvaltninger. Sundhed vedrører os alle - uanset hvor vi er i livet. Det ser jeg frem til at tage fat på, og så glæder mig til at komme tilbage til mange gode kolleger.    Charlotte Scheppan har tidligere været ældrechef i Odense Kommune fra 2006-2009.    CV Aug 2009-                     Direktør for Voksen og Sundhedsservice,  Haderslev Kommune 2006-2009                     Ældrechef i Odense Kommune 2001-2006                     Chef for Seniorområdet i Kolding Kommune

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.