Stationsnavnene er blevet til på baggrund af en proces, der blandt andre har involveret store interessenter langs letbanestrækningen.
Processen med at finde passende navne til de i alt 26 letbanestationer i Odense er nu afsluttet. Onsdag 14. december godkendte Odense Byråd dén indstilling til stationsnavne, som en dommerkomité er kommet frem til i løbet af de seneste måneder.
- Det glæder mig, at letbanens stationsnavne nu ligger fast. Jeg synes, at de alle klart fortæller, hvor man er i byen – om det så er ved en kendt vej, et kvarter, en institution eller et butiksområde, siger borgmester Anker Boye (S), der har deltaget i dommerkomiteen.
Hidtil har alle letbanestationer haft arbejdsnavne, som blev besluttet i den spæde fase af projekteringen. Flere af disse vil dog ikke være brugbare i fremtiden. Det gælder for eksempel ved det nye regionshospital, som ikke vil komme til at hedde ’Nyt OUH’, når det står færdigt. Det har imidlertid været vigtigt at komme frem til den endelige navngivning af letbanens stationer inden udgangen af 2016. Det skyldes, at stationsnavnene skal indgå i Odense Letbane P/S’ udbudsmateriale forud for endelig kontraktindgåelse. Byrådet har godkendt følgende 26 navne til letbanestationerne (se vedhæftede kort): Tarup Center Højstrup Idrætsparken Bolbro Vesterbro Vestre Stationsvej Kongensgade Odense Banegård Odeon Albani Torv Benedikts Plads Palnatokesvej Østerbæksvej Korsløkke Ejerslykke Rosengårdcentret IKEA Bilka Cortex Park Campus Odense SDU SDU Syd / Hospital Nord Hospital Syd Parkering Odense Syd Hestehaven Hjallese Station De endelige stationsnavne er blevet udvalgt efter, at de relaterer til et kendt sted, samt at navnene bliver anvendt i praksis i lokalområdet. Derudover er store, lokale interessenter undervejs i processen blevet involveret, hvor det har givet mening. Det gælder for eksempel Syddansk Universitet, Nyt OUH og Odense Idrætspark. - Det er byens letbane, og stationsnavnene skal bruges i årtier fremover. Derfor er jeg også glad for, at der har været bred involvering i processen – både i dommerkomiteen og med de forskellige interessenter, der har bidraget med ønsker og input, siger borgmester Anker Boye (S). De fem medlemmer i dommerpanelet, som har lavet indstillingen til byrådet på baggrund af blandt input fra lokale interessenter, er: Borgmester Anker Boye (S) By- og Kulturrådmand Jane Jegind (V) Stadsarkivar fra Historiens Hus Jørgen Thomsen Partner i Public Intelligence Peter Julius Arkitekt Birgitte Andersen, der også er bestyrelsesmedlem i Odense Letbane P/S