- Hvis jeg ikke var kommet på rygholdet og i dag fortsætter med selvtræningen tre gange om ugen, ville jeg ikke kunne holde mig i gang. Det har gjort alverden til forskel, jeg har også lært, hvordan jeg ved tankens kraft kan håndtere smertebehandling, fortæller Vagn Ytte Larsen, som for fire år siden fik konstateret ikke mindre end tre diskusprolapser efter MR-scanning og af sin læge blev henvist til Rygcentret i Odsherred.
Efter at have deltaget otte uger på et ryghold med individuel undervisning for to et halvt år siden kommer han nu tre gange om ugen en times tid for selv at træne sin ryg.
Et rigtig godt tilbud
Kirsten Løcke, Nykøbing, har efter en bilulykke og efterfølgende operation fået en stiv ryg og er stærkt smerteplaget, men har også gennem deltagelse på ryghold gennem træning og samtale med psykologen i rygcentret lært en accept af sin situation og mærket fremgang og har trods periodevis sygemelding bevaret tilknytning til arbejdsmarkedet, i dag på fleksjob. Helle Refsgaard har lidt af hold i ryggen en årrække og har også været i arbejde, men er for tiden jobsøgende.
- Rygcentret er et nyttigt og godt tilbud, det har givet mig stort velvære og bevidsthed om, hvordan jeg bruger min krop og hvilke dårlige bevægelsesvaner, jeg måtte have, og så har vi et godt socialt sammenhold, her møder man også nye mennesker, siger Kirsten Løcke.
Siden 1994 har Rygcentret i Odsherred eksisteret, i starten som et samarbejde mellem Vestsjællands Amt og de tre Odsherred-kommuner, men siden kommunesammenlægningen i 2007 som et rent kommunalt tilbud og indtil for et par år siden fortsat beliggende i Annebergparken på det tidligere amtshospitals område, men nu i nyistandsatte gode rammer på 2. salen i Sundhedscentret i Nykøbing.
36 om året
Fysioterapeuterne Katrine Langebæk og Lene Foli og psykolog Anne Thomsen har stort set gennem alle årene udgjort det fasttømrede, tværfaglige team bistået af lægen, rheumatolog Bent Mortensen, som undersøger visiterede borgere. Det er egen praktiserende læge, som skal henvise til rygcentret, som har op til 36 borgere om året fordelt på fem hold, som mødes og træner tre gange om ugen i et otte ugers forløb. Alle deltagere skal også samtale med psykologen, som blandt andet lærer borgeren at forholde sig til sin rygsmerte og acceptere den og få redskaber til at leve med lidelsen. Evidensen viser, at rygcentret gør en forskel, og at en tredjedel af kursisterne har en tredjedel færre sygedage et år efter ophold på et ryghold og at over halvdelen fortsat er i arbejde.
- Vi er ikke noget mirakelteam, og vi påstår ikke, at vi kan fjerne eller behandle enhver ryglidelse, men vi kan ved hjælp af træning, selvtræning og samtale hjælpe borgerne til at leve med rygsmerter og dermed bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvorfor vi også lægger vægt på, at man ikke har indledt en pensionssag eller været sygemeldt i over et år, når man starter her, siger fysioterapeut Katrine Langebæk. Man kan godt være på kontanthjælp eller arbejdsløs, blot man fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Borgerne er erhvervsaktive borgere i Odsherred og der har været borgere fra 18 år og op til 72 år og har typisk været korttidssygemeldt efter rygsmerter.
Borgeren skal være motiveret
- I 85 % af tilfældene kan lægerne ikke give en forklaring og udarbejde en diagnose på årsagen til rygsmerterne, og derfor går en del af vores behandling ud på at lære borgerne at erkende og acceptere, at de skal leve med ryglidelsen, men at ryggen også kan være med til at fortælle, om noget kan gøres anderledes for at mindske smerterne. Det kræver naturligvis, at borgeren selv er med og er motiveret, og det er hårdt arbejde, og her på stedet har vi ingen hemmeligheder, forstået på den måde, at vi fortæller den enkelte, hvad vi mener, hun eller han kan gøre. Det er ikke det samme som en personlig kritik, det er mere ligesom hvis du laver en stavefejl og nogen påpeger den og du så får det afhjulpet, forklarer Anne Thomsen.
Det hænder, at borgere ikke har lyst til at tale med psykologen, og så nytter rygcentrets tilbud ikke noget, og man henvises i stedet til en privatpraktiserende fysioterapeut. Rygcentret ser sig ikke som konkurrent eller alternativ til de private tilbud endsige Sundhedscentrets eget træningsteam, tværtimod er der tæt samarbejde med andre aktører, herunder også livsstilsteamet i sundhedscentret.
Ved den fysiske træning og samtalen med psykologen kan rygsmerterne blive til at leve med og livskvaliteten vende tilbage.
- Det kan fylde rigtig meget i ens hele liv, når man har ondt i ryggen. Her kan vi hjælpe til, at den ryg ikke fylder helt så meget ved at man får en anden måde at tackle det på. Rygcentret er til for alle med ondt i ryggen over længere tid, siger Katrine Langebæk.
Rygcentret er så vidt vides det eneste rygcenter, som kombinerer psykologsamtalen med den fysiske træning ud fra det holistiske syn på mennesket, hvor det psykiske velbefindende spejler sig i det fysiske velbefindende – og omvendt.
- Der er slet ikke noget hokus pokus i det, og vores træningsmaskiner er heller ikke særligt avancerede, siger Lene Foli, inden fællestræningen med opvarmning med aerobic går i gang denne mandag morgen.
Fakta:
- Ifølge Statens Institut for Folkesundheds Sundheds- og sygelighedsundersøgelse fra 2005 lider mere end hver 6. dansker på 16 år eller derover af en rygsygdom, og op imod hver 3. voksne dansker døjer med smerter eller ubehag i ryg eller lænd. Cirka 35 % af den voksne, danske befolkning er berørt af enten rygsygdom eller rygsmerter, hvilket svarer til cirka 1,5 mio. personer.
- Rygsygdom er, ifølge SUSY-2005, den tredje mest udbredte sygdom i befolkningen og overgås kun af allergi og astma samt slid- og leddegigt.
- 13 % af de langvarigt sygemeldte har ryglidelser.
- Samlet set er der tale om, at personer med rygsygdomme udgør en samfundsøkonomisk byrde på 9,8 mia. kr. årligt.
- Personer med rygsmerter koster samfundet cirka 12,1 mia. kr., og den samlede samfundsmæssige omkostning for personer, der har enten rygsygdom eller rygsmerter, udgør cirka 13 mia. kr.
- Den største del af omkostningerne skyldes tabt produktion på grund af fravær fra arbejdsmarkedet.
