Odense: Vi gennemgår sagerne igen

Ledelse

26/08/2015 11:19

Nick Allentoft

Selv om økonomien er trængt på området for udsatte børn, skal Odense Kommune overholde loven, fastslår adm. direktør i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, Peter Pietras. Det sker efter, at Socialrådgiverforeningen har rejst tvivl om, hvor vidt kommunen overholder loven.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

- Vi kan ikke leve med, at der nu bliver rejst tvivl om, hvor vidt vi overholder loven. Derfor har jeg med det samme sat i værk, at vi får ekstra juridisk bistand på de sager, hvor der kan være tvivl. Er der sager, hvor vi ikke har overholdt loven, så bliver de rullet tilbage med det samme, siger adm. direktør Peter Pietras, Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune.

                   Læs også pressemeddelelse fra december 2014: Børn og unge i Odense vil få hurtigere hjælp

Socialrådgiverforeningen henviser til et brev, der er sendt til socialrådgiverne.

- Brevet er uheldigt formuleret og ikke i overensstemmelse med det, der er blevet besluttet. Derfor får medarbejderne nu også en præcis beskrivelse af, hvad opgaven er. Formålet med den øvelse, vi er i gang med, er at hjælpe så mange børn som muligt, så godt som muligt. Derfor gennemgår vi for tiden de sager, hvor der ikke længere er fremskridt, eller hvor motivationen er væk, for i stedet for at bruge ressourcerne forebyggende, hvor flere får gavn af indsatsen, siger adm. direktør i Børn- og Ungeforvaltningen, Peter Pietras, og understreger:

                  Læs Anders Dinsens blog: Floskler og kontrol styrer børneområdet

- Der skal ikke herske tvivl om, at man ikke alene må bruge økonomi som argument for at lukke sager, og det har heller ikke været intentionen her. Dette er også understreget i en henvendelse om det samme fra Ombudsmanden den 20. august på baggrund af netop en henvendelse fra Socialrådgiverforeningen. Når en sag lukkes, er det på baggrund af en faglig vurdering.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.